Vágur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Vágur
['våavur]
(dansk: Våg)

Placering

N 61° 28' 31
V 6° 48' 26

Indbyggere (2005)
Rang

1.420
6

Kommune

Vágur

Postnummer

FO 900

Markatal

49-11-00

Grammatik
Dativ:
Genitiv:

í/úr Vági
til Vágs

Vágur, dansk: Våg, er med sine 1400 indbyggere i 2005 den næststørste bygd på Suðuroy på Færøerne. Bygden er smukt beliggende ved bunden af Vágsfjørður og har en god veludbygget havn (bassindybde: 14 m) med en stor fiskeflåde og moderne fiskefabrikker. Før i tiden udnyttede man Vágsfjørðurs beliggenhed tæt ved vestkysten ved, at man enten benyttede øst- eller vesthavnen til robådsfiskeri, alt efter strøm og vejrforhold.

[redigér] Historie

Bygden er ikke en landnamsbygd, (dvs. oprettet af dem, der tog landet i besiddelse i Vikingetiden på Færøerne), men der har sandsynligvis været tidlige bosættelser på stedet. Der findes myter om, at vikingerne har benyttet Vágsfjørður som mellemstation på deres færd til Island og Grønland. Vágur nævnes første gang i Hundebrevene fra 1350-1400, der beretter om, at der findes flere hundeejere i bygden. I 1584 var der i følge tingbøgerne bosat 17 i Vágur og i 1769 boede der 64.

I 1804 køber Nólsoyar-Pall sammen med Jákup í Toftum og Per í Gjørdum, Porkeri et skibsvrag (engelske Sally&Polly) på en auktion i Hvalba. Vraget genopbygges på Fløtan Friða i Vágur og får navnet "Royndin Friða". Det 45 fods store dæksfartøj, er det første færøske fartøj siden den sorte død 1349. Nólsoyar-Pall var med "Royndin Frida" den første færing der trodsede danskernes eneret på havsejlads.

1860 grundlægger Jacob Dahl sit firma, der hurtigt bliver et af Færøernes største handelsfirmaer, og nogen år senere også rederi. I 1870 bygger William Askham et pakhus på Marknoyri ved Vágur. Han opkøber fisk fra engelske slupper og forarbejder dem til klipfisk, som eksporteres. Fra 1870'erne er Vágur sammen med Tvøroyri hovedhavnene for det omfattende havfiskeri ved Island og Grønland, og bygden er i mange år et af de bysamfund på Færøerne, som er i hurtigst udvikling.

[redigér] Personligheder

Rúni Brattaberg (1966), Operasanger
Jacob Dahl (1878-1944), Teolog og bibeloversætter
Marita Petersen (1940-2001, Lærer og politiker
Ruth Smith (1913-1958), Kunstmaler og grafiker

Kirken i Vágur

Vágur

Solstrejf over Vágur.

[redigér] Turisme

Bygden har et rigt forretningsliv med mange specialforretninger, hotel med restaurant, pizzeria, cafeteria, husflidforretning, og uldvarefabrik. Lige overfor ligger dens udsalg med uldvarer af ren, færøsk uld. Vágs smukke kirke fra 1930 er Færøernes eneste votivkirke, dvs., at en stor del af dens inventar er skænket i forbindelse med veloverstået sygdom, barsel, havsnød o.l. Vágurs ældste kirke skal ifølge sagnet være kommet drivende fra Norge år 1040, skænket af en rig norsk enke. Det var også her, Luthers lære blev forkyndt for første gang, og derfor betragtes kirken som den helligste kirke på Færøerne. Se de mange ældre bådhuse og robåde, hvoraf den ældste fra 1870 stadig bruges ved specielle lejligheder, som kaproning og grindedrab.

Selvportræt 1956, 79x59cm, Færøernes Kunstmuseum. Frimærke fra 1985

I den travle fiskerihavn ligger sluppen Johanna TG 326, bygget i England 1884, ved siden af de moderne trawlere. Den var sammen med andre både af samme type fra omkring 1900 med til at forbedre livskvaliteten for den færøske befolkning. I Vágurs omegn kan man i gå afstand besøge Vágseiði, fuglefjeldet Skúvanes, naturområdet og vandkraftværket ved Botni, fyrretræsplantagen og den tidligere vesthavn ved Vágseiði. En vandretur fra Vágur ad vardestien til Fámjin er en meget smuk tur.