Koncentrationslejr
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En koncentrationslejr, ofte forkortet kz-lejr (af tysk: Konzentrationslager), er en lejr til samling af f.eks. oppositionelle eller etniske grupper. Nogle koncentrationslejre var bygget med henblik på udryddelse af de internerede eller som slavelejre, medens hensigten med andre kan være internering. Betegnelsen bruges mest i forbindelse med lejre, hvor de internerede er civile, der holdes fanget uden lov eller dom.
I USA anvendte man koncentrationslejre over for indianerne, men disse lejre tog man ikke i pressen eller i offentligheden i øvrigt afstand fra. Så derfor har briterne ofte været anset for at være de første til at anvende koncentrationslejre under Boerkrigen i Sydafrika, hvor titusinder af boere og sorte blev spærret inde i lejre, hvor de døde af hunger, tørst og sygdomme. Det var på denne tid betegnelsen "koncentrationslejr" blev opfundet for at beskrive de britiske lejre.
I løbet af det tyvende århundrede var staters tvangsmæssige internering af civile blevet mere almindelig og nåede et hidtil uhørt barbari med folkemord i nazisternes kz-lejre. Et lige så omfattende system var de sovjettiske arbejds- og koncentrationslejre i Gulag-systemet. Systemet blev dels brugt til regulær undertrykkelse og etnisk udrensning, dels til økonomisk udnyttelse - især ved store byggeprojekter, skovdrift, minedrift m.m.. I den offentlige debat ligestilles ordet "koncentrationslejr" dog ofte med (den nazistiske) betydning "udryddelseslejr", selv om det ikke behøver at være tilfældet.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] De tyske kz-lejre
Nazisternes koncentrationslejre er de lejre i Tyskland og i de tysk-besatte områder, som de fleste danskere i dag vil forbinde med ordet koncentrationslejre.
Man skønner, at i alt ca. 6 millioner mennesker døde i Det tredje Riges kz-lejre eller som følge af sult, mishandling og sygdomme i lejrene.
Nazisterne gassede jøder i hobetal i specielt indrettede brusekabiner med det stærke lusemiddel zyklon-B, hvorefter de 10 minutter efter trak ligene ud, og kremerede dem i de altid brændende ovne. Nogle jøder beretter om hvordan de blev tvunget til at indføre rotter i intime kropsåbninger - både kvinder og mænd.
[redigér] Danskere i Kz-lejrene
De første deportationer skete efter bruddet med Samarbejdspolitikken 29. august 1943.
Ca. 6000 danskere sad i fængsel eller koncentrationslejr uden for Danmark. Dette var også århundredets største ”udvandring” fra Danmark.
- Folk fra modstandsbevægelsen (ca. 2.850) De fleste blev sendt til Neuengamme, men også til Sachsenhausen og Dachau. 240 døde.
- Politibetjente (1967), som efter 19. september 1944 blev interneret og sendt til Buchenwald. 81 døde.
I sin årsberetning fra 1968 skriver Rigspolitichefen følgende: Internede i alt: 1.967. Døde i koncentraionslejre: 81. Døde senere: 131. Døde under modstandskampen: 46. Døde i alt: 258. Invalideret i koncentrationslejr: 508. Invalideret under modstandskampen: 28. Afskediget på grund af sygdom pådraget ved KZ opholdet: 74.
- Danske jøder (481) blev sendt til Theresienstadt. 53 døde.
- Grænsegendarmer/grænsevagter ved den dansk-tyske grænse. 141 interneret. 41 døde.
- Kommunister (150) blev sendt til Stutthof efter at have været interneret i Horserød-lejren
- De asociale (ca 430), en betegnelse for folk, som var uønskede ifølge de nazistiske raceideer: prostituerede, homoseksuelle, kriminelle, tiggere, m. fl. 165 døde.
De fleste kvinder, som blev deporteret, kom til kvindelejren Ravensbrück.
I Danmark kan nævnes to lejre, der kan have en relation til koncentrationslejr under besættelsen 1940-45: Horserød- og Frøslev-lejrene. Man bruger her betegnelsen interneringslejr.
[redigér] GULAG
Sovjetunionens GULAG-lejre var et system af hårde arbejdslejre, hvor 1,6 millioner mennesker døde (officielle tal, 1930-56).
[redigér] Koncentrationslejre i nyere tid
Også i krigen på Balkan i 1990'erne oprettedes der koncentrationslejre.
[redigér] Se også
- Røde Kors-pakker
- De hvide busser
- Frøslevlejren
- Muselmand