Haglgevær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Haglgevær er et våben med et indre glat løb. Til forskel fra de fleste andre våben, som skyder et projektil per skud (se riffel), afskyder haglgeværet med en haglpatron, en sværm af bly- eller stålhagl. Tidligere var hagl næsten altid fremstillet af bly, der forurener naturen, mens man i nutiden af miljøhensyn benytter patroner med stålkugler. Skydning med stålkugler er meget omdiskuteret, eftersom risikoen for rikochetter øges markant, og stålkugler i træerne skader savværkernes save. Det overvejes kun at tillade stålhaglskydning i vådmarksområder. Ved en skydeafstand på 100 meter har moderne haglpatroner en spredningsradius på 10 cm. Haglgeværet anvendes først og fremmest til jagt på småvildt og fugle, men også til skydning af rådyr i en afstand af op til 20 meter. Ved brug af haglgevær foregår jagten som regel ved at klappere skræmmer dyrene hen imod jægerne.

Dyrenes Beskyttelse i Danmark ser gerne et forbud mod at anvende haglgevær til råvildtjagt og evt. også til rævejagt. Der fremstilles også et haglgevær, hvor patronen er et stort bly- eller stålprojektil, de såkaldte Breneke-kugler, som anvendes blandt andet til jagt på vildsvin og rådyr.

Eksempler på jagtlovens regler for skydning med haglgevær

Det benyttede haglgevær skal være sikkerhedsmæssigt i orden og skal bæres åbent, og der må ikke anvendes bærerem.

Haglgevær må man have, hvis man indenfor de seneste 10 år har indløst jagttegn. Kun hvis man har et gyldigt jagttegn, må man have ammunition i hjemmet. En jæger, som ikke længere ønsker at gå på jagt, kan undlade at forny sit jagttegn, men må fortsat beholde sit haglgevær, men ikke ammunition til geværet.

Militær og politi benytter haglgeværet i nærkampe, som f.eks ved hus- og gadekampe. Ved indsatser mod demonstrationer er blykuglerne i patronen erstattet med gummikugler, der ikke giver en dødelig virkning, men virker som et knytnæveslag.

Haglgeværet bruges også til skydesport.