Morrissey

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Denne artikel er delvis på engelsk, og ikke fuldstændig oversat til dansk. Du kan hjælpe Wikipedia ved at oversætte den!

Et billede af Morrissey fra tiden med The Smiths

Steven Patrick Morrissey (født 22. maj 1959 i Manchester, England) er en engelsk sanger, der tidligere var frontfigur i ét af 1980'ernes mest indflydelsesrige bands på den alternative rockscene, The Smiths. I The Smiths fungerede Morrissey som sanger og tekstforfatter mellem 1982 og 1987. Med sine tekster og udtalelser om sex, kongehus, religion og kødspisning blev han en af de mest kontroversielle sangskrivere i moderne musik. I 1988 udgav han sit første soloalbum, "Viva Hate", og har siden udgivet soloplader jævnligt. I 2006 kom endnu en plade, og han var samme år ét af hovednavnene på Roskilde Festival. Blandt Morrisseys største solohits er Suedehead, Everyday Is Like Sunday, You're the One for Me Fatty, Irish Blood English Heart og You Have Killed Me.

[redigér] Biografi

[redigér] Perioden 1959-1982

Morrissey blev født i Manchester, England, han er søn af irsk katolske immigranter: Peter Morrissey, en hospitalportør, og Elizabeth Dwyer, en bibliotekar. Morrisseys forældre var flyttet til England kort før hans fødsel, hvor de havde opdraget ham og hans storesøster Jackie i et lille victoriansk rækkehus i Old Trafford. De flytter i starten af 1970'erne til forstaden Stretford, da mange af de gamle rækkehuse blev nedrevet. Morrissey har bevaret en stærk forbindelse til sin mor gennem hele livet, men forholdet til faderen har lidt af en del anspændthed gennem årene og har til tider været stort set ikke-eksisterende.

Som barn fik Morrissey en række interesser og rollemodeller, herunder pigegrupper fra 60'erne og kvindelige sangerinder såsom Sandie Shaw, Marianne Faithfull, Cilla Black og Timi Yuro. Han var også interesseret i hverdagsrealistiske dramaer (såkaldte kitchen sink dramas) fra slutingen af 1950'erne og starten af 1960'erne, rollen Elsie Tanner fra Coronation Street såvel som skuespilsforfatteren og poeten Oscar Wilde. De såkaldte "Moors Murders" fra 1960'erne havde en stor indvirkning på ham som barn, og senere gengældte han med det kontroversielle nummer "Suffer Little Children", som indgår som del af bandet The Smiths' debut og som b-side til nummeret "Heaven Knows I'm Miserable Now".

I hans ungdom reddede hans atletiske evner ham fra mobning. Ikke desto mindre har han beskrevet denne periode i sit liv som en tid, hvor han ofte var ensom og nedtrykt. Som teenager begyndte han at tage medicin for at bekæmpe en depression, som skulle vise sig at forfølge ham gennem hans liv. Han forlod skolen med kun et par beståede afsluttende eksaminer og arbejdede kort for det britiske skattevæsen, men besluttede sig til sidst for at få arbejdsløshedsunderstøttelse. Han isolerede sig herefter på sit værelse i sin mors hus, hvor han fokuserede på at skrive, læse og høre musik. Omkring dette tidspunkt skrev Morrissey romanlignende bøger om to af hans største idoler: James Dean og The New York Dolls.

I et kort stykke tid var Morrissey - sammen med den nuværende The Cult-guitarist Billy Duffy - frontmand i punkbandet The Nosebleeds, hvor han skrev en række sange såsom "I Get Nervous" og "(I Think) I'm Ready for the Electric Chair", men mindre end et år senere gik bandet i opløsning. Herefter var Morrissey frontmand i punkbandet Slaughter & the Dogs, hvor han erstattede Wayne Barrett. Morrissey optog fire sange, før han rykkede videre (MOJO Classic Magazine, Volume 1 Issue 13, side 22).

[redigér] Perioden 1982-1987

I 1982 danner Morrissey og guitarist Johnny Marr bandet The Smiths. The Smiths er kendt vidt omkring som et af de mest indflydelsesrige bands i 1980'erne. De udgiver fire studiealbums og to opsamlingsplader plus en live optagelse.

[redigér] Perioden 1987- 2005

Morrissey udgiver i 1988 sit første solo album, Viva Hate. Pladen produceres af den tidligere Smiths-producer, Stephen Street, men også Vini Reilly fra Durutti Column. Den fremheskende lyd på pladen er skramlende pop, sammenlignlig med The Smiths, selvom Reily arbejde med guitaren tilfører mere ru og atmosforiske elementer til værket. Pladen, som er understøttet af stærke singler som Suedehead og Everyday Is Like Sunday, går direkte ind på hitlisten efter dens udgivelse. De to førnævnte singler (plus nogle andre non-album skæringer, såsom November Spawned A Monster, Ouija Board, Ouija Board og b-siderne Hairdresser On Fire og Sister I'm A Poet) samles op på pladen Bona Drag fra 1990. Året efter udkommer opfølgeren til Viva Hate, pladen som er betitlet Kill Uncle, bliver udgivet i 1991, og er i samme musikalske tråd som forgængeren.

I 1992 går Morrissey i studiet med bandet, som han samlede i forbindelse med hans Kill Uncle turné i 1991. Sammen indspiller de pladen Your Arsenal, som bliver en kommerciel succes. Bandet formåer at forny hans lyd med en frisk, amerikansk rockabilly lyd. Guitaristerne, Boz Boorer og Alain Whyte - som siden har været kernen af Morrisseys band, deler kompositionsopgaverne mellem sig. Pladen bliver produceret af den Mick Ronson(tidligere guitarist for David Bowie), og den bliver nomineret til en grammy for 'Bedste alternative album'.

I 1994 er Morrissey tilbage som nummer 1 på den engelske hitliste med pladen Vauxhall & I. Et af albummets højdepunkter "The More You Ignore Me, The Closer I Get, kunne glæde sig ved succes som single, den opnår en ottende plads på den engelske hitliste, mens den i USA opnår en 46. plads. I 1995 og 1997 udkommer hhv. pladerne Southpaw Grammar og Maladjusted, hvilke indeholder prog-rock elemeneter, bliver ikke modtaget så godt både kommerciel såvel som kritisk. Pladerne indeholder nummerene Reader Meet Author og Trouble Loves Me, som begge lejlighedsvis indgår i eftertidens sætlister.

I juni 2003 skriver Morrissey kontrakt med Sanctuary Records. Han bliver tildelt selskabet - et tidligere reggae selskab - Attack Records, hvorpå han kan indspille nyt materiale, men han får også tilladelse til at "signe" nye kunstnere

Året efter udkommer pladen You Are the Quarry, der bliver udgivet 17. maj 2004 (en dag senere i USA). Pladen, som er hans første i syv år, modtager store anmelderroser. Guitaristen, Alain Whyte, beskriver pladen som en blading mellem Your Arsenal og Vauxhall & I.^{[Kilde mangler]} Den første single, Irish Blood, English Heart debuterer på radioen 22. maj og bliver udgivet internationalt 10. maj. Singlen opnår en tredjeplads på den engelske hitliste i dens første uge på gaden^{[Kilde mangler]}. Dette var det højeste placering på hitlisten - på daværende tidspunkt - for Morrissey i hele hans karriere, både som solo-kunstner, men også som forsanger i The Smiths. I juli kommer First Of The Gang To Die. Pladen You Are The Quarry bliver i øvrigt fejret både i Århus og København med realaseparty, dette sker d. 13/5-04 og en dag senere i København.

Morrissey optræder 5. juni i Dublin. Under koncerten skaber han opmærksomhed ved at bekendtgøre bortgangen af den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan, samtidig med at han udtaler sig, at han ville havde fortrukket hvis det havde været den nuværende præsident George W. Bush, som havde været død.^{[Kilde mangler]} I august måned blev Morrissey sat på programmet som hovedattraktion i Craig Kilborns The Late Late Show. Her var han hovedattraktion i en uge, men han optrådte dog ikke hver aften pga. en dårlig hals. Han optrådte dog den efterfølgende uge. december udgav han singlen [[I Have Forgiven Jesus]], og blev dermed den eneste - med undtagelse af McFly - som opnåede fire top 10 hits i den engelske hitliste dette år. To måneder tidligere udkom singlen Let Me Kiss You, som også bliver indspillet af sangerinden Nancy Sinatra.

Morrissey flytter fra sit hjem i Dublin til Los Angeles i slutningen af 1990'erne. Dette sker delvist for at undgå opmærksomheden fra den brittiske musikpresse. Han kunne her glæde sig over et overraskende slægtskab med latin-amerikanske samfund, og formodentlig skærer ham fri fra de britiske øer, eftersom han opbyggede et nyt liv for ham selv i Californien. I Californien køber han et gammel herskabshus fra 1931, bygget af Clark Gable, hvor han bor i en række år. Herefter flytter han til Rom, det sker i 2005.

[redigér] Perioden 2005-

Morrissey udgiver i marts 2005 en coverversion af Patti Smith nummeret Redondo Beach. Udgivelsen kommer som single, og b-sider ser man nummerene There Is A Light That Never Goes Out, Noise Is The Best Revenge og It's Hard To Walk Tall When You're Small. Singlen, som også kom som dvd-single, kommer som en optakt til udgivelsen af live-albummet Live from Earl's Court og live-dvd’en Who Put The ‘M’ In Manchester, som udkommer d. 4/4- 05

I marts 2006 udtaler Morrissey via sin officielle fanfsite true-to-you.net om en forestående massiv udtynding af den canadiske sælbestand. Morrissey skriver: ”Vi kommer ikke til at inkludere nogle canadiske datoer på verdensturnéen for vores nye album. Dette er i protest mod de planlagte barbariske slagterier af over 325.000 babysæler. Jeg er fuldt klar over, at det er usandsynligt, at fraværet af Morrissey-koncerter i Canada vil få den canadiske økonomi i knæ, men det er vores lille protest imod dette forfærdelige slagteri”. Den canadiske premierminister Stephen Harper svarer igen, at slagterierne er økonomiske og miljømæssigt forsvarlige, men Morrissey besvarer det følgende: ”Sælbestanden har kigget efter sig selv i tusinder af år uden menneskelig indblanding, og, som verden ved, handler dette slagteri kun om en ting: at tjene penge. Den canadiske regering vil sende alle pelsene til modeindustrien, og det er også derfor, at babysælerne bliver dræbt med køller med pigge, der knuser deres kranier –enhver skade mod pelsen undgås. Premierministeren hævder også, at slagterierne er nødvendige, fordi det giver arbejde til lokalsamfundet. Fremstillingen af gaskamre i Tyskland gav også arbejde til nogle – dette er ikke et moralsk eller fornuftigt grundlag for, at man tillader lidelse. Indlægget afsluttes med bønnen: ”Hvis du kan, så vær venlig at boykotte canadiske varer. Det VIL gøre en forskel. Som det ser ud nu, har Canada placeret sig ved siden af Kina som den ondeste og mest selvretfærdige nation”.

I April 2006 udgives pladen Ringleader of the Tormentors, den går direkte ind på hitlisternes førsteplads i England. Coveret, hvor Morrissey poserer som violinist efterligende klassiske fotos af Jascha Heifetz el. Yehudi Menuhin, er en allusion til omslagene med Deutsche Grammophons logo og design. Pladen blev indspillet i Rom og blev udgivet internationalt d. 3 april, 2006 - og én dag senere i Nordamerika. Den blev produceret af Tony Visconti, som bl.a. havde arbejdet med T. Rex og David Bowie, og den efterfølgende internationale tour i 2006 (hvor bl.a. Kristeen Young deltog som opvarmning) inkluderede mere end 24 optrædender i UK, bl.a. med koncerter på London Palladium på tre søndage i træk. I samme forbindelse deltog han også som et af hovednavnene på årets Roskilde Festival. Umiddelbart før pladens udgivelse blev Morrissey fotograferet i Rom af Bryan Adams til forsiden af Zoo Magazine. Pladens første single You Have Killed Me debuterer, ligesom Irish Blood, English Heart, i dens første uge på gaden English Heart, på tredie pladsen af den engelske hitliste. Den bliver udgivet 27 marts, og i løbet af de næste havlve år kommer pladens tre ud af i alt fire singler: The Youngest Was The Most Loved,In The Future When All's Well og I Just Want To See The Boy Happy.

Udgivelsen fejres bl.a. af Target Distribution ApS i samarbejde med NatFilm Festivalen og GAFFA, hvilket sker torsdag d. 30/3- 06, hvor der afholdes en releaseparty for albummet. Fejringen, som foregik i lille Vega, bød på koncertfilmen ”Who Put The ’M’ In Manchester”, præsentation af Ringleader Of The Tormentors”, slag af mechandise etc.. Dette sker fire dage inden pladens udgivelse d.3/4- 06.

Den 9. januar, 2007, meldte BBC ud, at de havde talt med Morrissey om evt. at få ham til at skrive en sang til årets Melodi Grand Prix. Morrissey er kendt som fan af konkurrencen, og videoen til singlen You Have Killed Me blev af mange set som en hengiven hyldest til konkurrencens stil i 70'erne. Hvis en aftale skulle komme i hus, ville Morrissey skrive sangen til en anden, frem for at fremføre nummeret selv, har en talsmand fra BBC meddelt.

[redigér] Syn på politiske ledere

Morrissey har altid været politisk frimodig, og dem han har kritiseret inkluderer det britiske kongehus, den tidligere britiske premierminister, Margaret Thatcher, den nuværende premierminister Tony Blair, samt den nuværende amerikanske præsident, George W. Bush.

Morrisseys første solo album, Viva Hate, inkluderer et nummer med titlen Margaret on the Guillotine, et drilsk stød efter premierminster Thatcher. Det britiske politi reagerede ved at gennemsøge Morrisseys hjem og gennemførte en officiel undersøgelse. Det er blevet sagt, at mange af betjentene var forlegne ved situationens absuditet, nogle spurgte endda efter Morrisseys autograf. Den efterfølgende single bød på b-siden Such a Little Thing Makes Such a Big Difference, hvis tekst slutter med en kaustisk "Leave me alone, I was only singing / You have just proved again, most people keep their brains between their legs."

I oktober 2004 udgiver en erklæring tilskyndende de amerikanske vælgere til at stemme på John Kerry som præsident:

With all my heart I urge people to vote against George Bush. Jon Stewart would be ideal, but John Kerry is the logical and sane move. It does not need to be said yet again, but Bush has single-handedly turned the United States into the most neurotic and terror-obsessed country on the planet. For non-Americans, the United States is suddenly not a very nice place to visit because US immigration officers — under the rules of Bush — now conduct themselves with all the charm and unanswerable indignation of Hitler’s SS. Please bring sanity and intelligence back to the United States. Don’t forget to vote. Vote for John Kerry and get rid of George Bush!.[4]]]

I februar 2006 fortæller Morrissey, at han har haft en samtale med FBI og med British intelligence efter at havde udtalt sig imod den amerikanske og den engelske regering. Morrissey siger, "The FBI and the Special Branch have investigated me and I've been interviewed and taped and so forth. They were trying to determine if I was a threat to the government, it didn't take them long to realise that I am not."[5]

[redigér] Racismeanklager

Morrissey blev i 1990'erne udsat for mistanke om racisme, som var baseret på tvetydige tekster såsom "Bengali In Platforms" og "National Front Disco". Disse tanker stammede også fra Johnny Rogans biograpfi om Morrissey, som påstod, at han en gang i slutningen af hans teenage-år havde sagt: "Jeg hader ikke pakistanere, men jeg bryder mig ufatteligt lidt om dem." Musikmagasinet NME fandt, at nummeret "Asian Rut" (1991) var et sikkert bevis på Morrisseys racisme. Nummeret beskriver nogle hvide racisters mord på en asiat. Andre har dog indvendt, at linjerne "it must be wrong/three against one?" snarere placerer Morrissey på side med det asiatiske offer.

Meget kritik blev udløst af Morrisseys optræden ved den første Madness Madstock!-genforeningskoncert i Finsbury Park i London i 1992, hvor han entrerede scenen svøbt i det britiske flag, Union Jack - et symbol, der i England ofte knyttes til højrenationalistiske grupperinger. Han udtalte også til pressen, at han var "begejstret over, at mange af hans nye fans var skinheads"^{[Kilde mangler]}. Det hører dog med til fortællingen, at han under koncerten blev buh'et af scenen af netop selvsamme skinheads i publikum, der kastede diverse genstande og smædende tilråb efter ham^{[Kilde mangler]}.

Mediernes reaktioner på begivenhederne var blandede; nogle mente, han var racist, andre at han søgte opmærksomhed. En anden mulig forklaring kom fra den journalisten, Thomas Nimmo, som sagde at Morrissey forsøgte at genvinde flaget som symbol fra det ekstreme højre. De mest skånselsløse angreb kom fra NME, som gjorde ham til persona non grata i mere end et årti. NME udgav en artikel, som analyserede sangerens handlinger på Finsbury Park og sangtekster og forsøgte at tyde, om Morrissey var rasist. NME og Morrissey afsluttede deres fejde i 2004.

Kritikerne af racismebeskyldningerne henviser til sangerens engagement i en række organisationer såsom Amnesty International og anti-Apartheid. Morrissey er også blevet citeret for at sige "Hvis jeg er racist, så er Paven en kvinde. Og det er han ikke." og "Hvis National Front skulle hade nogen, så skulle det være mig. Jeg ville stå øverst på deres liste". I forbindelse med, at den østrigske højreorienterede politiker, Jörg Haider, kom til magten i 1999 udtalte Morrissey: "Hvor er det trist. Sommetider tror jeg ikke på, at vi bor i en intelligent verden."