Almindelig Ært
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Ært (Pisum sativum).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Ært (Pisum sativum) er en opstigende eller klatrende urt med glat stængel og ligefinnede blade. Småbladene er ovale eller elliptiske med en endestillet klatretråd (i visse tilfælde omdannes alle småblade til klatretråde). Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de hvide eller svagt lyserøde blomster i bladhjørnerne. Frugterne er bælge med flere frø, ærter.
De vigtigste underarter er
- Mark-Ært (Pisum sativum convar. speciosum)
- Marv-Ært (Pisum sativum convar. medullare)
- Skal-Ært (Pisum sativum convar. sativum)
- Sukker-Ært (Pisum sativum convar. axiphium)
- Ikke-synlige træk
Planten har en kraftig og dybtgående rod. Den er afhængig af samliv med én eller flere knoldbakterier, som gør den selvforsynede med kvælstof.
- Størrelse
0,75 x 0,25 m (75 x 25 cm/år).
- Hjemsted
Oprindelseområdet for Almindelig Ært er det østlige middelhavsområde, Tyrkiet, Irak og Iran (se frugtbare halvmåne). Planten har været kendt og dyrket i mange tusinde år, bl.a. er der i Schweiz fundet ærtefrø under hustomter, der er mere end 5000 år gamle. De tidligste fund af ærter i Danmark dateres til bronzealderen (ca. 1800-1500 f.Kr.), og ved begyndelsen af vor tidsregning dyrkedes der ærter på små markstykker i Nordjylland. Det drejer sig i disse tilfælde om anvendelse af de modne, tørre ærter. Det er noget usikkert, hvornår man fandt på at spise de umodne, grønne ærter, men det vides med sikkerhed, at man solgte grønne ærter i København på Kong Hans' tid (1455-1513).
- Anvendelse
