Der Spiegel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der Spiegel er Tysklands største og mest indflydelsesrige ugentlige tidsskrift. Det udgives i Hamburg med et oplag på omkring en million eksemplarer.
Første udgave af Der Spiegel udkom i Hannover 4. januar 1947. Det var en videreføring af tidsskriftet Diese Woche, som fulgte stilen fra amerikanske nyhedsmagasiner. Nogle unge tyske redaktører, anført af Rudolf Augstein, forsøgte at efterkomme kravene til kritisk og seriøs journalistik. Rudolf Augstein skaffede sig forlæggerlicens og gav tidsskriftet navnet Der Spiegel. Fra første udgave var han udgiver og chefredaktør. Han forblev udgiver til sin død i 2002.
Siden 1952 har Der Spiegel holdt til i Hamburg, i Spiegel-bygningen i den gamle bydel. Der Spiegels form og indhold kan minde om amerikanske nyhedsmagasiner som Time og Newsweek, men Der Spiegels lange, dybtgående artikler har mere til fælles med det britiske The Economist. Nuværende chefredaktør er Stefan Aust.
[redigér] Eksterne henvisninger
- spiegel.de, magasinets onlineudgave
- Spiegel International, engelsk udgave