Galde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Galde er det sekret leveren udskiller til tarmen. Det har til formål at emulgere fedt, så det kan optages i kroppen. Galde består hovedsageligt af vand, lecitin (fosfolipider), kolesterol, galdesalte og galdesyre. Desuden indeholder det forskellige nedbrydningsprodukter fra kroppen.
[redigér] Galdesalte
Galdesalte og galdesyre dækker over det samme: stoffer dannet i leveren ved at modificere kolesterol, de er kroppens væsentligste måde at fjerne kolesterol. Store dele af galdesyren genoptages og genudskildes mange gange.