Kongevej
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kongevejene var nogle af de ældste anlagte veje, nogle steder endda brolagt, forbeholdt kongerne og deres folk. De var afspærrede med bomme og lås, og overtrådte man forbuddet risikerede man i starten at få konfiskeret vogn, heste og læs; Senere blev det skærpet til 6 måneders tvangsarbejde på Bremerholm eller i Spindehuset .
De blev anlagt af Frederik 2. og Christian 4.. Vedligeholdelsen blev organiseret af amtmænd , amtsforvaltere eller regimentsskrivere, og blev varetaget af de lokale bønder, der fik det pålignet oven i alle deres øvrige forpligtelser.
Den første kongevej blev anlagt i 1584 og gik fra København over Rudersdal til Frederiksborg. Der kan endnu ses rester i Geels Skov og Rude Skov. Vejen blev i perioden 1792-1802 moderniseret af den franske vejingeniør Marmillod og forblev en betalingsvej helt til 1915.
Færdselen blev frigivet på kongevejene i etaper fra 1737.
[redigér] Kilder
- Torben Topsøe-Jensen, Ad hjulspor og landeveje. Hasselbalch 1966
- Alex Wittendorff, Alvej og kongevej. Studier i samfærdselsforhold og vejens topografi i det 16. og 17. århundrede. (Skrifter udgivet af Det historiske Institut ved Københavns Universitet, IV.). Akademisk Forlag, 1973. (348 sider). - ISBN 87-500-1361-0
