Klaustrofobi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Klaustrofobi er en angstsygdom som indebærer frygt for indelukkede områder. Klaustrofober kan få panikanfald, eller frygte at få et anfald af vild panik, i situationer som at være i elevatorer, tog eller flyvemaskiner.
Omvendt vil folk som er sårbare for panikanfald ofte udvikle klaustrofobi. Hvis klaustrofoben får et anfald mens han er i et aflukket rum, frygter han at han ikke vil kunne undslippe situationen. Folk som lider af klaustrofobi kan have svært ved at trække vejret i lukkede auditorier, teatre og elevatorer. Ligesom mange andre psykiske sygdomme, kan klaustrofobi somme tider udvikles på grund af en traumatisk hændelse i barndommen.
Klaustrofobi kan behandles på samme måde som andre angstsygdomme, med en række behandlinger bl. a. kognitiv terapi og brug af anti-angst medicin.
Populært betragtes klaustrofobi som det modsatte af agorafobi, eller "frygt for åbne områder". Dette er dog at oversimplificere tingene: klaustrofober kan også frygte at være i folkemængder, og agorafobi kan også beskrives som "frygt for offentlige steder", og på den måde kan en overfyldt festplads f.eks. ramme både klaustrofober og agorafober negativt.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Frekvens
Man har fundet ud af, at 5-10,6% af de mennesker som blev screenet før en NMR havde klaustrofobi. Derudover havde 7% af patienterne uidentificeret klaustrofobi, og måtte stoppe scanningsproceduren før tid. 30% beskrev et mindre ubehag i at være nødt til at ligge i et indelukket område i lang tid.
[redigér] Behandling
Der er et fåtal af terapier, som kan kurere fobien:
- Patienter kan sættes i indelukkede områder. Erkendelsen af at de har været udsat for deres største frygt uden at være kommet til skade kan gøre indtryk og være en stærk terapi.
- Patienter kan lære specifikke afslapnings- og visualíseringsteknikker, som de kan bruge mod fobi-relateret angst. Udløsningen af fobien introduceres gradvis, mens patienterne koncentrerer sig om at opnå fysisk og psykisk afspænding. Til sidst vil de være i stand til at konfrontere kilden til deres frygt uden at blive nervøse.
- Forbilleder - patienter kan også se andre patienter blive sat i lukkede områder (terapi I), og opfordres til at efterligne den samme tillid.
- Kognitiv adfærdsterapi - personen hjælpes til at konfrontere og ændre de tanker og holdninger, som kan føre til følelsen af frygt.
- Medicinsk behandling - Beroligende og antidepressiv medicin. Medicin såsom beta-blockers kan bruges til at behandle de fysiske symptomer på angst, f.eks. et hurtigt slående hjerte.
[redigér] Se også
- Agorafobi
- Klaustrofili, det modsatte af klaustrofobi
- Caving, en sport hvori deltagerne ofte frivilligt bevæger sig ind i indelukkede områder
- Liste over fobier