N.P.L. Dahl
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
N. Peter L. Dahl (Niels Peter Lorentsen Dahl) 1. oktober (1869 - 7. maj 1936) var sognepræst, dansk politiker og minister. Han var valgt til Folketinget for socialdemokraterne i Præstø Amts 5. valgkreds (Vordingborg) 20. maj 1913-22. april 1918 og landstingsmand for 2. kreds 11. maj 1918-7. maj 1936. Som kirkeminister gennemførte han bl.a. en større sognereform i København, som gjorde, at Christiansborg Slotskirke mistede sin status som hofkirke og herefter blev gjort til sognekirke i et nyoprettet sogn.
Født i Sdr. Bjært ved Kolding, student fra Århus og cand. theol 1896. Han blev året efter ansat som kateket ved Vor Frelsers Kirke i København, sognepræst i Brande 1899 og i Sædder ved Køge 1907-24.
Kirkeminister i Ministeriet Thorvald Stauning I (1924-1926) og til rekonstruktionen af Ministeriet Thorvald Stauning II (1929-1935) den 4. november 1935.
[redigér] Kilde
Rigsdagens medlemmer gennem 100 år, J.H. Schultz Forlag 1949. HVEM-HVAD-HVOR 1937, Politikens Forlag, København 1936.
![]() |
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |