Jyllands-Posten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Morgenavisen Jyllands-Posten (JP) er en af de tre store danske morgenaviser (de andre to er Dagbladet Politiken og Berlingske Tidende). Jyllands-Posten er den mest læste danske avis på såvel hverdage som søn- og helligdage. I Jyllands-Postens Fonds fundats fastslås det, at Jyllands-Posten skal udgives som en liberal og uafhængig avis.Jyllands-Posten blev startet i 1871. Jyllands-Posten udgives af et driftsaktieselskab, der også udgiver Politiken og Ekstra Bladet. Avisens hovedsæde er i Viby ved Århus.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Kontroverser
[redigér] Historiske sympatier
Historisk er avisen kendt for at indtage en klar højrekonservativ linje. I 1920'erne og 30'erne vakte avisen opsigt med dens udtalte sympati for fascismen og forståelse for det tyske nazi-diktatur. Da Benito Mussolini i 1922 blev leder af en fascistisk koalitionsregering i Italien, skrev avisen: "Den meget stærke mand, som Mussolini ubetinget er, er netop, hvad det misregerede italienske folk trænger til" [1]. I 1933 argumenterede avisen sågar for indførelse af diktatur i Danmark: "Nu ved vælgerne, at folkestyret er forvandlet til et rent partistyre, uden hvilket saglige hensyn skubbes til side for de partipolitiske. Og derfor kan man gå ud fra, at et flertal af vælgerne oprigtigt ønsker diktaturet som den eneste udvej til sunde forhold i statsstyret" [2].
Under 2. verdenskrig var flere af avisens medarbejdere involverede i modstandskampen, og avisens telefonlinje blev ofte brugt til at kommunikere med Dansk Frihedsråd [3].
[redigér] De tolv Muhammed-tegninger
- Læs mere om sagen under Muhammed-tegningerne
Da Jyllands-Posten den 30. september 2005 publicerede tolv tegninger af profeten Muhammed, blev avisen midtpunkt for en international debat om ytringsfrihed. Konflikten skyldes at Islam ikke tillader at man afbilder Muhammed. To tegnere modtog dødstrusler og måtte gå under jorden. Ydermere har ambassadørerne fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Iran, Pakistan, Ægypten, Indonesien, Algeriet, Bosnien-Herzegovina og Libyen sammen med den marokkanske chargé d'affaires og lederen af den palæstinensiske delegation protesteret mod Danmark, Jyllands-Posten og den danske regering. I Kashmir gik flere hundrede tusinde mennesker i strejke ved bl.a. at lukke deres butikker.
Den 26. januar trak Saudi-Arabien sin ambassadør ud af Danmark, og et massivt boykot mod danske varer begyndte i Saudi-Arabien hvilket bl.a. gik ud over dansk/svenske Arla.
