Nysted
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nysted er en by på det sydøstlige hjørne af Lolland. Byen har 1.381 indbyggere (1. januar 2004). Oprindelsen daterer sig til middelalderen, da byen og havnen voksede op i læ af kongeborgen Ålholm og et franciskanerkloster. Helt frem til jernbanens indtog var Nysted det naturlige midtpunkt for handel og trafik på egnen, fordi byens havn er den eneste naturlige på hele Lollands sydkyst.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geologi/topografi
Under den sidste istid tyngede isen så meget på Skandinavien at jordskorpen bulede indad. Det bevirkede at skorpen i områderne rundt om isen, bl.a. i området hvor Nysted ligger, hævede sig. Da isen forsvandt var Lolland stort set landfast med Tyskland (moderne betegnelser), kun adskilt af en stor og vandrig flod, der nu er blevet til Femern Bælt, Lillebælt, Storebælt m.m.
Samtidig havde isen efterladt et landskab med tykke moræneaflejringer (jord og sten), som var blevet samlet op af den glidende is undervejs hen over Østersø-egnene. Nogen steder skete det i form af store flade sletter (det meste af Lolland og Falster), mens is og smeltevand andre steder lavede mere dramatiske landskaber (randmoræner, dødishuller, tunneldale m.m.).
I varierende dybde under morænen ligger store kalkaflejringer, der er dannet i tidligere perioder, da hele Danmark var dækket af vand. I Nysted ligger kalken tæt på overfladen og har flere steder været brudt. Nysted ligger på den sydøstligste del af et system af "bakker" og søer, der strækker sig på skrå tværs over Lolland fra Nysted over Maribo til Ravnsborg og videre ud i Smålandshavet hvor øerne er dele af samme system.
I årene efter at isen var smeltet, hævede Skandinavien sig igen, og tilsvarende sank Nystedområdet, sådan at tidligere tiders bopladser i dag ligger på bunden af havet. Landet syd for den nuværende by "druknede" og efterlod det landskab vi kan se i dag.
[redigér] Historie
[redigér] Oldtid
Jorden på egnen er generelt tung og lige rundt om byen med kalkiblandinger. Længere mod nord og øst er der områder med store grusaflejringer. Normalt siger man at stenalderbønderne først slog sig ned på de lettere jorder; men ikke desto mindre er der rigtig mange fund fra oldtiden på egnen. C. A. Hansen fortæller i sin Nysted historie fra 1909, at da man anlagde Skansestien langs noret i slutningen af 1800-tallet nærmest væltede oldsagerne frem fra skrænterne. I Frejlev skov, 5-6 km. øst for byen ud mod Guldborgsund, findes et overvældende antal grave fra både stenalder og bronzealder, bl.a. 3 velbevarede storstensgrave: Store Guldhøj, Lille Guldhøj og Kong Grøns høj.
Nysted Nor udgjorde sammen med en sejlrende et beskyttet område for oldtidens og middelalderens skibe. Der findes ikke andre sådanne naturligt beskyttede havne på strækningen fra Nakskov til Møn. (Rødby lå i bunden af en lavvandet fjord med mange øer og havde store problemer med tilsanding af adgangen til byen). I dag må også Nysted som trafikhavn se sig besejret af skibenes størrelse og naturen. Sejlrenden kan kun rumme mindre skibe og Lollands kyst er i færd med at udligne sig og lukke farvandet ud for byen af til en strandsø. Ud for byen ligger nemlig en lang sandtange, Rødsand, der strækker sig fra Brundragene vest for Rødbyhavn næsten til Gedser.
[redigér] Middelalder
Vi aner fra Saxos Danmarkshistorie, at folk fra Falster og Lolland ikke var til at stole på . De boede langt fra magtens centre i Jelling eller Roskilde og tæt på vendiske folk i Nordtyskland. Forbindelsen over Østersøen til Venden var måske bedre og hjerteligere end den til de danske konger. I hvert fald findes nogle stednavne på Lolland og Falster, der ser ud til at være af vendisk oprindelse.
Mindst 2 steder på øerne blev der i den tidlige middelalder bygget store voldanlæg, folkeborge eller tilflugtsborge kalder man dem. Det ene på Falster ved Virket, det andet på Lolland ved Maribosøerne og måske et tredje på Vestlolland ved Vesterborg. De skulle måske tjene som beskyttelse mod angreb fra syd (eller nord?).
[redigér] Lokalt centrum
Men Nysted var vigtig nok til, at der blev lagt en kongelig borg og et franciskanerkloster på stedet. De ældste dele af det nuværende Ålholm er fra 1300-tallets begyndelse. Kong Christoffer 2, Valdemar Atterdags far, skal efter sigende en overgang have være fange på Ålholm hos grev Johan af Holsten, som kongen selv havde overladt Ålholm til. Senere flyttede Christoffer til Sakskøbing, hvor han muligvis døde.
I Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog 1951 udfolder Vilhelm Marstrand en teori om byens alder og om eksistensen af en forgænger til Ålholm der, hvor senere klostret kom til at ligge. Kongsgården nævnes i Kong Valdemars Jordebog, men beliggenheden er uvis.
Hovedsynspunktet er, at byen er ældre end både Ålholm og klostret, så gammel som fra midt i 900-tallet, og at den oprindeligt har haft sin tyngde i den nordlige ende af det nuværende byområde. Den skulle så være blevet ødelagt under vendernes plyndringer af de danske kyster i midten af 1100-tallet for at blive genopbygget på en lidt sydligere position ca. 1200. Allerede ca. 1100 skulle endda en vej være blevet anlagt hen over noret, der hvor nu den såkaldte "Alverdens Gang" ligger på en dæmning. Denne vej skulle angivelig være byens udfaldsvej mod vest. Samtidig hævder han det synspunkt, at Ålholm er påbegyndt midt i 1200-tallet som erstatning for en tidligere ødelagt kongsgård, der skulle have ligget på den plads, hvor klostret senere byggedes.
Det er et faktum at alle danske fransiscanerklostre lå i byer af en vis størrelse og betydning. Det er derfor sandsynligt at byen er ældre end klostret, der dateres til senest 1286. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at der har ligget en kongelig borg på klostrets grund. De sparsomme udgravninger har ikke vist tegn på tidligere bygninger på grunden.
Klosteret stod færdigt senest 1286 og blev nedlagt i 1538 som et af de sidste efter reformationen. De sidste rester af bygningerne blev fjernet omkring 1800. Franciskanerne er en tiggermunkeorden, der skal leve i absolut fattigdom. Ordenen opstod i Italien 1210 omkring den omvendte laps og levemand Frans af Assisi.
Senest fra ca. 1300 var Nysted det naturlige midtpunkt på egnen og det administrative centrum, først som kongeligt len, siden som et amt og senest som kommunecenter. Ud over det administrative aspekt var der også det økonomiske og det topografiske. Den nuværende Nysted Kommune er afgrænset af vådområder i form af Flintinge å/Sakskøbing å mod nord og Maribosøerne/(afvandede)moser ved Vester Ulslev mod vest, så hele egnen var et naturligt opland til byen.
Færdsel til lands var en besværlig affære helt frem til jernbanens og bilens tid, så Nysteds havn bidrog væsentligt til byens opretholdelse. Allerede tidligt har man vidnesbyrd om eksport af korn og især levende kreaturer til Tyskland, og tilsvarende import af øl, vin, vævede stoffer og andre varer, som ikke produceredes på egnen. I 1409 tildelte Erik af Pommern byen købstadsprivilegier.
[redigér] 1500-1900
I denne periode, i hvert fald frem til midt i 1800-tallet, var Nysted stadig på omgangshøjde med mange andre byer i Danmark. De var alle små og mest rettet mod lokale behov. Byen kunne endog i perioder drage fordel af sin placering ved Østersøen og havde gennem alle årene en mindre handelsflåde og en del fiskeri. Af toldregnskaberne fra anden halvdel af 1800-tallet ser man at "indførslen" mest kom fra København, Nordtyskland, Norge og Sverige. Til byen sejledes varer som jern, vin, spiritus, humle, kaffe, kul, te, bomuld, silke, ris, salt, sirup/sukker, te og træ. Fra byen sejledes først og fremmest korn og kreaturer.
[redigér] Englandskrigen
Selv om byen ligger på et højdedrag, og havnen ligger godt beskyttet, er naturen også her en lunefuld modspiller. I 1807, da Danmark var i krig med England under Napoleonskrigene, fik man en tragisk demonstration af det. I oktober havde englænderne samlet en flåde af 120 fragtskibe i Hanøbugten ud for det sydlige Sverige. De skulle eskorteres gennem de danske farvande af 8 linieskibe og flere mindre krigskibe. Englænderne havde bitre erfaringer med de danske kaperskibe, som lynhurtigt brød frem fra kysten, bordede et fragtskib og slæbte det i havn. D. 9. november gav konvojen sig på vej. Mellem Falster og Rygen sank 10 fragtskibe i en storm. Den 15. november ankrede flåden op ud for Nysted, syd for Rødsand. Stormen blæste atter op og 2 skibe sank, mens 12 skibe strandede og blev dansk krigsbytte. Også linieskibet St. George med over 800 mand om bord gik på grund. Takkelage, master og frem for alt roret gik til, men skibet kom atter flot og sejlede videre, blot for sammen med et andet linieskib, Defence, at splintres ved Thorsminde i Vestjylland d. 24. december 1807. 1391 søfolk og soldater druknede, kun 18 blev reddet i land. I 2002 blev roret fundet ved Rødsand i forbindelse med etablering af den store vindmøllepark. Det er 11,5 m og vejer 8,5 t.
Under Englandskrigen blev der bygget 2 skanseanlæg ved Nysted. Det ene ved indsejlingen til Nysted Nor, ses stadig i det strandanlæg, som i dag hedder Skansen. Den anden skanse er meget mindre, måske snarere et skjul for geværskytter. Den ligger der hvor havnepladsen starter. Så vidt vides blev skanserne ikke brugt, men i forbindelse med de slesvigske krige blev de atter aktuelle for en kort stund.
[redigér] Latinskolen
Helt op til 1740 lå der en latinskole i byen. Den var lille og fostrede kun en enkelt kendt person. Det var teologen Niels Hemmingsen (1513-1600), der fødtes i Errindlev, en landsby mellem Nysted og Rødby. Han var dansk teolog, studerede 1537-42 ved universitetet i Wittenberg, hvor han var elev af Philipp Melanchthon. Fra 1553 var Hemmingsen professor i teologi ved Københavns Universitet og en kendt person i det europæiske akademiske miljø.
Da latinskolen blev nedlagt overgik bygningen til "Danske Christendoms Skole", som fungerede der og siden i en nabobygning indtil 1852, da en ny skolebygning opførtes ved siden af det nye rådhus.
[redigér] Nysted som trafikknudepunkt
Selv om Nysted (og Lolland og Falster) blev og stadig bliver betragtet som en udkant, var der dog tidligere det forhold at huske på, at Holsten på den anden side af Østersøen hørte med til det danske rige helt frem til 1864. Altså måtte man have brugbare rejseruter mellem landsdelene.
Nysteds rolle i dette spil var dog mest uofficiel. To gange var en mere planlagt forbindelse på tale. Første gang var i tiden efter 1797. Dette år foranledigede Den kongelige Generalvejskommission nemlig at generaladjudant Løvenørn skulle studere bl.a. mulighederne for bekvem og rentabel færgefart fra Lolland til Holsten. Efter mange års overvejelser og mange rapporter, besluttedes d. 6 marts 1804 at der skulle oprettes en færgefart med kongelig understøttelse. Der rejste sig imidlertid et væld af problemer med materiel og personkreds, men også med besejlingsforholdene. Resultatet blev at færgefarten indstilledes i 1807 (måske også under indtryk af krigen med England) og aldrig kom i gang igen.
Færgeforbindelsen optog dog fremdeles sindene, og i slutningen af 1800-tallet begyndte man at tale om det, der i dag kaldes Fugleflugtslinjen. Også i den forbindelse kom Nysted på tale som udgangspunkt. Det blev undersøgt om kysten lige øst for byen var et egnet sted for en færgehavn. Svaret var nej. Rødsand kommer hver gang i vejen.
[redigér] 1900-tallet
Når man sammenligner de kort, der findes i Resens og Pontoppidans atlas fra 1677 og 1763, med dem der findes i Traps Danmarksbeskrivelser fra 1800- og 1900-tallet, ser man, at Nysted ikke er vokset nævneværdigt siden middelalderen. Først omkring 1960 udvides byområdet, og i dag er det vel godt og vel dobbelt så stort som i 1667.
[redigér] 700 års historie i glimt
- Senest 1286 oprettes et fransiscanerkloster i byen
- Senest ca. 1300 påbegyndes byggeriet af det nuværende Ålholm som kvarter for kongens lensmand
- 1735 Beretning om den økonomiske tilstand i Nysted. pdf-fil med byfoged Mikael Alrøes indberetning om Nysted
- ca. 1735: stivelses- og pudderfabrik til hen mod 1850.
- 1765 Forordning om lokale købmænds tvungne aftagelse af produkter fra statens klædemanufakturer pdf-fil med kort tekst om købmændene i Nysted
- ca. 1850: Kalkbrænderi, skibsbyggeri, 5 brændevinsbrændere (sandsynligvis byens storkøbmænd). Købmandsgårdene bryggede også øl, men på den tid var øl i høj grad en hjemmesyssel på gårdene. Men et bryggeri udskilte sig som Nysted Bryggeri. Det blev etableret 1847 i et kompleks på Gl. Torv nr. 19. Det bryggede udelukkende hvidtøl frem til nedlæggelsen i 1952, undtagen de sidste 2 år hvor man forsøgte sig med pilsnerøl.
- 1864: krigslazaret på Ålholm
- 1869: berettes om telegrafstation (med forfatteren Mathilde Fibiger som første bestyrerinde),34 lygtepæle (med petroleumslamper) og 15 beværtninger.
- 1886: kom telefonen til byen.
- 1880'erne: et teglværk i Klostermosen på byens markjorder blev nedlagt i 1880'erne
- 1896: sygehus bygges med 14 senge (nedlagt før 1938)
- 1903: blev oprettet en automobilomnibusfart mellem Nysted og Nykøbing, måske den første i Danmark. Den blev dog nedlagt allerede i 1906.
- 1910: jernbane Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted.
- 1912: elværk og gasværk
- 1913: vandværk med tårn (se billede i Commons). Fra møde i Det Særlige Bygningssyn den 20. november 2002: "Det Særlige Bygningssyn finder, at Nysted Vandtårn (1912-13 af arkitekt Alf Jørgensen og ingeniør Georg Jochumsen) både har de kulturhistoriske og de arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Vandtårnet er et af de tidligste vandtårne opført i jernbeton og et fint eksempel på datidens brug af dette materiale. Den arkitektoniske udformning i form af en blanding af nybarokken med dens svungne former og nationalromantikken i tårnafslutningen er tidstypisk og afstemt efter datidens opfattelse af jernbeton som et plastisk materiale. Vandtårnet er således et godt eksempel på periodens forsøg med at prøve materialets arkitektoniske muligheder af. Bygningssynet hæfter sig specielt ved indgangspartiets udformning, vandbeholderen og iltningstrappen, der fortæller om tårnets funktion, samt det åbne tagværks fine tømmerkonstruktion."
- 1918: privat mejeri. Engelsk skole. Wichmands købmandsforretning handlede med næsten alt. Et prospekt i Danmarks sydligste købstæder 1918 viser et anseeligt kompleks af hvilket bygningerne mod Adelgade stadig står og bruges som bibliotek, apotek og privat beboelse. I baggrunden ses et savværk, der d.d. (2006) er under afvikling.Byen havde flere af den slags store kombinationsforretninger. Endvidere omtales M. Engelbredts Beklædningsmagasin, der til d.d. (2006) eksisterer som fabrik/importør af arbejdstøj.
- 1921: Børnehjem
- 1930: Sanatorium
- midt i 1900-tallet: kalkværk med asfaltfabrik
- 1969: var der i byen mindst 9 mindre købmandsbutikker, 3 slagterbutikker 3 bagerbutikker, 2 boghandlere, 1 tobaksforretning, en radioforretning, en skotøjsforretning samt en herretøjs- og en dametøjsforretning.
Som det fremgår af befolkningsgrafen, fulgte Nysteds udvikling i store træk andre småbyers frem til ca. 1900. På det tidspunkt gik udviklingen i stå. Skibene blev større, så de ikke kunne anløbe havnen. Jernbaner og biler overtog transporten, og for dem lå Nysted i en afkrog. Byen mistede en stor del af sit opland til først og fremmest Nykøbing på grund broerne over Guldborgsund. Industriudviklingen gik uden om Nysted.
Nysted har gennem tiden været plaget af mange omfattende brande. Det har den nu nok til fælles med en del andre byer. Oplysningerne om brandenes omfang skal dog tages med et gran salt. F.eks. oplyses det at en brand i 1560 ødelagde 200 huse og gårde. Så mange huse har der næppe været i hele byen på den tid.
[redigér] Nutid og fremtid
Fra kommunalreformen i 1970 til i dag har Nysted spillet sin rolle som kommunecenter. I de samme år har der været lagt større og større vægt på at udvikle områdets turisme. Der er bygget en del sommerhuse, og flere er på vej.
I havet ud for byen er bygget 72 meget store vindmøller, og der skal efter planen bygges flere, men de har ikke bidraget til egnens positive udvikling.
[redigér] Se også
- Nysted Kommune
- pdf-fil med bog om Nysted 1409-1909 (Hvis du ikke umiddelbart kan åbne filen: højreklik - gem destinationen som.. - åbn)
- pdf-fil med artikel om malaria på Lolland (Hvis du ikke umiddelbart kan åbne filen: højreklik - gem destinationen som.. - åbn)
[redigér] Litteratur
- Kaj Nilsson: Nysted skoles historie 1852-1977, 1977
- John Erik Pedersen: Litteratur om Nysted kommune, 1978
- Fredningsstyrelsen og Nysted kommune: Huse i Nysted, Registrant, 1982
- Arne Heyn: Nysted kommune historisk set, 1984
- Nystedkrøniken årgange fra 1993-2005
- Danmarks sydligste købstæder 1918, fotografisk optryk med tillæg anno 1980 af fotografier fra 1900-tallets begyndelse
- Posten er kommet, 1979 (om postkontorer bl.a. i Nysted i 17- og 1800-tallet)
- Poul Sørensen: Nysted Bryggeri, Hvidovre 1997
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
