Fægtning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Russeren Ivan Tourchine og amerikaneren Weston Kelsey fægter i Helliniko Fencing Hall, 2004.

Fægtning er betegnelsen for kamp med stik- eller hugvåben. Som sportsgren dyrkes fægtning i tre forskellige udformninger: fleuretfægtning, kårdefægtning og sabelfægtning.

[redigér] Historie

Fleuret Fleuret er historisk set et øvevåben. Fleuretten blev brugt til at træne til rigtige fægtekampe som foregik med kårde og til at imponere og kæmpe om pigers hånd i ægteskab. Deraf navnet fleuret som stammer fra fleur, på fransk en blomst.

kårde Kården var det virkelige duel våben som blev brugt ved mere seriøse begivenheder end fleuretten. Kården var et meget dødeligt våben pga. dens skarphed og lethed. Ofte kunne man gennemhulle primitiv rustning eller også kunne man stikke ind i rustningens huller fx armhulerne.

sabel Sablen blev brugt af ryttere som fra deres høje position kunne svinge ned på fodfolkene. Derfor er sablen idag også et slagvåben i modsætning til fleuret og kårde.

[redigér] Regler

fleuret og sabel er såkaldt konventionelle våben. På disse våben er der krav om retten til angreb for at touchéet skal give point. Der er kun en fægter ad gangen der må angribe. Angrebsretten mistes hvis modstanderen parerer angreb.

Angreb er defineret som en fremadrettet bevægelse med den våbenførende arm, hvor våbenet kontinuerligt truer modstanderens træffelt.

På kårde er der intet krav om angrebsretten. Den der rammer modstanderen først får altså tuchéet.

Der er begrænset træffelt på sabel og fleuret. På sabel er gyldigt træffelt fra livet og opefter. På fleuret er gyldigt træffelt torsoen. På kården er hele kroppen gyldigt træffelt.

Assault og match

Betegnelsen assault bruges om træningskampe mellem to fægtere. Betegnelsen match bruges når der føres regnskab. Der fægtes typisk først til 5 eller 15 touché.

I matcher til 5 touche fægtes der maksimalt 3 minutter. Hvis stilling er lige efter de tre minutter, fægtes der et minut mere. Før det sidste minut går i gang trækkes der lod. Vinderen af lodtrækningen vinder matchen, hvis der ikke sættes et touché før udløbet af det ekstra minut. Matchen stopper når der er et gyldigt touché. I kårdekampe annulleres dobbeltstød når stillingen er 4-4 eller i det ekstra minut. I matcher til 15 touché fægtes der 3 x 3 minutter med et minuts pause mellem hver periode.

[redigér] Konkurrence

Overordnet kan der enten konkurreres individuelt eller på hold

I de individuelle turneringer fægtes der typisk først en eller to seedningsrunder med 6-7 deltagere i en pulje. Her fægtes mod alle i puljen i matcher til 5 touché. Fægterne seedes til den efterfølgende direkte udslagning. Seedningen afgøres af antal vundne matcher divideret med samlet antal matcher, indeks (afgivne touché fratrukket modtagne touché), antal afgivne touché og lodtrækning (i nævnte rækkefølge). I den direkte udslagning fægtes der efter cup-system. Altså vind eller forsvind. Der fægtes til 15 touché (i de mindste aldersklasser fægtes der til 10 touché). Der fægtes ikke bronzekampe, undtagen i OL-konkurrencer.

Holdkonkurrencer fægtes med tre fægtere på hvert hold (med eventuel reserve) Hver holdkamp består af 9 matcher. Hver match er til 5 point og der fægtes akkumuleret, således at første match er til 5, anden match til 10 og sidste match til 45 touché. Hver match varer tre minutter og hvis stillingen er lige efter de tre minutter trækkes der ikke lod. Derimod fortsættes med den næste kamp. Undtaget herfor er den sidste match, hvor der trækkes lod som beskrevet ovenfor.

I holdkonkurrencer fægtes der kun i sjældne tilfælde seedningsrunder. Normalt fægtes der om bronzepladsen, modsat de individuelle konkurrencer.

Alderskategorier

Der findes følgende alderskategorier i fægtning

Veteran: 45+, senior: 21-44, junior: 18-20, kadet: 15-17, dreng/pige: 13-14, puslinge: 11-12, miniorer: 9-10

Der regnes med hele år. Det betyder at hvis man fylder 21 år i januar måned så er man stadig junior resten af året. I Danmark fægter miniorer og puslinger med våben der er 10 cm kortere end de normale våben.

[redigér] Udstyr

Fægtning er en sport hvor sikkerheden er højsædet. derfor er der et stort arsenal af udstyr.

Våben

Der er tre forskellige våben i moderne konkurrence fægtning: Fleuret, Kårde og Sabel.

Masken

Masken dækker for ansigtet, og har for det meste et metalgitter foran ansigtet. Der er i de sidste par år foretaget forsøg med masker med en plexiglas front, men de har indtil videre ikke været nogen succes.

Maskerne skal alle kunne modstå et tryk på 1600 N. Det checkes ofte før turneringerne at maskerne lever op til dette krav.

Sabelfægterne anvender specielle masker, der er elektrisk ledende, idet slag mod masken giver touché i sabel, og derfor skal kunne registreres. Masker med plexiglas er populært blandt sabelfægtere, grundet det deraf mindre mulige træffelt.

Jakken

Jakkerne er ofte lavet af de samme kunststoffer man anvender til at fremstille skudsikre veste med. De skal kunne klare et tryk på 800 N. Mens jakkerne tager af for de værste stød, og sikre mod at fægterne kommer alvorligt til skade så forhindre de ikke blå mærker. Bukserne

Fægtebukser er knæbukser. De skal ligesom jakken kunne modstå et tryk på 800N.

Plastron

En vest, der dækker den ene arm. Denne er et krav i Danmark til større stævner. En plastron skal kunne modstå et tryk på 800 N.

Handske

Fægtere bærer en handske på den våbenføre hånd. Handsken er som regel af ruskind eller bomuld. Det skal bemærkes at fægterne efter hver kamp giver modstanderen hånd med den hånd der ikke har handske på.

Sabelfægter skal enten have en speciel handske, eller en manchet, for at slag på hånden kan registreres af det elektriske system der er standard i dag.

El-vest

Både fleuret og sabelfægtere bære en elektrisk ledende vest udenpå fægtedragten for at stød mod det gyldige træffelt kan registreres.

Sabelfægternes el-vest er med ærmer, mens fleuret el-vesten kun dækker torsoen.

Ledning

For at stød med sabel, fleuret eller kårde kan registreres, skal våbenet forbindes med et meldeapparat. Derfor render fægterne rundt med en kropsledning, der går fra våbnet, ind gennem ærmet og ud bagpå, hvor den enten kobles til en opruller på pisten - eller til en sender.

Pisten

Den bane der fægtes på kaldes en piste. Den er 14 m lang, og 1,5-2 m bred. Til kårde og fleuret turneringer er pisten som regel lavet af kobber eller aluminium, og forbundet til jord. Dette sikre at stød i gulvet ikke bliver registreret.

På pisten er der en markering 2 m på hver side af midten - dette markere hvor fægterne skal placere sig ved kampens start, og efter hvert afgivet touché. Derudover er der en advarselslinie 2 m fra enden af banen. Hvis en fægter træder udenfor en af pistens sider standses kampen; hvis fægteren er udenfor med begge fødder skal fægteren desuden gå 1 m tilbage.

Hvis fægteren kommer udenfor baglinien med begge fødder tæller det som var han ramt.

I olympiske sammenhænge har fægtning været med fra starten af de moderne olympiske lege, idet sportsgrenen allerede var på programmet i 1896.

[redigér] Fægteterminologi

De fleste udtryk i fægtesporten kommer fra fransk f.eks.:

En garde: Position hvori fægteren står fuldt garderet, det vil sige han ikke kan rammes.
Touché: Når en fægter røres.
Reposte: Når modstanderen gør et udfald og man rammer ham.
Contre six parade: parade hvor fleuretten drejes med stift håndled mod uret.
Marche: at gå et skridt frem.
Rumpé: at gå et skridt tilbage.