Danmark-ekspeditionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Danmark-ekspeditionen var en dansk ledet ekspedition til Nordøstgrønland i perioden 1906-08 og var udtænkt af ekspeditionslederen Ludvig Mylius-Erichsen. Formålet med ekspeditionen var at udforske og kortlægge det allernordligste Østgrønland. Siden 1700-tallet var Grønland langsomt blevet kortlagt stump for stump, men det hårde klima i området havde gjort at ingen havde formået at komme i land så langt mod nord. Planen for ekspeditionen var derfor at sejle med skib så langt mod nord som muligt for derefter at køre med hundeslæde mod nord langs med kysten. Desuden skulle amerikaneren Robert Pearys påstand om, at en øst-vest kanal adskilte det nordligste Grønland fra den sydlige del undersøges.

Indholdsfortegnelse 1 Forberedelser 2 Ekspeditionens deltagere 3 De første måneder i Grønland 4 Slæderejsen mod nord 5 Eksterne kilder/henvisninger

[redigér] Forberedelser

I løbet af kun et år lykkedes det Mylius-Erichsen at rejse penge og opbakning til ekspeditionen. Halvdelen af pengene til ekspeditionen fik Mylius-Erichsen ved af finde investorer og forretningsfolk, som fik lovning på at områder ville blive opkaldt efter dem. Den anden halvdel blev betalt af staten. Sammenlagt blev det til, det dengang astronomiske beløb, næsten 300.000 kr. Da pengene er hjemme lykkedes det hurtigt Mylius-Erichsen at finde en besætning, som er villige til at ofre sig på den farefulde færd. Et gammelt hvalfangerskib "Magdalene" indkøbes som ekspeditionsskib og omdøbes i den anledning til "Danmark" og den 24. juli 1906 stævner skibet ud fra København med 28 mand ombord.

[redigér] Ekspeditionens deltagere

• Ludvig Mylius-Erichsen - ekspeditionsleder, journalist og forfatter.
• Besætningen på Danmark
  • Alf Trolle - premierløjtnant, skibsfører og næstkommanderende for ekspeditionen.
  • Henning Bistrup - premierløjtnant og 1. styrmand.
  • Gustav Thostrup - 2. styrmand, kartograf og erfaren sejlsskibsstyrmand.
  • Chr. Bendix Thostrup - 3. styrmand, regnskabsfører og sekretær.
  • Ivar Weinschenk - 1. maskinmester, havde sejlet for rederierne ØK og Norden.
  • Hermann A. Koefoed - 2. maskinmester.
  • Johannes Lindhard - ekspeditionens læge og tidligere læge ved Ivittuut.
  • Hans Ludvig Jensen - hovmester og kok i Den kongelige grønlandske Handel.
  • Jens Gundahl Knudsen - tømrer om bord på skibet.
  • Knud Christiansen - matros, havde før sejlet på Grønland, desuden sejlmager.
  • Peter Hansen - matros, deltager også i Amdrups ekspedition til Østgrønland.
  • Charles Poulsen - matros, stak til søs som 15 ­årig, sejlet på Grønland.
  • Carl Johan Ring - norsk is lods, sejlet på Danmark (da det hed "Magdalene") på fangstrejser til Østgrønland.
  • Harald Hagerup - norsk elektriker med erfaring fra andre polarekspeditioner.
• Videnskablige deltagere
  • Johan Peter Koch - premierløjtnant, kartograf, erfaring fra Island og Grønland.
  • Peter Høegh Hagen - premierløjtnant og kartograf.
  • Frits Johansen - ekspeditionens zoolog, stud.mag. ved Københavns Universitet.
  • Andreas Lundager - botaniker, uddannet lærer, havde arbejdet på Grønland.
  • A.L.V. Manniche - ornitolog, zoolog og jæger, uddannet lærer.
  • Hakon Jarner - geolog og uddannet ingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt.
  • Alfred Wegener - tysk naturvidenskabsmand inden for fysik og meteorologi.
  • Peter Freuchen - stud.med. hyret som fyrbøder, assistent for egener.
• Fangere og slædekører (grønlændere)
  • Jørgen Brønlund - grønlænder, kateketuddannet, fanger og slædekusk.
  • Tobias Gabrielsen - grønlandsk fanger, slædebygger og slædekusk.
  • Hendrik Olsen - grønlandsk fanger, slædekusk og altmuligmand.
• Malere
  • Aage Berthelsen - kunstmaler, udlært på Zahrtmanns malerskole.
  • Achton Friis - kunstmaler, udlært håndværksmaler, Akademiet.

[redigér] De første måneder i Grønland

Velankommet til østkysten af Grønland finder man en velegnet bugt hvor skibet kan overvintre, stedet døbes Danmarkhavn. På land bygges en hytte der navngives "Danmarks Minde" (kaldt "Villaen"). De første mange måneder i Danmarkhavn bruges på en masse småekspeditioner for at skaffe kød og for at de mange videnskabsfolk kan optage opmålinger og indsamle informationer.

[redigér] Slæderejsen mod nord

Efter at man siden ankomsten kun havde udført små rejser ind i landet ville man dette forår foretage den store rejse mod nord. Den 28. marts tager 10 mand afsted på den afgørende tur. Da dette første stykke er kortlagt og der er lagt depoter ud langs kysten har de travlt med at overstå denne første del af turen.

De ti deltagere er delt op i fire hold.

De egentlige deltagere i ekspeditionen bliver opdelt i to slædehold.

• Slædehold 1, der bestod af Mylius-Erichsen, Peter Høegh Hagen og Jørgen Brønlund, skal finde Pearykanalen
• Slædehold 2, som består af J.P. Koch, Aage Berthelsen og Tobias Gabrielsen, skal kortlægge østkysten op til Pearys varde.
• Slædehold 3 og 4, der består af Bistrup, Wegener, Thostrup og Ring, fungerer som hjælpehold for de to første hold.

Slædehold 3 og 4, som bliver sendt hjem i løbet af april, efter de bl.a. har udlagt depoter mod nord til brug for de de to andre hold på tilbagerejsen, skal desuden på deres tilbagerejse foretage opmålinger. Da de resterende deltagerne når Grønlands østligste punkt, som døbes Nordøstrundingen, opretter de et depot til hjemrejsen. Derefter deler de sig op i de to førnævnte hold. Slædehold 1 skal drage vest ind i Independence Fjord, mens slædehold 2 med skal køre over havisen mod Peary Land.

Hold 2 når deres mål, Pearys Varde sat i 1900 af Robert Peary, d. 12. maj efter at have skaffet ny proviant ved at nedlægge 15 muskosokser.

Slædehold 1 har derimod, naturligt nok, ikke held med deres opgave og har således været inde i en dyb ukendt fjord i den tro, at det var Independence Fjord men finder ud at det derimod er en 200 km, lang sydvestgående fjord, som de giver navnet Danmark Fjord. De prøver at arbejde sig rundt om fjorden. På den yderste pynt af fjorden møder de to hold tilfældigvis hinanden d. 28. maj og klader stedet for Kap Rigsdagen. I stedet for at tage tilbage med slædehold 2 til Danmarks Havn, beslutter Mylius-Erichsen at søge kanalen længere mod nord, da de mener dette skulle kunne gennemføres på nogle få dage.

Hold 2 når frem til Danmarks Havn om natten den 23. juni og regner med at hold 1 ikke er langt bagud og vil ankomme i løbet af kort tid. Slædehold 1 er i midlertidig blevet fanget i den korte artiske sommer, der tvinger dem til at oversomre i Danmarks Fjord. Først i september begiver de sig afsted, men noget går galt for stik i mod hvad der er blevet aftalt med slædehold 2 tager holdet ikke ned langs med kysten hvor der er udlagt depoter. (Disse findes 3 år senere i urørt stand). De eneste beretninger der findes om de sidse dage af slædehold 1 er Jørgen Brønlunds dagbog, der findes ved hans lig i marts 1908 af eftersøgningsholdet fra Danmark i Lambert Land. Dagbogen afslører, at Mylius-Erichsen og Peter Høegh Hagen er døde med få dages mellemrum i november 1907 ca. 2 ½ mil fra hvor Jørgen Brønlund ligger.

Ekspeditionen vendte 23. august hjem til København lidt mere end 2 år efter de var stævnet ud.

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

• Temaside om ekspeditionen hos Dansk Polar Center.
• Danmark ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-1908 - i jubilæumsårene 2006-2008
• Den Digitale Slæderejse
• DR1s programserie om ekspeditionen
• 100-året for Danmarkekspeditionen

Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 76° 45′ 31,15″ N, 18° 36′ 26,75″ V

Denne artikel hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne artikel for at placere den sammen med lignende emner. Fjern denne skabelon efter kategorisering.