Danmarks fodboldlandshold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Danmark

Kaldenavne

Danish Dynamite,
Olsenbanden

Forbund

Dansk Boldspil-Union

Træner

Morten Olsen

Anfører

Thomas Helveg

Flest kampe

Peter Schmeichel (129)

Topscorer

Poul "Tist" Nielsen (52)

FIFA kode

DEN

Verdensrangliste

ELO rangliste





Spilledragt, hjemmebane





Spilledragt, udebane

Første kamp

Danmark 9 - 0 Frankrig 'B'

(London, England; 19. oktober, 1908)

Største sejr

Danmark 17 - 1 Frankrig

(London, England; 22. oktober, 1908)

Største nederlag

Tyskland 8 - 0 Danmark

(Breslau, Tyskland; 16. maj, 1937)

Optrædender

3 (Første gang i 1986)

Beste resultat

Kvartfinale, 1998

Optrædender

7 (Første gang i 1964)

Beste resultat

Vindere, 1992

Danmarks fodboldlandshold eller landsholdet er et hold udvalgt af Dansk Boldspil-Union (DBU) blandt alle danske fodboldspillere til at repræsentere Danmark i internationale fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte hold.

[redigér] Historie 1908-1983

Den første officielle danske landskamp blev spillet d. 19. oktober 1908 i forbindelse med de Olympiske Lege i London, hvor Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. I turneringens semifinale slår Danmark det fransk førstehold med hele 17-1 og den danske angriber Sophus "Krølben" Nielsen scorer 10 mål.

De Olympiske Lege er sammen med arvefjende-opgørerne mod Sverige, hovedfokus for landsholdet i de første mange år og hele nationen følger Gunnar Nu Hansens radiorapportager fra holdets kampe. I 1948 vinder Danmark bronze ved OL i London, mens det bliver til Sølv ved OL i Rom i 1960. De to hold blev i folkemunde kendt som Bronzeholdet og Sølvholdet.

I 1921 bliver Carl "Skomager" Hansen som den første dansker professionel i udlandet, da han skifter fra B 1903 til Glasgow Rangers. I de følgende år bliver adskillige af profilerne på de danske OL-hold som fx Jørgen Leschly Sørensen og Carl Aage Præst professionelle i udlandet.

Da DBU ikke vil benytte professionelle fodboldspillere på landsholdet, betyder det at en lang række af dansk fodbolds bedste spillere, som fx Harald Nielsen, kun spiller relativt få landskampe, og at landsholdet konstant årelades. Når spillere som Ulrik Le Fevre og Johnny Terney Hansen slår igennem i Danmarksturneringen eller på landsholdet, bliver de udlandsprofessionelle og kan herefter ikke længere spille for Danmark. Landsholdets resultater er derfor middelmådige, frem til 1971, hvor DBU ophæver forbudet mod at benytte profesionelle spillere.

Selvom landsholdet fra 1971 således kan benytte alle danske spillere udebliver resultaterne. Det selvom Danmark bl.a. råder over Årets Fodboldspiller i Europa i 1977, Allan Simonsen. Frem til 1984 lykkedes det således ikke landsholdet at kvalificere sig til hverken EM eller VM i fodbold. De danske spillere betragter landsholdslejrene som hyggelige ferieperioder fra livet i de professionelle fodboldklubber, og landstræner Kurt "Nikkelaj" Nielsen lægger ligeså meget vægt på det sociale som på resultaterne.

Det bliver ændret da Sepp Piontek i 1979 bliver landstræner . Den tidligere tyske forsvarsspiller indfører den disciplin og vindermentalitet, der længe har manglet på det danske landshold. Samtidigt begynder en ny generation af unge spillere som Preben Elkjær, Søren Lerby, Frank Arnesen og senere Michael Laudrup i begyndelsen af 1980'erne at slå igennem på landsholdet. Holdet viser i glimt klasse, bl.a. da Danmark i 1981 besejrer de senere italienske verdensmestre 3-1 i Idrætsparken i kvalifikationen til VM i 1982.

[redigér] Internationale slutrunder 1984-2006

Det store gennembrud for dansk landsholdsfodbold kommer, da holdet kvalificerer sig til EM i 1984 ved bl.a. at slå England 1-0 på Wembley. I slutrunden i Frankrig viser Danmark spil i verdensklasse og bliver først slået ud i semifinalen, hvor Spanien vinder på straffesparkskonkurrence. Holdets præstationer skaber fodbold-eufori i Danmark og tusindvis af danskere valfarter til Frankrig for at følge holdet. For at markere en klar afstandtagen til de voldelige hooligans døber de danske fans sig roligans - et navn, der sammen med klaphatten siden har været forbundet med de danske fans.

Danmark kvalificerer sig også til VM i Mexico to år senere og hele Danmark synger med på holdets slagsang Re-Sepp-ten. Landsholdet vinder sympati i hele verden, da man med frisk angrebsfodbold vinder sin indledende pulje med maksimumpoint efter at have besejret Skotland, Uruguay og Vesttyskland. Det er således ikke uden grund at holdet får kælenavnet Danish Dynamite. I ottendedelsfinalen går det dog helt galt, da holdet taber 5-1 til Spanien.

EM i 1988 bliver afdansningsballet for Danis Dynamite-holdet. Selvom Danmark kvalificerer sig til slutrunden i Vesttyskland taber holdet alle sine indledende kampe og slutrunden bliver endestationen for flere af bærende spillere som Preben Elkjær, Klaus Berggren, Morten Olsen og Søren Lerby.

I den efterfølgende opbygningsfase misser landsholdet lige netop kvalifikationen til VM i 1990, da holdet ude taber til Rumænien. Også kvalifikationen til EM i 1992 glipper, da holdet slutter efter Jugoslavien i kvalifikationsgruppen. På grund af krigen i Jugoslavien beslutter det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig boykot af Jugoslavien og Danmark kommer med kort varsel med til slutrunden i Sverige som reserve.

Ved slutrunden skaber det undertippede danske landshold en af alletiders største fodbold-sensationer, da holdet bliver Europamester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Peter Schmeichel, Brian Laudrup, John "Faxe" Jensen og anfører Lars Olsen er nogle af de bærende spillere på træner Richard Møller Nielsens hold, der kan løfte EM-trofæet d. 26. juni 1992. Holdet modtages ved hjemkomsten til Danmark på Rådhuspladsen i København af flere hundredetusinde fans.

Triumfen bliver dog en enlig svale for Richard Møller Nielsen. Det lykkedes ikke at vinde kvalifikation til det efterfølgende VM i USA, og da holdet skal forsvare EM-titlen ved slutrunden i England i 1996 lykkedes det ikke at gå videre fra den indledende pulje.

Først ved VM i 1998 i Frankrig lykkedes det atter det danske landshold at vise glimt af storhed. Michael Laudrup, der p.g.a. uenigheder med Richard Møller Nielsen havde været været væk fra holdet i en periode, førte som anfører Bo Johanssons hold til det bedste danske VM-resultat nogen sinde. Efter 4-1 sejr over Nigeria i ottendedelfinalen blev Danmark besejret 3-2 i kvartfinalen af Brasilien i en tæt og velspillet kamp.

Ved EM i 2000 i Holland/Belgien skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.

Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere Morten Olsen og Michael Laudrup ledelsen af landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til VM i 2002 i Japan/Sydkorea og holdet nåede ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regende verdensmestre fra Frankrig i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til England.

Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af Tjekkiet.

Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til VM i 2006 i Tyskland, da holdet sluttede på 3. pladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet.

[redigér] Rekorder

Største sejr: 17-1 over Frankrig i London (22. oktober 1908)
Største nederlag: 0-8 mod Tyskland i Breslau (16. maj 1937)

[redigér] Landsholdsspillere

Topscorere (top 10):
1. Poul "Tist" Nielsen - 52 mål i 38 kampe
2. Jon Dahl Tomasson - 45 mål i 86 kampe
3. Pauli Jørgensen - 44 mål i 47 kampe
4. Ole Madsen - 42 mål i 50 kampe
5. Preben Elkjær - 38 mål i 69 kampe
6. Michael Laudrup - 37 mål i 104 kampe
7. Henning Enoksen - 29 mål i 54 kampe
8. Michael Rohde - 22 mål i 40 kampe
9. Ebbe Sand - 22 mål i 66 kampe
10. Flemming Povlsen - 21 mål i 62 kampe
Flest kampe (top 10):
1. Peter Schmeichel - 129 kampe
2. Michael Laudrup - 104 kampe
3. Thomas Helveg - 104 kampe
4. Morten Olsen - 102 kampe
5. John Sivebæk - 87 kampe
6. Jan Heintze - 86 kampe
7. Jon Dahl Tomasson - 86 kampe
8. Lars Olsen - 84 kampe
9. Brian Laudrup - 82 kampe
10. Kim Vilfort - 77 kampe