Kulturrevolutionen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kulturrevolutionen (無產階級文化大革命, bogstavligt 'Den store proletariske kulturrevolution') var en politisk kampagne i Folkerepublikken_Kina, iscenesat af Mao Zedong, daværende leder af Kinas kommunistiske parti, med støtte fra en radikal yngre generation indenfor og i umiddelbar nærhed af partiet.
Kampagnen indledtes ved et møde i kommunistpartiets centralkomité i 1966, hvor Mao Zedong gennemførte et kup ved at tillade et stort antal yngre aktivister som ikke var ordførere i centralkomitéen at være til stede ved mødet. Mao Zedong meddelte officielt kulturrevolutionen som afsluttet i 1969, efter en voksende opposition i landet imod den. Ifølge den almindelige opfattelse blev kulturrevolutionen dog først afsluttet definitivt med anholdelsen af "De Fires Bande" i 1976.
Kulturrevolutionen havde som sit primære mål at udrydde borgerlig tankegang i hele det kinesiske samfund og erstatte det med socialisme. Tidligere havde den kinesiske kommunisme næsten kun været udbredt i statsapparatet og produktionsmidlerne. Mao Zedongs vigtigste middel til at gennemføre denne kampagne var rødgardisterne, en milits af unge mennesker, hovedsageligt fra storbyerne som rejste rundt med tog i hele landet, og med jævne mellemrum holdt gigantiske stormøder. Et uofficielt mål med kampagnen var at styrke Mao Zedongs magt over Kina, men det mislykkedes definitivt da hans loyale, tiltænkte efterfølger Lin Biao på mystisk vis omkom ved en flyulykke.
