Første Karl Gustav-krig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Den første Karl Gustav Krig | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Svenskekrigene | |||||||||
 Svenskerne gik over isen fra Jylland til Fyn. Maleri af Johan Philip Lemke |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
 Danmark-Norge |
 Sverige |
||||||||
| Førere | |||||||||
| Frederik 3. Ulrik Frederik Gyldenløve |
Karl X Gustav Carl Gustaf Wrangel Gustaf Otto Stenbock Per Brahe d.y. |
||||||||
Krigen indledtes i 1657 med at Kong Frederik 3. 1. juni erklærede Sverige og Kong Karl X Gustav krig. "Karl Gustav-krigen" skulle være revanche for nederlaget i Horns krig og Torstenson-Krigen i 1645. Først den 20. juni modtog svenskekongen krigserklæringen i den vestpreussiske by Torun.
Efter et mislykket angreb på det svenskbesatte bispedømme Bremen-Verden, besatte svenskerne Jylland, mens Danmark sejrede i Halland og generobrede de i 1645 afståede norske landsdele. I oktober indtog svenskerne Frederiksodde (Fredericia) efter et slag, hvor over 1000 danske soldater faldt, og rigsmarsk Anders Bille, dødeligt såret, blev taget til fange.
Det blev en kraftig isvinter, og bælterne frøs til, så de svenske tropper kunne krydse over bælterne; først til Fyn, som nåedes 30. januar 1658. Via Tåsinge, Langeland, Lolland, og Falster nåede man Sjælland, og allerede den 15. februar stod de 20 km fra København. Den danske statsledelse var lammet af panik, og man indledte 18. februar en ydmygende fredsmægling i Høje Tåstrup, som blev ratificeret i Roskilde 26. februar.
Hvad danskerne på det tidspunkt dog var uvidende om, men svenskerne derimod gennem opsnappede depescher vidste, var at Brandenburg og Østrig havde besluttet at sende 23.000 soldater til Danmark som hjælp mod det svenske kvælergreb. De svenske fredsforhandlere begyndte at sænke deres krav på landafståelser og fik meget travlt med at få freden undertegnet. Da danskerne siden fik nys om undsætningshæren var det for sent.
