Palmetyv
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Birgus latro Linnaeus, 1767 |
|||||||||||||||
 Palmetyvens udbredelse
|
|||||||||||||||
|
|
Palmetyven (Birgus latro) er en stor eremitkrebs som findes i tropiske egne af det Indiske ocean og Stillehavet. Den lever enten på øer eller i mangroveskove. Den er 60 cm. lang, har en benvidde på 90 cm. og vejer hele 3 kg. Dens store størrelse gør at den i modsætning til andre eremitkrebs ikke skjuler sig i ting som f.eks. konkylier. Den har to små øjne på stilke og nogle enorme klosakse. Men selv disse store klosakse kan ikke få hul på palmetyvens yndlingsmad kokosnødder. For at få fat i disse har den en evne som ingen andre krabber har. Den kan klatre. Derfor klatrer simpelthen om i en kokospalme, løsner en kokosnød så den falder ned og bliver knust. Skulle det ske at den fandt en kokosnød som var hel og allerede var på jorden har den en anden taktiv til at knuse skallen. Den slæber kokosnødden hjem til sit fugtige hjem(ofte en hul træstamme). Når den så ´senere rådner knuser krabben skallen. Udover kokosnødder æder palmetyven også frugter og ådsler. Palmetyvens æg bliver lagt ved lavvande. Mange æg bliver ædt af fisk og det samme gør mange nyudklækkede larver. Dem der overlever bliver til små krabber. Disse kravler på land for at finde et sikkert sted mens de venter på at deres bløde skal, skal hærde. Palmetyven har fået sit navn på grund af turister. Mange af disse har nemlig kunnet berette om hvordan de havde set en palmetyv luske af sted med deres solbriller eller tegnebog.
[redigér] Kilder
De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om
Palmetyv:
Billeder og media fra Commons
