Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Finsk fonologi - Wikipedia

Finsk fonologi

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket

Finsk fonologi er karakterisert av eit rikt vokalsystem (8 vokalar), og eit relativt lite konsonantsystem (14 konsonantar). Eit sentralt suprasegmentalt trekk er kvantitet, alle vokalfonem og nesten alle konsonantfonem kan vere både lange og korte.

Innhaldsliste

[endre] Segmental fonologi

[endre] Vokalar

Finsk har åtte vokalfonem, her attgjeve med IPA-symbol:

  fremre midtre bakre
ur. rund.
lukka i y   u
halvopen ɛ œ   ɔ
open æ   ɑ  

I tillegg finst det i finsk til saman 16 ulike diftongar: ai [ɑi̯], au [ɑu̯], ei [ɛi̯], eu [ɛu̯], ie [], iu [iu], oi [ɔi̯], ou [ɔu̯], ui [ui̯], uo [], yi [yi̯], yö [], äi [æi̯], äy [æy], öi [œi̯] und öy [œy].

Fallande diftongar yö, ie, uo
Fallande diftongar yö, ie, uo

Diftongane kan delast inn i to grupper, stigande og fallande diftongar. Dei fallande diftongane er språkhistorisk sett relativt unge, dei finst t.d. ikkje i estisk. På eit tidlegare språksteg var dei långe midtre vokalar /öö, ee, oo/, lange midtre vokalar finst i dag berre i nye lånord i finsk (t.d. miljöö, filee, trikoo). Der lange vokalar blir forkorta (t.d. maa "land", partitiv fleirtal maita motsvarast av para työ:töitä, tie:teitä, suo:soita for "arbeid, veg, jord", der dei tidlegare (og moderne estiske formene) er töö, tee, soo.

Stigande diftongar äy, äi, öy, ey, ei, eu, ai, au, ou
Stigande diftongar äy, äi, öy, ey, ei, eu, ai, au, ou

Den vanlegaste gruppa diftongar er stigande, frå opne eller halvopne til tronge vokalar. Alle desse diftongane er svärt vanlege, med unntak av /ey, eu/, som berre finst marginalt i det finske ordforrådet.

Diftongiske vokalkombinasjonar er alltid diftongar (dvs. dei utgjer kjerna i ei staving, og ikkje i to. Alle andre vokalkombinasjonar i finsk utgjer to separate stavingar, jf. orda sa.no.a "seie", hyp.pi.ä "hoppe" (med punktum som stavingsgrense).

Vokalane /i, e/ kan danne diftongar med fremre og bakre vokalar, men bakre vokalar og fremre vokalar utom dei nøytrale /i, e/ kan ikkje danne diftong saman.

[endre] Konsonantar

Finsk har 14 eigne Konsonantfonem. I tillegg er det fire konsonantar (i tabellen vist med parentes) som berre førekjem i lånord.

  Bilabial Labiodental Dental Alveolar Postalveolar Palatal Velar Glottal
Plosiv p, (b)   t, d       k, (g) ʔ
Nasal m   n       ŋ  
Vibrant       r        
Frikativ   (f), v   s (ʃ)     h
Approksimant           j    
Lateral       l        

Med berre 14 konsonantfonem er finsk eit konsonantfattig språk. I ein finsk tekst er det i gjennomsnitt 96 konsonantar per 100 vokalar, der det t.d. i tysk i gjennomsnitt er 177 [1].

Det er ikkje nokon kontrast mellom stemte og ustemte konsonantar. Lyden [d] har ei spesiell rolle i finsk fonologi. I finske ord opptrer /d/ berre i innlyd som svakt stadium av [t]. Historisk går det attende til frikativen [ð] som på 1500-talet vart skrive som dh i både finsk og svensk. Seinare vart dh bytta ut med d, både i svensk og finsk. Dermed vart lyden i desse orda også uttalt d. Lyden [d] finst ikkje i nokon finsk dialekt, der finn vi i denne posisjonen r, l, ð, j eller ingenting (bortfall). Status til denne d-en var eit sentralt stridsspørsmål i den finske dialektkrigen 1820-1840.

I tradisjonelle finske ord kan det ikkje vere konsonantsamband. Eldre lånord vart tilpassa til dette kravet, alle andre enn siste konsonant vart fjerna:

  • koulu frå svensk skola
  • ranta frå urnordisk stranda

I nye lånord blir konsonantsambanda halde på.

  • stressi (Stress)
  • professori (Professor)

I slutten av finske ord kan det vere både vokalar eller konsonantane -n, -t, -l, -r und -s. Nye ord som sluttar på konsonantgrupper eller på andre konsonantar får lagt til ein -i (t. d. presidentti „President“).

[endre] Vokalharmoni

Mengdediagram for å vise finsk suffiksal vokalharmoni
Mengdediagram for å vise finsk suffiksal vokalharmoni
Denne artikkelen er ikkje (ferdig) omsett frå tysk enno.

Hjelp oss gjerne med å gjera omsetjinga ferdig!

Zu den zentralen Lautgesetzen des Finnischen gehört die Vokalharmonie. Die Hintervokale a, o und u können grundsätzlich nicht innerhalb eines Wortes zusammen mit den Vordervokalen ä, ö und y vorkommen. Endungen und andere Suffixe werden an die im Wortstamm enthaltenen Vokale angepasst:

  • talo (das Haus) – talossa (im Haus)
  • metsä (der Wald) – metsässä (im Wald)

Die Vokale e und i sind neutral und können innerhalb eines Wortes mit beiden Gruppen vorkommen. Enthält ein Wort nur neutrale Vokale, werden für die Endungen die vorderen Vokale verwendet:

  • meri (das Meer) – meressä (im Meer)

In zusammengesetzten Wörtern werden die Gesetze der Vokalharmonie auf jeden Wortbestandteil getrennt angewendet. Die Vokale der Endung richten sich nach den Vokalen im letzten Wortbestandteil:

  • Pohjanmeri (die Nordsee) – Pohjanmeressä (in der Nordsee)

Fremdwörter enthalten manchmal sowohl vordere als auch hintere Vokale. In der nachlässigen Aussprache werden dann meist vordere Vokale als die korrespondierenden hinteren ausgesprochen. Beispielsweise wird Olympia von manchen Sprechern wie Olumpia gesprochen.

[endre] Stadieveksling

Die Konsonanten k, p und t sind in der Deklination wie der Konjugation finnischer Worte von einem Stufenwechsel betroffen. Sie kommen in einer „starken“ und einer „schwachen“ Stufe vor. Als Grundregel gilt, dass die starke Stufe verwendet wird, wenn die auf den Konsonanten folgende Wortsilbe offen ist, also auf einen Vokal endet (z. B. katu „die Straße“), während bei geschlossener Silbe die schwache Stufe steht (z. B. kadun „der Straße“). Wegen verschiedener Lautentwicklungen gibt es Unregelmäßigkeiten im Stufenwechsel, z. B. muss vor einem langen Vokal auch in einer geschlossenen Silbe die starke Stufe stehen (z. B. katuun „in die Straße“).

Bei der Mehrzahl der Wörter steht die Grundform (Nominativ bei Nomina, Infinitiv bei Verben) in der starken Stufe. Manche Wörter unterliegen dem umgekehrten Stufenwechsel, bei dem die Grundform in der schwachen Stufe steht und die flektierten Formen überwiegend die starke Stufe annehmen (z. B. tuote „das Produkt“ – tuotteen „des Produktes“).

Man unterscheidet zwischen quantitativem und qualitativem Stufenwechsel. Beim quantitativen Stufenwechsel werden doppelte Konsonanten in der schwachen Stufe zu einfachen reduziert:

  • kk → k: pankki (die Bank) – pankin (der Bank)
  • pp → p: oppia (lernen) – opin (ich lerne)
  • tt → t: katto (das Dach) – katot (die Dächer)

Vom qualitativen Stufenwechsel sind die Einzelkonsonanten k, p und t sowie zahlreiche Konsonantenverbindungen betroffen. Diese Art des Stufenwechsels ist nicht mehr produktiv, d. h. neuere Wörter sind nicht mehr von ihm betroffen (vgl. katu „die Straße“ – kadun „der Straße“, aber auto „das Auto“ – auton „des Autos“).

  • k → ∅: lukea (lese) – luen (eg les)
  • p → v: rapu (der Krebs) – ravun (des Krebses)
  • t → d: katu (die Straße) – kadulla (auf der Straße)
  • nk → ng: HelsinkiHelsingissä (in Helsinki)
  • mp → mm: kampa (der Kamm) – kammat (die Kämme)
  • lt → ll: valta (die Gewalt) – vallan (der Gewalt)
  • nt → nn: antaa (geben) – annan (ich gebe)
  • rt → rr: parta (der Bart) – parran (des Bartes)

Spesialtilfelle:

  • hke → hje: rohkenen (ich wage) – rohjeta (wagen)
  • lke → lje: hylkeen (der Robbe) – hylje (die Robbe)
  • rke → rje: särkeä (zerbrechen) – särjen (ich zerbreche)
  • uku → uvu: luku (die Zahl) – luvun (der Zahl)
  • yky → yvy: kyky (die Fähigkeit) – kyvyn (der Fähigkeit)
Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu