Austronesiske sprog
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Austronesiske sprog (fra græsk for 'sydlig ø') er en sprogfamilie der fortrinsvis findes på øerne i Sydøst-Asien og Stillehavet, og tales enkelte steder på det kontinentale Asien. Malagassisk, som tales på Madagaskar, er det eneste eksempel der ikke ligger i Sydøstasien.
Austronesisk har ti primærundergrupper. Af disse findes ni på Taiwan og omkringliggende øer; de kaldes de formosiske sprog og er ikke i slægt med kinesisk). Den sidste gruppe er stamsprog for alle de andre sprog i familien, de malayo-polynesisiske sprog. Disse inddeles i to grupper, de vestlige og central-østlige malayo-polynesiske sprog. De vestlige tales af omkring 300 millioner mennesker, og de central-østlige af omkring én million.
Med 1244 sprog (registreret hos Ethnologue), og en udbredelse fra Madagaskar til Påskeøen er det en af de største sprogfamilier i verden både i udbredelse og antal sprog.
Sprogforskning og arkæologi har vist at sprogene oprindelig opstod i det syd-østlige Kina, og så spredte sig til Taiwan.
Det er uenighed blandt lingvister om thai-sprogene skal placeres i en udvidet definition af den austronesiske familie, eller om de bør indlemmes i de sino-tibetanske sprog. Andre har forsøgt at vise et slægtskab mellem austronesiske og de austro-asiatiske sprog. Ingen af teoriene har opnået bred anerkendelse.
De malayo-polynesiske sprog udtrykker normalt flertalsform ved gentagelse af hele eller dele af et ord (reduplikation). Alle de austronesiske sprog har stærk tendens til gentagelse af lyd. De fleste har ikke sammensætninger af tre eller flere påfølgende konsonanter. Antal vokaler er normalt lavt; de fleste har fem vokallyd.
[redigér] Sprog
Nogle af sprogene som tilhører den austronesiske sprogfamilie, er:
- Bantik
- Cebuano
- Filippinsk
- Gilbertesisk
- Hawaiisk
- Ilokano
- Indonesisk
- Javanesisk
- Malay
- Maori
- Marshallesisk
- Naurisk
- Paiwan
- Tagalog
- Tongolesisk
