Ligestilling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen skal findes på diskussionssiden, ellers kan denne skabelon fjernes.

Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Ligestilling mellem kønnene indebærer at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet. Dette omfatter bl.a. en lige fordeling af magt og indflydelse, samme muligheder for økonomisk uafhængighed, lige vilkår i erhvervsvalg, arbejde og udviklingsmuligheder på arbejdet, lige adgang til uddannelse, samme muligheder for udvikling af personlige interesser, talenter og ambitioner, delt ansvar for hjem og børn og frihed fra kønsrelateret vold.

I Danmark (og mange andre lande) betragtes ligestilling som en ønskværdig situation, men på en række områder er der ikke ligestilling (endnu).

Ligestilling er det endelige mål for kvindefrigørelsen, men da det jo er et stort arbejde at føde og amme børn, og da hver kvinde i gennemsnit skal have lidt over 2 børn så kan man ikke opnå ligestilling på mændenes vilkår.

[redigér] Ligestillingsideen i Danmark

Den første gang ideen blev ført frem i offentligheden i Danmark var gennem Mathilde Fibigers forfatterskab. Men Ludvig Holberg (i Nils Klims underjordiske rejse) og Tycho Brahe havde tidligere nævnt ideen.

Debatten om kvindernes frigørelse og ligestilling florerede livligt i 1850 og årene derefter. Ved oprettelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871 kom der mere struktur på debatten. Gradvis ændredes synet på kvindens rolle i familie og samfund. Landvindingerne var få og til at overskue i starten, men lovgivningsmæssigt skete sagerne trods alt hurtigere end de slog igennem i praksis. Dette skyldes den naturlige inerti i befolkningens holdninger.

Industrialiseringen betød desuden at mændene overtog mange af kvindernes vanskelige arbejdsopgaver (ølbrygning, brødbagning, smør, ost, slagtning, husdyrsfodring, salting af madvarer, m. m.). Derved faldt kvindernes status i hele samfundet.

Nogle højdepunkter indenfor ligestilling:

Halv arvelod til kvinder. Indført af Svend Tveskæg. Omkring år 983.
Lov om kvinders ligeberettigelse med mænd, med hensyn til myndighed og arveret i 1857
Prævention omkring 1880 betød at kvinder kunne have sex inden ægteskab uden alt for stor risiko.
Indførelsen af kvindernes valgret i 1915
Endelig fjernelse af hustugten i 1926
P-pillen.
Rødstrømpebevægelsen, var en gruppe af kvinder, som vakte meget stor opmærksomhed ved at gå med noget så uskyldigt som røde sokker. De kæmpede for at skaffe sig uddannelse og arbejde. Med Ritt Bjerregaard som Undervisningsminister var bevægelsen sejr stor.
Indførelsen af fri abort 1973
Oprettelse af et ligestillingsministerium 1999

Første verdenskrig betød et spring frem for kvinderne, da der blev mangel på mænd. Men krisen i 30erne gav et tilbageslag som først blev overvundet i 1960erne.

Ungdomsoprøret i 1968 gav også et slag for ligestillingen, og kvinderne oplevede at opsvinget i 1960'erne gav mulighed for en plads på arbejdsmarkedet, da det stigende antal børnehaver gav den nødvendige tid. Indførelse af ligelønnen (i hvertfald i teorien) og oprettelsen af et ligestillingsministerium er sidste skud på stammen.

Organisationer m.m. med betydning for ligestilling:

Dansk Kvindesamfund
Kvindeligt Selskab
Sex og Samfund (tidligere Foreningen for Familieplanlægning )
Ligestillingsministeriet

Hjemmesider med betydning for mænds (og kvinders) ligestilling

Det er en grov forenkling at opstille det patriarkalske (mandsstyrede) samfund som modsætning til det matriarkalske (kvindestyrede) samfund, da de unge mænd og kvinder er lige undertrykt i begge samfundstyper. Det er de gamle som har magten.

Almindeligvis er det sådan, at jo mere økonomisk uafhængige kvinderne er af mænd, desto højere status har de.

Derfor har kvinderne den højste status når de dyrker marker og mændene er sømænd, fiskere eller jægere. Den lavste status har kvinderne hos krigerske nomader, da kvinderne så bare er røvede slaver.

Men også andre ting har betydning, såsom hvor godt kvinderne kan holde sammen, og hvor afhængige mændene er af konernes dygtighed og af hvor afhængige mændene er af deres koners brødre.

[redigér] Tegn i det danske samfund på manglende ligestilling

Dette afsnits neutralitet er omstridt
Se artiklens diskussionsside.

I Danmark er værnepligt kun pålagt mænd.

Hvis ikke forældre bliver enig om fælles forældremyndighed, så er det næsten automatisk moderen der får forældremyndigheden.

Ved skilsmisse bliver især mindre børn, oftest hos moderen.

Mænd står for 81 pct. af kriminaliteten.

Mænd har for alle aldersgrupper en overdødelighed i forhold til kvinder. Især mænd mellem 15 - 35 år, som har en overdødelighed på ikke mindre end 170 pct.

Kvinderne står stadig for det meste i hjemmet - ca. 60 pct.

Ved folketingsvalget i 2005 blev der valgt 65 kvinder i folketinget. Det svarer til 36 %.

26 % af ministerposterne er i regeringen besat af kvinder.

27 % kvinder blev i 2005 valgt ind i kommunalbestyrelserne.

Ud af de 1074 spidskandidater ved kommunal- og regionsvalget 2005, var kun 19,0 pct. kvinder.

33,7 pct. af stolene i de nye regionsråd, vil være besat af kvinder. En stigning på 23 pct. i.f.t. amtsrådsvalget.

25 pct. af lokalpolitikerne er kvinder.

84 pct af lederjobbene i De Nye Kommuner bliver besat af mænd. I 20 af kommuner er der ikke én eneste kvinde.

77 pct. af de ansatte i "de gamle kommuner" er kvinder, men 82 pct. af topcheferne er mænd.

Af hele gruppen af universitetsforskere udgør kvindeandelen 24 pct. 40 procent af de ph.d.-studerende er kvinder. 36 procent af adjunkterne, 22 procent af lektorerne og 10 procent af professorerne er kvinder, og og det selvom cirka 50 pct. af universiteternes studerende i dag er kvinder.

I en gennemgang, som "[journalisten]" har lavet af 11 nyhedsmedier viser det sig, at 24 chefer er ansat eller godkendt af bestyrelsen, heraf er kun tre kvinder. Ud af 102 bestyrelsesmedlemmer i medieverdenen er der kun 10 kvindelige bestyrelsesmedlemmer, der ikke er medarbejderrepræsentanter.

Kvinder udgør i 2005 under 5 pct. af topledelsen og kun 7 procent af de tværgående direktører.

Under 5 pct af ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskaber er kvinder. I Sverige og Norge er tallet 20 pct.

Kvindeandelen i de største virksomheders bestyrelser i Danmark inklusiv de medarbejdervalgte er på 17,9 pct. I Norge er den på 28,8 pct. I Danmark er ca. halvdelen af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer medarbejdervalgte. I Norge udgør de mindre end en trediedel. (tal fra 15.juni 2006)

Lønforskellen mellem kvinder og mænd er stigende og er på mellem 12-20 pct. Stigningen sker hovedsagelig på topniveauet, hvor mændene tjener mere end kvinderne. Noget andet af forskellen skyldes, at mændene arbejder i fag med højere løn og får flere lederstillinger, men 6 pct. af lønforskellen kan ikke forklares. Det kan heller ikke forklares, hvorfor mændene arbejder i fag med højere løn, eller hvorfor mændene får flere lederstillinger.

53 pct af de ledige er kvinder. Det kunne tyde på næsten ligeberettigelse inden for beskæftigelse, men tallet er taget med, for at ingen får tanken: Jamen, det er nok fordi, der er flere ledige kvinder.

Højeste fuldførte uddannelse efter niveau og retning 2004: 714.521 personer har gennemført en uddannelse mellem gymnasieniveau og forskerniveau. 56 pct. er kvinder. Selvom 2 af nedennævnte tal tyder på ligeberettigelse, så er de taget med for at understrege, at den ene højere procent altså ikke vejes op af en lavere målt på en anden uddannelsesgruppe.

47 pct. af dem der i 2004 havde gennemført en erhvervsgymnasiel (HTX f.eks.) uddannelse, som den højeste fuldførte, er kvinder

65 pct. af dem der i 2004 havde gennemført en almen gymnasiel uddannelse, som den højeste fuldførte, er kvinder

73 pct. af dem der i 2004 havde gennemført en mellemlang uddannelse, som den højeste fuldførte, er kvinder

52 pct. af dem der i 2004 havde gennemført en lang videregående uddannelse, som den højeste fuldførte, er kvinder.

36 pct. af dem der i 2004 havde gennemført en forskeruddannelse er kvinder ( i alt er der 811 personer med forskerudd. - altså udgør denne gruppe 0,1 pct. af samtlige uddannede)