Franz Jonas
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Franz Josef Jonas (født 29. september, men ifølge fødselsattest 4. oktober 1899 i Wien; død 24. april 1974 i Wien) var østrigsk socialdemokratisk politiker og fra 1965 til 1974 Østrigs forbundspræsident.
Jonas var af baggrund typograf. Han var i 1930'erne aktiv i den socialdemokratiske bevægelse i Østrig, hvilket i 1935 førte til, at han - sammen med mange andre, herunder senere forbundskansler Bruno Kreisky blev fængslet. I den såkaldte socialistproces i 1936 blev han dog frikendt for anklagen for højforrædderi efter at have siddet i fængsel i 14 måneder.
Efter 2. verdenskrig gik han ind i kommunalpolitik og i årene 1951 - 1965 var han borgmester i Wien, fra 1953 til 1965 tillige medlem af Nationalrådet (det østrigske parlaments andetkammer).
I 1965 blev han valgt til forbundspræsident. Han beklædte dette embede til sin død i 1974.
Franz Jonas talte esperanto.
Efterfulgte: | Østrigs forbundspræsidenter | Efterfulgtes af: |
Adolf Schärf 1957 - 1965 |
Rudolf Kirchschläger 1974 - 1986 |