Logik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Logik (fra græsk λόγος, logos = sprog, ord, system, samling) er en filosofisk disciplin, der undersøger formelle argumenters "gyldighed" - om de er logisk konsistente i forhold til de aksiomer eller regler, argumentet hviler på.
Om et argument er "holdbart", dvs. hvad man eventuelt kunne udlede fra dets struktur, er i 'formel logisk' sammenhæng ikke relevant. Det er et "filosofisk logisk" interesseområde. Deraf skelnen mellem formel og filosofisk logik. (Et eksempel kunne være, om en sætning kan være andet end KUN sand og falsk, som det hævdes i klassisk logik, men også have andre sandhedsværdier.
Historisk stammer den klassiske logik fra Aristoteles. Hans syllogismer var standard helt op til 1879, hvor Gottlob Frege udgav sin Begriffsschrift, en milepæl i filosofien og moderne logik, matematik og computervidenskab.
[redigér] Områder
- Matematik
- Prædikatlogik
- Modallogik
- Epistemisk logik
- Temporal logik
- Dynamisk logik
[redigér] Litteratur
- Hendricks, Vincent F., Thought 2 Talk: A Crash Course in Reflection and Expression, 2006, New York: Automatic Press / VIP ISBN 8799101378.
- Hendricks, Vincent F. og Andur Pedersen, Stig., Moderne elementær logik, 2003, København: Forlaget Høst & Søn.
- Graham Priest, Logic: a very short introduction to logic, Oxford University Press, 2000. Her finder du også en glimrende bibliografi, hvis du vil vide endnu mere.
[redigér] Se også
- deduktion, induktion (psykologi), konjunktion, logisk operator, modus ponens, modus tollens, fuzzy logik, udsagnslogik, prædikatlogik, mængdelære, hypotese, aksiom, bevis, matematisk bevis, matematisk sætning.
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
