Abdullah ibn Hussein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Abdullah ibn Hussein (1882-1951) arabisk emir af Transjordanien 1921-1946 og konge 1946-1951.

Han var en af de arabiske ledere i opstanden mod tyrkerne i begyndelsen af 1900-tallet. Han blev i 1921 anerkendt som emir af det britisk dominerede Transjordanien, som lå strategisk vigtigt i forhold til det britiske hold på Egypten, Irak og Palæstina.

Takket være hans pro-britiske holdning, blev en hel legion af arabiske krigere trænet af briterne og kom til at spille en vis rolle under 2. verdenskrig.

I 1946 blev Transjordanien selvstændigt, og det var kun naturligt, at Abdullah som dette lands leder tog kongetitel.

Under de efterfølgende arabiske konflikter med Israel, invaderede transjordaniske styrker Vestbredden (inkl. Jerusalem), som blev indlemmet i kongeriget, der skiftede navn til Jordan.

I 1951 blev Abdullah myrdet af en arabisk nationalist, men hans slægt forsatte på tronen i Jordan og sidder der den dag i dag.