Videnskabsfilosofi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen skal findes på diskussionssiden, ellers kan denne skabelon fjernes. |
Videnskabsfilosofi er den del af filosofien, der studerer videnskaben. Videnskabsfilosofien er tæt forbundet med erkendelsesteorien. Den søger at forklare spørgsmål så som: hvad er videnskabelige påstandes natur, måderne hvorpå de produceres, hvordan de giver os magt over vores miljø, videnskabens konsekvenser for samfundet og for videnskaberne selv.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Hvad videnskabelige påstande handler om
[redigér] Empirisme
Opfattelse af, at verdens sande natur erkendes gennem sanserne - typisk er synssansen den der bliver tillagt størst betydning.
[redigér] Idealisme
Opfattelse af, at den synlige verden ikke har selvstændig eksistens. Den synlige verden er, ifølge idealismen, et mentalt konstrueret produkt.
[redigér] Realisme
Realisme eller naiv realisme i videnskabsfilosofisk kontekst er den opfattelse at videnskabelige påstande handler om en verden, der på en eller anden måde eksisterer uafhængigt af vore ideer og teorier om den. Realister mener f.eks., at ting som elektroner og magnetfelter faktisk eksisterer.
[redigér] Social konstruktivisme
Nogle historikere, filosoffer og sociologer mener at videnskabelige teorier er formet af deres sociale og politiske kontekst. Denne tilgang kaldes som regel social konstruktivisme. I sin stærkeste form ser den videnskab som blot en diskurs mellem forskere, hvor objektive kendsgerninger spiller en lille rolle, hvis nogen overhovedet. En svagere form af konstruktivist positionen kunne være, at sociale faktorer spiller en stor rolle for accepten af nye videnskabelige teorier.
[redigér] Retfærdiggørelse af videnskabelige påstande
Hvordan retfærdiggøres videnskabelige påstande?
Nogle mener at induktion er nok. Observerer forskeren gentagne gange, at objektet falder imod jorden, kan han konkludere at dette vil ske hver gang. Denne måde at konkludere på er en naturlig del af menneskets verden. Men strengt taget beviser den ikke noget.
Omvendt har Karl Popper foreslået et falsifikationsprincip. Påstande kan ifølge ham ikke verificeres, men kun falsificeres.
Foundationalisme er den holdning at der findes basale påstande, der ikke kræver retfærddiggørelse. Omvendt er kohærentisme den holdning, at retfærdiggørelsen af en påstand ligger i det, at den er en del af et system af påstande.
[redigér] Videnskabelig skepticisme
Et kritisk spørgsmål for videnskaben er, i hvilken grad den nuværende mængde af videnskabelig viden kan siges at indikere, hvad der faktisk er 'sandt' om den fysiske verden i hvilken vi lever. Accepten af viden som om det var 'absolut sandt' og ubetvivlelig benægtes oftest af videnskabsmænd.
Alligevel er det almindeligt at offentligheden har det modsatte syn på videnskaben - mange lægfolk tror at forskere fremsætter ufejlbarlige påstande. Mange i det videnskabelige samfund er bekymret over den store forskel imellem hvordan videnskabsfolk arbejder og hvordan deres arbejde opfattes. I udlandet, er nogle videnskabsfolk involveret i offentlig uddannelse for at informere lægfolk i gymnasier og på universiteter om videnskabelig skepticisme og videnskabelige metoder.
