Frank Aaen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frank Aaen, født 25. juli 1951, økonom og medlem af Folketinget for Enhedslisten.
Frank Aaen blev født i Nørresundby som af kommis Carlo Aaen og kontorassistent Betty Aa. Han gik på Rantzausgade Skole 1958-67 og derefter på Aalborghus Statsgymnasium 1967-71. Efter studier ved Aalborg Universitet 1974-1985 (orlov 1977-82) erhvervede han sig titelen cand.oecon.
I perioden 1977-82 virkede han som formand for Kommunistiske Studenter og 1986-89 som politisk redaktør for det kommunistiske dagblad Land og Folk. Herefter arbejdede han i perioden 1990-92 som freelanceøkonom 1990-92, indtil han i 1992 blev ansat som økonom og sektionsleder i Det Kommunale Kartel. Herfra har han haft orlov siden 21. september 1994, for at pleje en politisk karierre.
Frank Aaen blev d. 21. september 1994 folketingsmedlem for Enhedslisten i Nordjyllands Amtskreds, en post han bestred indtil d. 20. november 2001, og igen i Århus Amtskreds fra 8. februar 2005. Han er i dag Enhedslistens kandidat i Aalborg Øst-kredsen.
[redigér] Kontrovers omkring Afganistan-besøg i firserne
Det socialistiske magasin Røde Blade udsendte i 1980 og 1984 Frank Aaen som journalist til Afghanistan. Aaen er siden hen af politiske modstandere blevet beskyldt for ved denne lejlighed at have deltaget i afhøringer af tilfangetagne mujahedinere, i samarbejde med det afghanske sikkerhedspoliti, KHAD, og den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.
"Nyhedsavisen" har i marts 2007 afdækket historien. Avisen har fremlagt beviser for at Aaen befandt sig i en fangelejr for tilfangetagne muhajedinere, som han også interviewede. At Aaen ved den lejlighed skulle have overværet tortur, eller medvirket ved en afhøring, forbliver påstande, som der ikke foreligger nogen beviser for. Mette Herborg, hvis kronik i Berlingske Tidende i juni 2001, er kritikernes kilde til beskyldningerne, kan ikke fremlægge andre kilder end Frank Aaens egne artikler der kun taler om interviews.
[redigér] Kilder
- Hvad Frank Aaen skrev i 1980
- Folketinget.dk (d. 13. februar 2007)
- "Frank Aaen gav ingen pardon" (artikel af journalist Mette Herborg, bragt i Berlingske 31. juli 2005)
- "Borgerlige toppolitikere har spredt rygter om Frank Aaen" (artikel fra Politiken, 13. mar 2007)