Hov (bygd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Hov
(dansk: Hove)

Indbyggere (2005)

128

Kommune

Hov (bygd)

Postnummer

FO 960

Markatal

Hov er en bygd på Suðuroy, Færøerne ved nordsiden af Hovsfjørður. Hov var en hovedbygd på Færøerne i vikingetidengd og er omtalt i Færingesaga Føroyingasøga.

Bygden har en traditionel færøsk trækirke. Den første skole fra 1888 blev benyttet indtil 1983, da den nuværende skole blev taget i brug.

Der har været landingsplads i Hov helt tilbage fra landnamstiden. Den nye havn, der blev bygget 1935-40 og udvidet i 1960erne, var et stort fremskridt for bygden. Nu var det muligt med større både at tage oftere ud på havet året rundt. Før i tiden var man henvist til mindre både og måtte se passivt til, når nabobygdernes større både kom hjem med gode fiskefangster. Hovsfjørður er fiskerig - velegnet til fritids-havfiskeri og er af de dybeste og reneste færøske fjorde. Lidt syd for havnen i Hovsfjørður, (den dybeste og reneste færøske fjorde) og i Vatnsnes vest for Hov, ligger der lakseopdræt (med de markante ringe), der beskæftiger en del af bygdens indbyggere.

[redigér] Historie

Hov området og få andre steder på Færøerne har, hvis man skal tro sagaerne, været beboet af keltiske eneboere (irske munke) fra år 625 før landnamstiden. Keltiske stednavne tyder på, at sagaens beretninger kan være sande.

Hov menes oprindeligt at betyde hedensk gudehus eller tempel (hof). Senere er det blevet tolket som gård. Stedet var oprindelig offerplads fra landnamstiden. Hov menes at have været en af de første, faste bosættelser på Færøerne. Landnamsmændene (dem der tog land) blev i reglen ledet af en høvding. Den mægtige høvding Havgrímur (se hans grav ved den højere liggende bygdevej nord for kirken), havde efter sagaen sin gård "at Hov" ved det nuværende Hov. Et lokalt sagn beretter at Havgrímur ejede de nuværende bygdeområder - Hov Porkeri og Fámjin.

Hov Kirke

Landnamsmændene havde deres eget hedenske gudehus. Lidt nordøst for den nuværende kirke, tæt ved stranden, har man fundet ruinrester, der kan have været et gudehus. Høvdingen (Gode) forestod selv offer og senere gudstjenesten. Andre i nærheden, der ikke selv havde gudehus, sluttede sig til gudehuset i Hov, og en menighed dannedes. Image:Hov.1.jpg Efter reformationen blev den i 1538 flyttet til en anden bygd. Først mange år senere fik Hov sin egen kirke igen. Den gamle trækirke fra Vágur opført 1862 blev genopført og indviet den 14. marts 1943.

[redigér] Turisme

Spørg efter nøglen til kirken, en af de traditionelle færøske trækirker. Lige over for kirken ligger den nye kirkegård med udsigt til fjorden og den lille holm Hovshólmur, hvor 3 får går på græs om sommeren.
Besøg den gamle kirkegård mod øst lidt uden for bygden. Læg mærke til de gamle færøske navne på gravene og det specielle kors med et lile ekstra kors, der minder om, at en mor døde sammen med sit nyfødte barn. Gå videre mod øst ad vejen og bemærk de mange vilde blomster og nyd udsigten til den naturskønne fjord.
Ved hovedvejen mod Tvøroyri parallelt med nordsiden af Hovsfjørður kan de specielle basaltformationer observeres, bl.a. "Troldkonens skørt" på fjeldsiden.
Hvor landevejen på det højeste punkt igen går nordpå, kan man vandre på fjeldet parallelt med fjorden sydpå, vel at mærke i stille, klart vejr, gå tilbage lidt nordvest over det markante spidse 400 m høje Tugvan ì Halgafelli tilbage til udgangpunktet..
Kør eller gå vestpå ad markvejen ud til de mange søer. Gå vest om Vatnsnes, hold eventuelt pause ved vandfaldet Ergifossur. I Ergidalur i nærheden af vandfaldet ses en gammel byggetomt fra Vikingetiden. Måske har de keltiske munke været der først. Følg fårestierne eller vardestierne i dalen efter eget valg.