Kreationisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For andre artikler vedrørende Skabelse, se Skabelsen
Kreationisme er troen på, at livet, jorden og hele universet er blevet skabt af en guddommelig kraft ved såkaldt særlig skabelse.
Der findes inden for kristendommen, jødedommen, islam og andre religioner flere varianter af kreationisme; den mest yderligtgående variant inden for de abrahamitiske religioner lærer, at skabelsen foregik i et tidsrum på blot seks bogstavelige dage for ca. 6.000 år siden – baseret på en meget bogstavelig læsning af Bibelen (særligt 1 Mos 1-3). Der er dog også former for kreationisme, der accepterer, at jorden og universet er milliarder af år gamle.
Kreationister tror på en såkaldt særlig skabelse (eng. special creation), hvor en eller flere guder løbende har deltaget aktivt i skabelsesprocessen, hvilket står over for den opfattelse, at universet efter dets opståen (hvad end denne var guddommelig eller ej) alene har udviklet sig selv efter naturens love og regelmæssigheder. Blandt tilhængere af en sådan 'særlig skabelse' skelner man mellem ungjordskreationister og gammeljordskreationister.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ungjordskreationisme
De såkaldte ungjordskreationister lærer, at jorden har en alder på ca. 6.000 år. Dette er baseret på en bogstavelig læsning af Første Mosebog, hvor jordens skabelse beskrives som et forløb på blot seks dage. På basis af en bogstavelig læsning af de mange bibelske genealogier og anetavler, der beretter om Adams efterkommere, deres afkom, levetider osv. kommer man frem til, at der ifølge Bibelen går ca. 4.000 år mellem skabelsen og Jesu fødsel. Det første forsøg på en sådan rekonstruktion af jordens alder blev foretaget af den irsk-engelske biskop James Ussher, der i 1650 udgiver sin Annales veteris testamenti, hvori han konkluderer, at skabelsen fandt sted om eftermiddagen på dagen før d. 23. oktober 4004 f.Kr. Det er dog de færreste moderne ungjordskreationister, der tager Usshers meget præcise datering for pålydende.
Indtil halvvejs oppe i 1700-tallet gik man, også i akademiske kredse, generelt ud fra at Første Mosebog i alt væsentligt gav en korrekt fremstilling af skabelsesforløbet. Skabelsen var ifølge denne opfattelse således foregået inden for en bogstavelig uge for et par tusinder af år siden. I løbet at 1700-tallet begyndte mange geologiske observationer imidlertid at hobe sig op, og den tanke, at jorden måtte være meget ældre end hidtil antaget, begyndte at slå rod. I begyndelsen af 1800-tallet var den religiøst inspirerede tanke om en ung jord blevet et minoritetssynspunkt blandt akademikere for sidst at forsvinde helt fra disse kredse. Mange almindelige kristne, især i fundamentalistiske kredse, forblev dog tilhængere af dette synspunkt.
Den moderne ungjordskreationisme kan i meget væsentligt føres tilbage til en bølge af fundamentalistisk kristen opblomstring i USA i starten af 1900-tallet. Særligt vigtig blev syvendedagsadventisten og amatørgeologen George McCready Price, der i 1923 opsummerer det ungjordskreationistiske syn i sin bog The New Geology. Her forkaster han de resultater, geologien var kommet frem til indtil da, og forelægger sit eget syndflodsbaserede syn på jordlagene. Ifølge denne opfattelse, kendt som "syndflodsgeologi" (flood geology), blev jordlagene ikke dannet over millioner af år ved en gradvis akkumulering, men i stedet ved den kortvarige katastrofe, som den bibelske syndflod udgør.
Efter 2. verdenskrig blev der pustet nyt liv i denne tradition af Henry Morris og Harry Whitcomb, der i 1961 udgav bogen ”The Genesis Flood”. Morris gik videre end Price: Ifølge ham er ikke alene Jorden, men sågar hele universet yngre end 10.000 år. To år efter udgivelsen af ”The Genesis Flood” grundlagde Morris og hans folk ’The Creation Research Society’ og senere ’The Institute of Creation Research’. Dette er grundlaget for størstedelen af den moderne ungjordskreationisme op til i dag.
[redigér] Gammeljordskreationisme
Gammeljordskreationisterne tror ligesom ungjordskreationister på en 'særlig skabelse', men de accepterer samtidig, at jorden må være væsentligt ældre end 6.000 år. Der findes forskellige måder at forlige jordens alder med skabelsestroen på. En udbredt taktik er at opfatte skabelsesdagene som særlige "Guds dage", hvis varighed er betydeligt længere end menneskets dage.
Dertil findes der folk, der placerer sig et sted midt imellem de to positioner ved f.eks. at hævde, at jorden nok er millioner af år gammel, men at livet er relativt ungt i forhold til konventionelle dateringer af livets opståen.
[redigér] Gapteori
Gapteori er den teori, at der på et tidspunkt efter den oprindelige skabelse (1 Mos 1, 1a) indtraf en art katastrofe, hvorefter jorden henlå øde og tom i lange tider. Denne katastrofe opfattes oftest som et himmelsk syndefald, hvor Satan og en række engle gjorde oprør mod Gud.
Nogle mener så også, at menneskene ved dette oprør blev bragt til fald og oprør imod Gud, og at dette er årsagen til, at hele jorden blev lagt øde og tom. Efter denne lange periode med tomhed fortsatte Gud så med en anden skabelse. Denne periode skulle da forklare jordens tilsyneladende høje alder.
[redigér] Dag-alder-teori
Ifølge den såkaldte 'Day-Age theory' eller dag-alder-teori er de seks skabelsesdage i Første Mosebog i virkeligheden lange perioder snarere end konkrete dage på 24-timer. Man tager da basis i f.eks. et bibelvers som 2. Petersbrev 3, 8, der lyder: "Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag.". Særligt Jehovas Vidner er tilhængere af denne opfattelse.
[redigér] Progressiv kreationisme
Såkaldte 'progressive kreationister' accepterer de gængse videnskabelige teorier angående biologi, geologi og kosmologi, men mener samtidig, at Gud løbende har blandet sig i evolutionens forløb og dermed styret evolutionen eller sågar direkte skabt nye livsformer (fx mennesket) hen ad vejen.
[redigér] Skabelse med fortid
En opfattelse, der ikke længere er særlig populær blandt kreationister, er, at jorden og livet er blevet skabt med udseende af at være gamle og at have haft en fortid. Der henvises så til, at Adam må have haft en navle, selv om han ikke er blevet født, men er skabt i voksen form. Gud må direkte have skabt jordlagene og de fossiler, de indeholder, for at give indtrykket af en jord med en fortid.
[redigér] Evolutionær kreationisme & teistisk evolutionisme
Ifølge den mest moderate og udbredte opfattelse blandt troende accepteres de naturvidenskabelige beskrivelser som de midler, hvormed Gud skabte verden. Gud skabte universet gennem Big Bang og arternes mangfoldighed ved hjælp af evolution. Samtidigt med at skaberen satte Big Bang i gang, sørgede han for, at omstændighederne i universet var således indrettet, at de af sig selv ville føre til opståen af liv og senere mennesket. Tilhængere af sidstnævnte strømning kaldes 'teistiske evolutionister'.
Dele af den romersk-katolske kirke støtter denne udlægning ifølge positive udtalelser om evolutionsteorien fra pavens side.
En opfattelse, der kun i den underliggende teologi adskiller sig fra teistisk evolutionisme er evolutionær kreationisme. Denne opfattelse indebærer, at skabelsen – som berettet i 1. Mosebog – foregik uden for vores virkelighed og tid. Det er især inden for den jødiske religion, at denne opfattelse finder genklang.
[redigér] Kreationisme og videnskab
[redigér] Syndflodsgeologi
Ungjordskreationister påstår at komme frem til deres alternative modeller ud fra de samme observationer og principper som naturvidenskaben. En stor del af bestræbelserne hos ungjordskreationister går derfor ud på at falsificere evolutionsteorien, geologisk aktualisme og kosmologiske teorier såsom Big Bang.
De hævder, at der skulle foreligge omfattende geologiske beviser for, at der har fundet en verdensomspændende syndflod sted (Noas Ark), samt for at dinosaurer og mennesker har levet side om side. Dette indebærer bl.a. en forkastelse af radioaktive dateringsmetoder, astronomiske observationer m.v.
Hovedpunkter inkluderer:
- Jorden var oprindeligt dækket af en hvælving af vand eller is (himmelhvælvingen, der omtales i 1. Mosebog), og det var denne, der smeltede/styrtede sammen og dermed udløste syndfloden.
- Himmelhvælvingen beskyttede før syndfloden jorden mod kosmisk stråling, hvilket gør kulstofdatering fra før dén tid upålidelig.
- Syndfloden førte til store jordskred, der begravede dyr og planter og dermed dannede jordlag med begravede væsner som blev til fossilerne.
[redigér] Intelligent Design
Mange progressive kreationister går ind for teorien om intelligent design, der hævder, at mange af de postulerede evolutionelle udviklinger udviser decideret målrettet design og ikke kunne være fundet sted ved den gradvise evolution, der normalt postuleres, hvilket således skulle være et indicium imod evolutionsteorien og et argument for særlig skabelse. Ungjordskreationister bruger også gerne argumenter, der inkluderer dette begreb.
[redigér] Kreationisme og religion
I forhold til religion er de forskellige former for kreationisme et symptom på, hvordan tilhængerne forholder sig til de hellige tekster. Kan teksterne forstås uafhængigt af den kulturelle og sproglige sammenhæng, hvor de først optrådte? Eller er de tværtimod stilet til et bestemt folk på en bestemt tid, så at de essentielle budskaber derfor kræver mere end en direkte oversættelse i en anden tid?
Dette betyder, at forholdet til skabelsesberetningen, der i sig selv måske ikke har den store praktiske betydning i dagligdagen, indirekte fungerer som kampplads for en række mere nærværende moralske emner, såsom kønsroller, herunder stillingen til seksuelle minoriteter, og retspolitik.
I den katolske kirke har der altid været tradition for, at Bibelen skulle fortolkes af præster, og ikke var direkte tilgængelig for lægfolk. Protestantismen understregede herimod, at alle troende selv kan læse Guds ord direkte i Bibelen - uden at bruge traditionen som fortolkningsnøgle. Dette er rimeligvis medvirkende til, at ungjordskreationismen inden for kristendommen overvejende har været et protestantisk fænomen, da de ældre kirkers tradition for at lade eksegesen være forbeholdt uddannede eksegeter har modvirket udbredelsen af sådanne simplistiske udlægninger.
[redigér] Udbredelse
Kreationismen, og særligt ungjordkreationismen, er idag primært et amerikansk og evangelisk-kristent fænomen. Den katolske kirke har lettere ved at forlige sine dogmer med de naturvidenskabelige modeller, og uden for den kristne verden er der betydeligt mindre interesse for fænomenet. De naturvidenskabelige modeller, der overlapper med lokale skabelsesberetninger, bliver enten accepteret eller set som relativt uvæsentlige udtryk for vestlig dekadence. Der kan dog spores en stigende interesse for kreationisme i den islamiske verden.
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Kilder
[redigér] Danske gammeljordskreationistiske websteder
- Skabelse.dk - det kreationistiske tidsskrift Origos hjemmeside
- Skabelsesberetningen.dk - skrift udlægger skrift - ud fra gapteorien
- The Gap Theory Page - danskejet, men engelske tekster
- The Gap Theory Blog - danskejet, men engelske tekster
[redigér] Engelske kreationistiske websteder
[redigér] Kritik af kreationisme
- Talk.origins-arkivet - en samling af dokumenter oprettet i tilknytning til nyhedsgruppen talk.origins
- Panda's Thumb Talk.origins' blog
- Derfor: Evolution
- Er kreationismen videnskabeligt acceptabel?
- Evolution & islam
