Broager Kirke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Broager Kirke | |
---|---|
Broager Kirke Klik for at forstørre |
|
Bygget | Sidste halvdel af 1100-tallet |
Stift | Haderslev Stift |
Provsti | Sønderborg Provsti |
Pastorat | Broager Pastorat |
Sogn | Broager Sogn |
Kommune | Broager Kommune |
Websted | www.broagerkirke.dk |
Broager Kirke er en kirke i Broager Sogn, der ligger i Broager Kommune.
Kirkens tvillingetårne hævdes at have haft betydning under preussernes bombardement af Dybbøl-stillingen i foråret 1864. Man posterede en udkigspost på en gangbro mellem spirene, hvorfra soldaten kunne se granatnedslagene i forhold til Dybbøl Mølle, og derefter korrigere kanonernes sigte herefter.
På kirkegården findes krigergrave fra Treårskrigen 1848-51, samt rækker af danske og tyske soldatergrave fra krigen i 1864.
I forbindelse med kirkegården ligger en mindelund. Her er der en høj, kringsat med 165 gravsten over faldne i 1. verdenskrig fra Broager Land. Der er i alt 195 navne hvilket skyldes, at brødre eller far og sønner står på samme sten. Korsets udformning viser, om de var fra en dansk eller hjemmetysk familie. I mindelunden er der også en sten med to gendarmer, der døde i koncentrationslejr i 1944.
Inde i kirken Broager Kirke vises legenden om Sankt Jørgen i kalkmalerier i nordkapellet, hvor man også finder træfiguren af Sankt Jørgen og Dragen.
[redigér] Se også
- Klokkestabel Viser billede af klokkestabel ved Broager Kirke.
[redigér] Ekstern henvisning
![]() |
Denne artikel om en kirke er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |