Lauenburg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lauenburg er et hertugdømme mellem Elben og Lübecker Bucht i Tyskland. Området var fra 1815 til 1864 en del af det danske monarki.
Oprindeligt var Lauenborg en del af Sachsen (svarer til det nuværende Nedersaksen). Senere fik området sin egen hertug. I 1700-tallet var Lauenborg en del af Mecklenburg. I 1815 afstod Mecklenburg området til Preussen.
Den danske kong Frederik 6. afstod i 1815 Svensk Forpommern til Preussen. Han fik til gengæld Lauenborg, som han derved blev hertug af. Svensk Forpommern havde kongen fået ved freden i Kiel i 1814 som kompensation for at have måttet give afkald på Norge til kongen af Sverige.
Lauenborg var neutral under Treårskrigen 1848-1850.
Lauenborg måtte after nederlaget i 1864 afstås sammen med hertugdømmerne Slesvig og Holsten til sejrherrerne Preussen og Østrig. Efter Østrigs nederlag til Preussen i 1866 blev alle tre hertugdømmer indlemmet i Kongeriget Preussen. I 1864-1876 var Lauenborg dog en særlig stat i personalunion med Preussen.
Området udgør i dag den sydøstligste del af Schleswig-Holstein. Hovedbyen er Ratzeburg.
Lauenburg er også en by ved Elben, beliggende syd for Lübeck.
