Ditlev Gothard Monrad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Ditlev Gothard Monrad (24. november 1811 - 28. marts 1887), dansk biskop og politiker.

Han blev født i København som søn af Otto Sommer Monrad og Charlotte Frederikke født Riis, men fik sin opdragelse ved en tante i Præstø. Hans talent gav imidlertid mulighed for at gå i latinskole i Vordingborg. I 1831 blev han cand. theol. fra Københavns Universitet. I 1840 blev han gift med Emilie Nathalia Lütthans, datter af Johan Heinrich Lütthans.

[redigér] Politiker, præst og embedsmand

I 1840 blev Monrad politisk redaktør af Fædrelandet, og fra 1843 redigerede han Dansk Folkeblad.

Som folkevalgt politiker sad Monrad i Københavns Borgerrepræsentation i 1842-1848. Han sad i Folketinget i 1850-1853, 1853-1865 og 1882-1886.

I 1846-1871 var Monrad sognepræst i flere omgange. I 1855 bliver han Departementschef i Kultusministeriet. Desuden var han biskop for Lolland-Falster i 1849-1854 og igen i 1871-1887.

[redigér] Minister og grundlovsfader

D.G. Monrad indtrådte i martsministeriet i 1848. Han repræsenterede den yngre generation af national-liberale, der ikke blot engagerede sig i den danske sag i Slesvig, men også ønskede, at et kommende systemskifte skulle gennemføre en række sociale reformer.

I ministeriet og i forhandlingerne frem til grundloven fra 1849 trådte D.G. Monrad stærkt frem, og havde det stået til D.G. Monrad alene, ville grundloven have fået et yderligere demokratisk præg. Det var Monrad, der skrev det første udkast til Junigrundloven, og han kaldes derfor for grundlovens fader.

Som kultusminister og indenrigsminister i 1848 og igen 1859-1863 satte Monrad sit præg på folkekirken og undervisningsvæsenet. Desuden huskes han for sine love om anlæg af jernbaner og for sit arbejde med at forbedre fæstebøndernes vilkår.

Under den 2. Slesvigske Krig var Monrad konseilspræsident den 31. december 1863 - 11. juli 1864. Samtidigt varetog han hvervene som finansminister og Minister for Holsten og Lauenborg. En tid var han også vikar for udenrigsministeren.

[redigér] Nybygger

Efter den tabte krig han var en tid nybygger i New Zealand. Han købte 482 acre i Karere Block nær det senere Palmerston North. Først boede han i et lille lerklinet hus, byggede så et træhus og satte sig for at rydde bushen, udsætte køer og får og eksperimentere med tobak. Arbejdet blev imidlertid afbrudt af maorioprørererne Hauhaus under høvding Titokowaru. Monrad begravede sine ejendele og tog med familien til Wellington for at tage tilbage til Danmark, hvor han ankom i 1869. Sønnerne Viggo og Johannes vendte imidlertid tilbage til Karere for at drive landbrug.

Ved sin afrejse afleverede Monrad en værdifuld samling af tryk og grafik af gamle mestre, bl.a. Rembrandt, Rubens, Dürer og van Dyck, som nu er en del af samlingerne i New Zealand National Art Gallery.

[redigér] Sidste år

I 1875 blev han gift med Emma Tutein, datter af Peter Adolph Tutein.

Og i 1882 blev Monrad valgt som uafhængig liberal folketingsmedlem for Middelfartkredsen. Han blev genvalgt i 1884. Som folketingsmand forsøgte han forgæves at mægle i forfatningskampen. Monrad kom i et modsætningsforhold til Højre, og han nærmede sig derfor Venstre.