Niels Christian Frederiksen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Niels Christian Frederiksen (født 1840 på Fuglsang, Lolland, død 1905), dansk økonom og politiker.
Søn af landmand Johan Ditlev Friderichsen.
Frederiksen blev student fra Sorø Akademi 1857, fik Københavns Universitets guldmedalje i 1859 og statsvidenskabelig eksamen 1862. Han blev i 1865 docent og i 1867 professor.
Han skrev for "Fædrelandet" og var ivrig skandinav, men skilte sig på flere punkter fra det nationalliberale parti.
Han blev 1865 gift med D.G. Monrads datter, Ada Maria Monrad, og købte samme år af Monrad ejendommen Hummeltofte ved Frederiksdal. Han blev 1866 medlem af Folketinget for Højre, valgt for Maribo Amts 2. kreds. Siden blev han valgt for Venstre, indtil han 1877 nedlagde sit mandat.
Han skrev som liberal økonom en del tidsskriftsartikler og afhandlinger.
Han var medstifter af Landmandsbanken og på et tidpunkt medlem af bestyrelsen og drev i Danmark og Sverige forskellige virksomheder. Hans brødre havde stiftet og var de væsentligste ejere af Sukkerfabrikken "Laaland", og virksomhedernes økonomiske interesser var stærkt sammenviklede. Da den væsentlige kreditor Industribanken i 1876 opsagde kreditterne, ruinerede den såvel Frederiksen som hans brødre,
Frederiksen mistede i 1876 over kort tid 3 børn, blev syg, nedlagde sit rigsdagsmandat og tog i 1877 afsked som professor. Han havde held til i Amerika at etablere ny virksomhed, der imidlertid også faldt sammen. Derefter vendte han i 1889 tilbage til Europa og var bosat først i London og Paris, dernæst i Danmark.
