Ludvig 11. af Frankrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ludvig 11., fr. Louis XI, (3. juli 1423 - 30. august 1483) var konge af Frankrig fra 1461. Han var søn af Karl 7. af Frankrig og Marie af Anjou. Far til Karl 8. af Frankrig.

Han blev kaldt "det europeiske diplomati's fader". Som tronfølger kom han i modsætning til sin far og flygtede 1440 fra hoffet. Hans far tvang ham i exil fra 1445 og femten år frem.; Ludvig foragtede ham, og gik med planer om at afsætte ham. Efter faderens død kronedes han til konge af Frankrig 1461 med usædvanlig pomp og pragt.

Under sin regeringstid bekæmpede han feudalfyrsternes magt (anført af Karl den Dristige).

Historisk betragtes Ludvig 11. som en af Frankrigs mest betydningsfulde regenter - begavet, uddannet og handlekraftig.

Gift 1436 med Margareta Stuart (1424-1445), datter af kong Jakob 1. af Skotland; Giftede siig igen 1451 med den kun otteårige Charlotte af Savoyen (ægteskabet fuldbyrdedes da Charlotte var 14 år gammel).

[redigér] Se også

• Frankrigs historie

Efterfulgte:	Franske regenter	Efterfulgtes af:
Karl 7. den sejrrige 1422-1461		Karl 8. den affable 1483-1498