1618 - Walter Raleigh, engelsk forfatter og opdagelsesrejsende, bliver halshugget for sine påståede konspirationer mod James 1. af England.
1658 - Slaget i Øresund udkæmpes. I Karl Gustav-krigen får Danmark hjælp af Nederlandene, hvis flåde under admiral Jacob van Obdam slår svenskerne i Øresund og fører forsyninger og tropper til den belejrede hovedstad. Efter nederlaget må svenskerne trække sig tilbage til Brønshøj, og svenskekongen må opgive et påbegyndt bombardement af København.
1736 - Den første "Kurantbank" i Danmark åbner på Charlottenborg i København.
1787 - Sveriges Kong Gustav den 3. skaber panik i den danske kongefamilie, da han uanmeldt dukker op på kongeslottet Christiansborg. Gustav den 3. er krigslysten og søger Danmark-Norges velvilje til en krig mod Rusland. Det får han ikke - kun et svagt formuleret "venskabs-brev".
1918 - Verdens første luftfartsselskab - Det Danske Luftfartselskab (DDL) - stiftes.
1922 - Den første annoncerede danske radioudsendelse sendes. Det sker fra en bygning i Frihavnen i København - sendt af Dansk Radio A/S.
1923 - Tyrkiet udråbes til en republik efter mere end fire hundrede år styret af Ottoman-tyrkerne. Kemal Atatürk indsættes som landets første præsident.
1973 - Broen over Bosporus-strædet i Tyrkiet indvies. Som den eneste bro i verden forbinder den to verdensdele - nemlig Europa og Asien.
1974 - I Zaire genvinder Muhammed Ali VM-titlen i professionel sværvægtsboksning ved at slå den syv år yngre mester, George Foreman. Kun Floyd Patterson havde tidligere præsteret at genvinde en titel i sværvægtsboksning.
1977 - DBU beslutter at indføre professionel fodbold i Danmark.
1991 - Ritt Bjerregaard bliver fyret som gruppeformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe. Årsagen er en boligskandale, hvor Ritt Bjerregaard nægter at flytte sin faste adresse fra Fyn til København, således som Københavns kommune havde forlangt, efter hun havde anskaffet sig en 210 kvadratmeter stor lejlighed, i stedet for den lille lejlighed hun tidligere havde haft i København. Problemet er, at den store lejlighed er en helårsbolig, og at den “politiske moral” byder hende at flytte sin folkeregisteradresse til den. Det er anden gang i sin politiske karriere, at Ritt Bjerregaard bliver fyret fra en politisk toppost.
1993 - Johnny Bredahl forsvarer i Korsør sin VM-titel i juniorbantamvægt boksning, da Eduardo Nazario fra Puerto Rico diskvalificeres for uren boksning.
1998 - 62 unge mennesker mellem 14-25 år omkommer, da et diskotek i Göteborg, Sverige, brænder natten til den 30. oktober under en ungdomsfest i en makedonsk forening. 160 andre blev kvæstet - flere alvorligt. Det er den værste brand i nyere svensk historie. Der er omkring 400 til stede, da branden bryder ud. Branden er påsat.
1998 - John Glenn bliver verdens ældste astronaut, da han som 77-årig sendes op med rumfærgen Discovery. Det er anden gang John Glenn var i rummet. Første gang var i 1962.
2001 - SiD anmelder den afdøde Willy Strube til politiet for bedrageri.