Odin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

For alternative betydninger, se Odin (flertydig). (artikler, som begynder med Odin)

Odin (oldnordisk Óðinn, af óðr "raseri") er den øverste gud inden for den traditionelle nordiske religion, og han forbindes i særlig grad med krigslykke (og de i krigen faldne), kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst. Han omtales hyppigt med sit tilnavn Alfader.

Odin som vandringsmand

[redigér] Slægtsforhold

Odin er søn af Bestla og Borr og broder til Vile og Ve, sammen med hvilke han dræbte urjætten Ymer og dannede verden af hans krop. Med Fjørgyn/Jord har Odin sønnen Thor, men hans retmæssige hustru er dog Frigg, med hvem han har sønnerne Balder, Høder og Hermod. Med jættekvinden Rind har han tillige sønnerne Skjold og Vale. Med jættekvinden Grid har han sønnen Vidar

[redigér] Kendetegn

Odin beskrives ofte som en høj, enøjet og gråskægget mand. Han afbildes gerne ridende på den ottebenede hest Slejpner med spyddet Gungner i den ene hånd, fulgt af ravnene Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke. Men Odin er formskifter af natur; han har utallige skikkelser og navne og optræder ofte i forklædning, som fx i eddakvadet om Gråskæg.

[redigér] Religionshistorisk perspektiv

Selv om Odin ifølge de islandske kilder er den fremmeste guddom, er der dog grund til at antage, at Odin tidligere ikke indtog helt samme dominerende rolle i den nordiske gudekreds. Fx er relativt få byer opkaldt efter ham, medens guder som Frej og Thor er langt stærkere repræsenteret i det onomastiske materiale med adskillige forekomster af bynavne som Frøstrup og Torsted. Senere hen fik han dog en mere fremtrædende rolle, dette er repræsenteret ved fx onsdag. (onsdag = odinsdag)

Odin dyrkedes også hos en række andre germanske folkeslag under beslægtede navne: på oldengelsk kaldes han "Wōden" og på tysk "Wotan". Under dette navn optræder han også i Richard Wagners Nibelungens Ring.

Ifølge Saxos Danmarkskrønike kommer Odin og de andre aser fra Byzans, og en del historikere mener da også, at der kan være noget om, at 'asaslægten', kan være indvandrere fra området omkring Grækenland, som datidens skandinaver åbenbart har fundet guddommelige.

[redigér] Andre særtegn

Odin har hang til vilde natlige jagter og er bl.a. blevet forvekslet med kong Valdemars spøgelse af forvirrede kristne bønder (og af digteren B.S. Ingemann):

Tit korser arme bonde sig end på natlig sti,

når jægere og hunde ham suse vildt forbi.

Eddakvadet Den højes tale tillægges Odin - her fortælles bl.a. om hans indvielse til runemagi.

[redigér] Andre navne

Bølværk – på sin færd til Gunlød, da han stjal Kvasers blod (også kaldt skjaldemjøden og suttungs mjød). Se også Odin stjæler skjaldemjøden
Gangråd – som han anvendte under sit besøg hos Vaftrudner

[redigér] Se også

Guderne i den Nordiske mytologi
Aser:	Andrimner \| Balder \| Brage \| Delling \| Forsete \| Hejmdal \| Hermod \| Høder \| Høner \| Kvaser \| Magni \| Modi \| Od \| Odin \| Sommer \| Svåsud \| Thor \| Tyr \| Ull \| Vale \| Ve \| Vidar den Tavse \| Vile \| Vinter
Asynjer:	Eir \| Fjørgyn \| Fulla \| Gefion \| Gersimi \| Gna \| Hlin \| Hnoss \| Idun \| Lofn \| Nanna \| Saga \| Sif \| Sigyn \| Snortra \| Syn \| Vår
Vaner:	Frej \| Freja \| Frigg \| Njord \| Måne \| Sol