Bruxelles

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Rådhuset på Grand-Place i centrum.

Bruxelles beliggenhed i Belgien
50° 50' 45" N, 4° 21' 07" Ø

Bruxelles eller Bryssel er Belgiens hovedstad. På Belgiens tre officielle sprog hedder byen Bruxelles (fransk), Brussel (nederlandsk) og Brüssel (tysk).

Bruxelles kaldes også EU-hovedstaden, idet mange af EU-institutionerne ligger her, inklusive den magtfulde EU-Kommissionen og det ene af Europa-Parlamentets to mødesteder. I byen ligger desuden NATOs hovedkvarter.

[redigér] Region

Området omkring Bryssel, kaldet Bruxelles-Capitale (fransk) eller Brussels Hoofdstedelijk Gewest, udgør en selvstændig region af 19 kommuner, der ligger som en enklave i Flandern. Den har godt én million indbyggere og må ikke forveksles med selve kommunen Bryssel, der med godt 140.000 indbyggere (2005) kun er den inderste af disse kommuner.

Regionen Bruxelles tilhører hverken det fransktalende Vallonien eller det nederlandsktalende Flandern, men har siden 1989 som et tredje, ligeværdigt administrativt område haft sit eget parlament og sin egen regering.

[redigér] Sprog

Både fransk og nederlandsk er officielle sprog i byen og regionen, dog har langt størstedelen af indbyggerne (ca. 85-90%) fransk som modersmål. Oprindeligt var Bruxelles nederlandsktalende, således at kun 10-15% af borgerne ved Belgiens løsrivelse fra Nederlandene i 1830 talte fransk. Sidstnævnte sprog havde dog højere status. Inden for 2-3 generationer blev byen forfransket. I dag har borgerne krav på at blive mødt med enten fransk eller nederlandsk af myndighederne, fx. på sygehusene. Sprogrettighederne er nedfældet i en lov. I bybilledet ses både gadenavne og reklamer på begge sprog.

[redigér] Navn

Byen, der i en fjern fortid hed "Broekzele" (oe udtales som u), heraf navnet Brux-celles, blev grundlagt på en lille ø, Saint-Gery/Sint-Gerik, ude midt i floden Senne/Zenne, hvor Charles søn af Ludvig IV omkring 979 byggede et lille fort. Resten af området, som Bruxelles er bygget på idag, var oprindeligt mose (på nederlandsk: broek, heraf det første led Brux-).

[redigér] Historie

Byen blev i senmiddelalderen hovedstad for hertugdømmet Brabant og fra 1400-tallet desuden residensby for de burgundiske hertuger, der samlede Nederlandene og forsøgte at forene de nederlandske provinser med sit stamland Bourgogne/Burgund. Under burgunderne konkurrerede hoffet i Bryssel direkte med det franske hof i Paris hvad kunst og kultur angik (flamsk polyfoni, flamske tæpper, flamsk maleri).

Under Karl V blev byen hovedstad for hele Nederlandene, men Karls søn Filip V gik i rette med de mange calvinister, hvilket førte til en regulær borgerkrig, så at Filip sendte en hær. To vigtige adelsmænd, greverne Egmont og Hoorn, blev halshugget på Grand-Place/Grote Markt. Hændelsen gjorde imidlertid kun ondt værre, så at splittelsen af Nederlandene i et nordligt, selvstændigt område med religionsfrihed og et sydligt, katolsk og besat område ikke kunne undgås.

I 1695 belejrede solkongen Ludvig 14. af Frankrig byen og skød ca. 4.000 huse i grus. Genopbygningen gav plads til de mange flotte huse, som den dag i dag kan ses på Grand Place. Torvet står på UNESCO's Verdensarvsliste.

Bruxelles forblev under spansk-habsburgsk, senere østrigsk-habsburgsk herredømme, indtil 1794, da franske revolutionstropper besatte de østrigske Nederlande og indlemmede området i Frankrig. De franske troppers endegyldige nederlag under deres kejser Napoleon blev afgjort på få kilometer fra byen, i den lille by Waterloo.

I 1813 genforenedes de sydlige og nordlige Nederlande i Kongeriget Nederlandene. Bryssel blev et af stederne hvor modstanden mod det "hollandske" styre spirede frem. Efter opførelsen af operaen La muette de Portici i revolutionsåret 1830 udbrød der spontane optøjer i byen, som var med til at give de sydlige Nederlande uafhængighed under navnet Belgien. Bruxelles blev landets hovedstad og residensby for den nye konge Leopold I.

Floden Senne/Zenne, som går midt igennem byen blev under Leopold II overdækket.

Både under 1. og 2. verdenskrig blev Bruxelles erklæret "åben by", så at der ingen kamphandlinger fandt sted.

I 1960'erne og 1970'erne kom mange invandrere fra primært Nordafrika til byen, samtidig med, at den forfranskede bybefolking flyttede ud til de flamske landkommuner omkring, hvilket gav anledning til en opblussen af sprogstriden.

[redigér] Seværdigheder

Manneken Pis år 1900

Manneken Pis er en af byens mest populære seværdigheder.
Jeanneken Pis alter ego til Manneken Pis og gemt godt af vejen, da indbyggerne ikke er så stolte af hende
Atomium, lidt uden for byen, er en godt 100 meter høj stålkonstruktion, som forestiller en jernkrystal-molekyle.
Delirium Café ølbar med mere end 2000 typer øl 100 meter fra Grand-Place.
CBBD (Centre Belge de la Bande Dessinée) tegneseriemuseum, der hylder de belgiske tegneserie forfattere
Bryggerimuseet på Grand-Place/Grote Markt. En af ølspecialiteterne er det spontangærede øl geuze, som angiveligt kun kan brygges i Bryssel-egnen.
Den store gotiske domkirke opkaldt efter byens skytsengel, Sankt Mikael (Saint Michel/Sint-Michiel).