Thor
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thor er tordenguden i nordisk mytologi. Han kaldes også Asathor. Han er søn af Odin og Fjørgyn og gift med Sif. Med hende har han to børn - Trud og Modi. Med en jættekvinde, Jernsaxa har han drengen Magni.
Mange tror, at Thor er krigsguden i aseslægten. Men det er forkert. Asernes krigsguder er Tyr og Odin. Thor er derimod en frugtbarhedsgud. Han virker ganske vist ofte krigerisk i sin optræden; men hans modstandere er altid jætterne, og de er i virkeligheden billeder på frost, sne og andre naturkræfter, der kan skade afgrøderne. Ved at bekæmpe dem, forsvarer han markens afgrøder. Samtidig er han som tordengud ledsaget af regnen.
Thor har et styrkebælte (Megingjord), et par jernhandsker og hammeren Mjølner, som tilsammen gør ham ufatteligt stærk og som han bekæmper jætterne med.
Når han kører over himlen i sin vogn, forspændt de to gedebukke Tanngrisner og Tanngnjost, og svinger med sin hammer, lyner og tordner det på Jorden og han kaldes derfor også tordengud.
Mange smykker fra vikingetiden forestiller hans hammer Mjølner, da Thor var en af de mest populære guder. Mange af de overleverede historier i den nordiske mytologi handler om Thor, f.eks.
- Thors brudefærd, hvor han mister sin hammer til jætten Trym og må klæde sig ud som kvinde for at få den narret til sig igen.
- Rejsen til Udgårdsloke, hvor Thor og hans følge dyster med jætterne.
- Fisketuren, hvor Thor fisker Midgårdsormen op af havet.
- Thors rejse til Gejrrød og Thors kamp med Hrungner.
[redigér] Se også
Minibussens destination Vikingetid |
Guderne i den Nordiske mytologi | |
---|---|
Aser: |
Andrimner | Balder | Brage | Delling | Forsete | Hejmdal | Hermod | Høder | Høner | Kvaser | Magni | Modi | Od | Odin | Sommer | Svåsud | Thor | Tyr | Ull | Vale | Ve | Vidar den Tavse | Vile | Vinter |
Eir | Fjørgyn | Fulla | Gefion | Gersimi | Gna | Hlin | Hnoss | Idun | Lofn | Nanna | Saga | Sif | Sigyn | Snortra | Syn | Vår |
|