Klosterkirken (Horsens Kommune)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Klosterkirken (Horsens Kommune) | |
---|---|
![]() Horsens Klosterkirke set fra sydøst Klik for at forstørre |
|
Bygget | 1260'erne |
Stift | Århus Stift |
Provsti | Horsens-Gedved Provsti |
Pastorat | Klostersogn Pastorat |
Sogn | Klostersogn |
Kommune | Horsens Kommune |
Websted | www.horsensklostersogn.dk |
Horsens Klosterkirke er opført mellem 1261 og 1275, og udgjorde i middelalderen den nordlige fløj af byens Franciskanerkloster. Klosteret blev stiftet i 1261 af ridder Niels Manderup til Barritskov. Flere konger , Erik af Pommern, Christian 1. og Kong Hans har holdt møder og retterting i klosteret. Efter reformationen blev det af Frederik 1. overladt til Horsens' borgere som sognekirke.
Kirken er opført i munkesten; Der er kun få rester af den ældste kirke, der kun bestod af midterskib og kor - den blev kraftigt ombygget omkring år 1400, hvor blandt andet hvælvingerne i koret og det tikantede trappetårn i det nordøstlige hjørne blev bygget. Efter klosterets brand i 1497 blev sideskibene bygget, og hvælvingerne i hovedskibet.
Kirken er 46,5 m lang, heraf udgør koret 19,7 m. Skibets bredde er 17 m og korets 7.5 m.
Altertavlen er fra slutningen af den katolske tid formentlig fra Nederlandene. I midten korsfæstelsen, og på fløjene de 12 apostle , og 4 helgener, bl.a. Frans af Assisi |
Prædikestolen stammer fra Vor Frelser Kirke og de ældste dele er fra begyndelsen af 1600-tallet |
Triumfkors er fra middelalderen, restaureret i 1720 |
Døbefonten er af granit, med dyrefigurer og rebsnoning |