Kiwier
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Brun kiwi (Apteryx australis)
Foto: Malene Thyssen, 1999 |
|||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
|
Kiwier (Apterygidae) er en familie af strudsefugle med en slægt og tre arter:
- Brun kiwi (Apteryx australis)
- Kiwi (Apteryx owenii)
- Stor kiwi (Apteryx haastii)
Kiwierne er de mindste arter indenfor strudsefuglene. De lever kun på New Zealand og er tilpassset et liv, hvor det, som hos de andre strudsefugle, ikke er nødvendigt at kunne flyve. New Zealand husede ikke større rovdyr før mennesket kom til øerne. Først indenfor den senere tid er disse introduceret, først med maorierne og senere med europæerne bl.a. i form af rotter, hunde og katte. Disse rovdyr gør stort indhug i bestanden af bl.a. kiwier på New Zealand, så kiwierne må betragtes som truede når de indslæbte rovdyr ikke kan holdes under kontrol.
Kiwier lever i huler i skovbunden. De lever af småinsekter - orme, edderkopper, biller og nedfaldne frugter. Til dette har de udviklet helt specielle kendetegn. Kiwiens lange næb er udviklet til at stikke i jorden og fange insekter, de har endda udviklet næseborene, så de sidder på spidsen af næbbet, et karaktertræk ingen andre fugle besidder. Herudover har kiwierne lange knurhår ved næbroden, der hjælper dem i fødesøgningen, der altid foregår om natten. Om natten kan man tit høre kiwiens karakteristiske snøftelyde, der fremkommer, når de forsøger at rense næseborene for jord. Kiwiernes ben er korte og kraftige, med lange kløer på tæerne. De bruges til opskrabning af skovbunden for at skræmme insekter frem.
Selvom kiwien ser temmelig speciel og lidt kluntet ud er den overraskende adræt når den bevæger sig. De kraftige ben bærer den hurtigt frem og stabiliteten opnås ved at kiwien bevæger hovedet og halsen i en karakteristisk hoppende bevægelse.
Kiwien er populær i New Zealand. faktisk så populær, at europæerne har taget navnet til sig. Der lever altså to forskellige folk med to forskellige kulturer på New Zealand: Maorierne, oprindelig fra Polynesien og kiwierne, oprindelig fra Europa.
Af alle fugle har kiwierne forholdsmæssigt set det største æg. Et kiwiæg fylder op til 20% af hunnens kropsvægt. Til sammenligning fylder verdens tungeste æg - strudseægget kun omkring 2% af strudsehunnens kropsvægt.
[redigér] Kilder/Henvisninger
