Brand
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Brand (flertydig). (artikler, som begynder med Brand)
Ved en brand forstås almindeligvis, at en bygning, en bil, et skovområde eller lignende omspændes af flammer.
Definition af en brand: En brand er en kemisk proces, hvorved et brændbart stof forbinder sig med ilt under varmeudvikling.
En brand er i fast materiale afhængig af en antændelsestemperatur.
I modsætning til en brand i fast stof kan en væske ikke brænde. Det er dampene herfra, der brænder. Er væsken i stand til at afgive antændelige dampe, brænder disse ved den pågældende væskes flammepunkt.
En brand kan være påsat af mennesker, eller den kan skyldes andre utilsigtede påvirkninger såsom kemiske reaktioner, overophedning fra sollys eller andre varmekilder.
De mest almindelige årsager til skovbrand her i Danmark er uforsigtighed med bål eller cigaretskod samt gnister fra maskiner, der benyttes i skoven.
De mest almindelige årsager til brand i huse er rygning i sengen, efterladte stearinlys, efterladte gryder på tændt komfur eller elektriske varmekilder for tæt på brændbart materiale (glemt at slukke strygejern eller brødrister, eller gardiner og tæpper for tæt på elradiator).
De hyppigste årsager til brand i bil er kollisionsbrande(sammenstød), uforsigtighedsbrande(rygning), katalysator(udstødning), elanlægget og bevidst ildspåsættelse.