Christian Ulrik Hansen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Ulrik Hansen (26. maj 1921 - 23. juni 1944) blev gennem sin indsats under besættelsen en af frihedskampens markante skikkelser. Inden han engagerede sig i modstandskampen studerede han teologi.
Christian Ulrik Hansens blev født 1921 på Vannerup Vestergaard mellem Mølgaard og Havbro ved Farsø. Han deltog i den første nedkastning af allierede agenter i Jylland, som fandt sted ved Trend Storskov.
Christian Ulrik Hansen blev fører for gruppe nummer 4 i Holger Danske-Gruppen, men han blev hurtigt af Frihedsrådet udpeget til at være organisator af alle modstandsgrupper i Himmerland. Da Flemming Juncker måtte forlade landet og flygte til England, overtog Christian Ulrik Hansen ledelsen sammen med Vagn Bennike ledelsen af den samlede modstandsbevægelse i Jylland.
I november 1943 kom han i forbindelse med folk i Aars, og her blev dannet en gruppe. Omtrent samtidig formede han grupperne i Farsø og Ranum.
Han blev fanget af Gestapo i Aalborg i februar 1944 og sad i nogle måneder i Vestre Fængsel, i øvrigt sammen med flere af kammeraterne fra Farsø samt hele Hvidsten-Gruppen. Den 18. juni 1944 blev 8 fanger dømt til døden, heriblandt Christian Ulrik Hansen.
Han blev henrettet i Ryvangen den 23. juni 1944. De øvrige dødsdømte fra gruppen blev henrettet 9. august 1944
I Farsø er der oprettet en mindelund for Christian Ulrik Hansen og Per Sonne.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Tommy Hansen, Christian Ulrik Hansen, PDFnet – Artikel og flere billeder.
- Viborg Stifts Folkeblad, "Chri. U.'s sidste timer Student fra Viborg Katedralskole henrettet for 50 år siden i dag", 23. juni 1994.
- Alfred Saabye, "Himmerlands Søn. En skildring af Chr. U. Hansens Liv", Løgstør Bogtrykkeri, 1946.
- Bob (som også var medlem af gruppe 4): Gruppe 4