Porkeri

Sagnet fortæller, at de første nordboere, som bosatte sig i området, fandt små knogler af grisefødder (purkur) i jorden, som de anlagde et stengærde omkring. Derfor fik bygden navnet Purkurgerði, som senere blev til Porkeri.

Gamle ruinrester fra 700-tallet omkring Porkeri tyder på, at keltiske eneboere har boet der. Arkæologerne har ved siden af kirken fundet tegn på, at nordboere har bosat sig dér omkring år 1000. Der er planer om udgravninger.

Første gang Porkeri er nævnt på skrift, er i Kongsbogen fra året 1350, de såkaldte Hundebreve, der omtaler en hundeejer.

De fleste mener, at der helt op til nyere tid kun var få beboede huse. Der er restaureret to stenhuse fra 1570, og et fra 1850 er under restauering. De tre huse vil blive en attraktion for hele Færøerne.

I 1801 var der i bygden 95 indbyggere fordelt i 16 huse. I 1950 461 indbyggere og i 2005 370 indbyggere. Det nuværende Porkeri består hovedsagelig af huse, der blev bygget fra 1890 til nutiden. Man kan stadig se de maleriske "Skipperhuse", opført fra ca. 1900 til 1935, som ligger i en lang række fra havnen og op mod bygdens centrum.

De fleste familier var afhængige af havet, med fiskeri, fuglefangst, grindedrab og tørveproduktion. Tørvebådene blev ofte overlæsset, den sidste alvorlige ulykke skete i 1952, hvor en båd forulykkede i stille vejr - alle fire omkom. Mange fiskere og søfolk fra Porkeri er gennem tiderne blevet derude - se mindesmærket med navnene på de savnede.

Zacharias Müller, Porkeri

Porkeri er kendt for, at dens mænd fra ca. 1880 tog på fiskeri til Island, Grønland (se Færingehavn) og Newfoundland med skonnerter og slupper, enten i egne både eller som mandskab og styrmænd. Det gav et så godt afkast, at mange fik råd til at bygge deres eget hus. Nutidens Porkeri er stadig delvis en søfartsby. Mange efterkommere af de gæve søfolk har stadig de samme funktioner i nutidens moderne fiske- og handelsflåde. En del er beskæftiget i fiskeindustrien og med fiskeri.

Bygden var kendt som én af de bedste kornpladser. Helt op til 1950`erne havde hver familie en ko. Da der i 1960 blev oprettet et mejeri for hele Færøerne i Tórshavn, gik man i bygden over til udelukkende at avle får, mest til egen forsyning.

[redigér] Turisme

I august hersker der en helt speciel stemning i bygden. Alle er i gang med høhøsten i indmarken, lige fra hyrdehunden, babyen i barnevognen til Ommuna og Abban. Om efteråret er Porkeri kendt for at holde et vædderdyrskue.

Kirken fra 1847, opført i den traditionelle færøske stil er meget smuk både indvendig og udvendig. Et besøg i kirken kan anbefales. I den gamle skole fra 1888 blev bygdens sømænd fra 1897 til 1903 undervist om aftenen i navigationslære af den lokale skolelærer. Skolen er nu færdigrestaueret og indviet i 2005 som lokalmuseum. Museet har en interessant samling af lokale brugsting og gamle fotos fra bygden. Museet kan besøges hele året. Henvendelse: Se Porkeri kommunes hjemmeside.

Den nye skole blev indviet 1984 og bygget i moderne færøsk stil med græstørvstag, har 29 elever og 3 lærere, der underviser eleverne fra 1-7 skoleår.

Porkeri er kendt som en af de smukkeste bygder på Færøerne. Det omliggende område er naturskønt med mange muligheder for korte og lange vandreture, og også et godt sted for lystfiskere, fugleinteresserede og historisk interesserede. For kunstnere og for travle mennesker, der trænger til at slappe af, kan et længere ophold anbefales.

I forhold til indbyggertallet har bygden mange forretninger som posthus, supermarked, bager, og frisør.

Porkerigruppen er en ikke-kommerciel forening, der arbejder med at få turister til at tage et længere ophold i Porkeri. Gruppen arangerer sejl-, fiske- og vandreture og andre oplevelser for deres gæster.