Paris-Roubaix
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Paris-Roubaix er et klassisk en-dages cykelløb, der hvert forår køres i det nordlige Frankrig mellem byerne Compiègne og Roubaix. Løbet er et af de mest prestigefyldte endagsklassikkere at vinde og bærer forskellige kælenavne som f.eks. "L'Enfer du Nord" (Helvedet i nord), "La Reine des Classiques" (Klassikernes dronning) og "La Pascale" (Påskeløbet). På dansk er det mest anvendte kælenavn formentlig "En forårsdag i helvede", der refererer til Jørgen Leths dokumentarfilm En forårsdag i helvede fra 1977, hvori han skildrer løbet lige fra rytterne sidder ved morgenbordet inden løbet, til de afslutningsvis står i badet som heste i båse.
Løbet, der køres i det regnfulde forår, er et af de hårdeste cykelløb på den internationale cykelkalender, dels på grund af vejret, dels fordi en del af ruten betår af brostensbelagte mark- og skovveje, såkaldte pavéer, der normalt ikke er af god kvalitet og som især i regnvejr gør løbet meget vanskeligt. Det er derfor ikke unormalt med mange styrt og punkteringer undervejs, og de fleste ryttere krydser målstregen dækket af mudder og andet skidt.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ruten
Den ca. 260 km lange rute, som rytterne tilbagelægger på vej til målet på cykelbanen i Roubaix, justeres en smule fra år til år, eftersom nogle af de gamle vejes overflader bliver renoveret og løbsarrangørerne forsøger at erstatte dem med andre udfordrende brostensveje for at opretholde løbets karakter. Man har dog undladt at asfaltere mange af pavéerne udelukkende af hensyn til Paris-Roubaix. I 2005-udgaven af løbet indeholdt ruten eksempelvis 54,7 km brostensbelagt vej.
Løbet starter i byen Compiègne nord for Paris og følger herfra en snørklet rute mod nord gennem det nordfranske kulmineområde. Efter ca. 100 km når rytterne til det første af de brostensbelagte vejstykker, pavéerne. Den måske mest frygtede pavé er den yderst udfordrende vej Trouée d'Arenberg gennem skoven Wallers-Arenberg, som blev føjet til ruten i 1977, og som rytterne når efter ca. 166 km. Indtil 1998 var indkørslen til Arenberg-pavéen ned ad bakke, hvilket nærmest førte til en sprint blandt rytterne for at skaffe sig en god position i feltet for at nå blandt de første ind på den snævre og farlige vejstrækning. Denne positionskamp har flere gange ført til alvorlige styrt, måske mest alvorligt for Johan Museeuw, der som den førende rytter i World Cup'en styrtede i 1998 og nær mistede sit ene ben på grund af koldbrand.
For at sænke feltets fart på vej ind i Arenberg-skoven vedtog arrangørerne fra 1999 at justere ruten, så vejen gennem skoven nu køres i den modsatte retning. I 2005 blev Trouée d'Arenberg-sektionen helt udeladt, eftersom arrangørerne mente at vejens tilstand var forringet så meget, at det ikke længere var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at benytte vejen. Fra 2006 var vejen gennem Arenberg-skoven imidlertid med igen efter at være blevet forbedret en smule. Arenberg-området var tidligere et kulmineområde, men efter at minerne blev forladt, er mange af områdets veje forfaldet.
Derudover er to af de vanskeligste og ofte afgørende sektioner den 3000 m lange Mons-en-Pévèle (efter 213 km) og den 2100 m lange Le Carrefour de l’Arbre (efter 244 km), begge mod afslutningen af løbet, som en smule ironisk slutter med halvanden omgang på den flade udendørs betoncykelbane i Roubaix.
[redigér] Historie
Løbet arrangeres af Amaury Sport Organisation og blev første gang kørt i 1896, hvor vinderen for første og hidtil eneste gang var tysk, Josef Fischer. Det blev afviklet hvert år til og med 1914, hvorefter serien af løb blev afbrudt af første verdenskrig. I perioden 1896-1914 var franske cykelryttere helt dominerende, og 16 af de 19 første løb fik fransk sejrherre.
Efter første verdenskrig blev traditionen genoptaget i 1919, hvor løbets rute fulgte frontlinjerne fra krigen ret tæt og passerede forbi mange ruiner, kratere og ødelagte bygninger. Og det var i denne sammenhæng at løbet fik tilnavnet "L'Enfer du Nord" (Helvedet i nord) af journalisterne, der fulgte det. Fra 1920 begyndte de belgiske ryttere at dominere løbene, og det har mere eller mindre været tilfældet lige siden. Af de 84 løb i perioden 1920-2006 har vinderen i 51 tilfælde været belgisk.
Det hurtigste Paris-Roubaix nogensinde blev kørt i 1964 af den hollandske cykelrytter Peter Post. Han gennemførte ruten med en gennemsnitsfart på 45,129 km/t.
I 1968 blev løbets start flyttet ca. 80 km mod nord fra Paris til Compiègne efter råd fra Jean Stablinski, men løbet beholdt altså navnet Paris-Roubaix.
Rekorden for flest sejre indehaves af den belgiske cykellegende Roger De Vlaeminck, som mellem 1972 og 1977 sejrede fire gange, og for den bedrift blev han hædret med et trofæ i form af en brosten. Octave Lapize (Frankrig), Gaston Rebry (Belgien), Rik Van Looy (Belgien), Eddy Merckx (Belgien), Francesco Moser (Italien) og Johan Museeuw (Belgien) har hver vundet tre gange. De italienske legender Jules Rossi og Fausto Coppi vandt i hhv. 1937 og 1950. Belgiske ryttere har vundet 52 gange, mens franske ryttere har vundet 30 sejre (heraf en delt sejr). Ingen danskere har hidtil vundet løbet.
[redigér] Vindere gennem tiden
Højeste og laveste gennemsnitsfart samt længste og korteste distance er markeret med fed skrift.
-
År Vinder Distance Gns.fart 1896 
Josef Fischer280 km 30,162 km/t 1897 
Maurice Garin280 km 28,124 km/t 1898 Maurice Garin268 km 32,599 km/t 1899 Albert Champion268 km 31,976 km/t 1900 Émile Bouhours268 km 37,352 km/t 1901 Lucien Lesna280 km 25,861 km/t 1902 Lucien Lesna268 km 28,088 km/t 1903 Hippolyte Aucouturier268 km 29,104 km/t 1904 Hippolyte Aucouturier268 km 32,518 km/t 1905 Louis Trousselier268 km 33,206 km/t 1906 Henri Cornet270 km 27,034 km/t 1907 Georges Passerieu270 km 30,971 km/t 1908 
Cyrille van Hauwaert271 km 25,630 km/t 1909 Octave Lapize276 km 30,469 km/t 1910 Octave Lapize266 km 29,274 km/t 1911 Octave Lapize266 km 31,345 km/t 1912 Charles Crupelandt266 km 31,294 km/t 1913 
François Faber265 km 35,333 km/t 1914 Charles Crupelandt274 km 30,332 km/t 1919 Henri Pelissier280 km 22,857 km/t 1920 Paul Deman263 km 24,377 km/t 1921 Henri Pelissier263 km 29,068 km/t 1922 Albert Dejonghe262 km 34,690 km/t 1923 
Henri Suter270 km 30,098 km/t 1924 Jules van Hevel270 km 25,962 km/t 1925 Felix Sellier260 km 28,031 km/t 1926 Julien Delbecque270 km 31,962 km/t 1927 Georges Ronsse260 km 30,449 km/t 1928 André Leducq260 km 33,597 km/t 1929 Charles Meunier260 km 29,168 km/t 1930 Julien Vervaecke255 km 31,146 km/t 1931 Gaston Rebry255 km 36,342 km/t 1932 Romain Gijssels255 km 37,320 km/t 1933 Sylvère Maes255 km 36,523 km/t 1934 Gaston Rebry255 km 32,415 km/t 1935 Gaston Rebry255 km 37,363 km/t 1936 Georges Speicher262 km 36,137 km/t 1937 
Jules Rossi255 km 34,935 km/t 1938 Lucien Storme255 km 30,936 km/t 1939 Émile Masson262 km 35,934 km/t 1943 Marcel Kint250 km 41,822 km/t 1944 Maurice de Simpelaere246 km 39,897 km/t 1945 Paul Maye246 km 31,212 km/t 1946 Georges Claes246 km 34,055 km/t 1947 Georges Claes246 km 39,831 km/t 1948 Rik van Steenbergen246 km 43,612 km/t 1949 André Mahe
Serse Coppi244 km 39,356 km/t 1950 Fausto Coppi247 km 39,123 km/t 1951 Antonio Bevilacqua247 km 40,355 km/t 1952 Rik van Steenbergen245 km 41,938 km/t 1953 Germain Derycke245 km 43,522 km/t 1954 Raymond Impanis246 km 35,590 km/t 1955 Jean Forestier249 km 40,741 km/t 1956 Louison Bobet252 km 41,831 km/t 1957 Fred de Bruyne252 km 34,738 km/t 1958 Léon van Daele269 km 33,300 km/t 1959 Noël Fore262 km 42,760 km/t 1960 Pino Cerami262 km 43,538 km/t 1961 Rik van Looy263 km 41,700 km/t 1962 Rik van Looy258 km 38,321 km/t 1963 Émile Daems266 km 37,681 km/t 1964 
Peter Post265 km 45,129 km/t 1965 Rik van Looy267 km 41,847 km/t 1966 Felice Gimondi262 km 37,546 km/t 1967 Jan Janssen263 km 36,824 km/t 1968 Eddy Merckx262 km 36,606 km/t 1969 Walter Godefroot264 km 38,939 km/t 1970 Eddy Merckx266 km 41,644 km/t 1971 Roger Rosiers266 km 42,108 km/t 1972 Roger de Vlaeminck272 km 36,709 km/t 1973 Eddy Merckx272 km 36,370 km/t 1974 Roger de Vlaeminck274 km 37,567 km/t 1975 Roger de Vlaeminck277 km 40,406 km/t 1976 Marc de Meyer279 km 40,811 km/t 1977 Roger de Vlaeminck250 km 40,464 km/t 1978 Francesco Moser263 km 36,494 km/t 1979 Francesco Moser259 km 41,010 km/t 1980 Francesco Moser264 km 43,106 km/t 1981 Bernard Hinault263 km 40,868 km/t 1982 Jan Raas270 km 36,733 km/t 1983 Hennie Kuiper274 km 40,308 km/t 1984 
Sean Kelly265 km 36,074 km/t 1985 Marc Madiot265 km 36,109 km/t 1986 Sean Kelly268 km 39,374 km/t 1987 Eric Vanderaerden264 km 36,982 km/t 1988 Dirk de Mol266 km 40,324 km/t 1989 Jean-Marie Wampers265 km 39,164 km/t 1990 Eddy Planckert265 km 34,855 km/t 1991 Marc Madiot266 km 37,332 km/t 1992 Gilbert Duclos-Lassalle267 km 41,480 km/t 1993 Gilbert Duclos-Lassalle267 km 41,652 km/t 1994 
Andreï Tchmil270 km 36,160 km/t 1995 Franco Ballerini266 km 41,303 km/t 1996 Johan Museeuw262 km 43,310 km/t 1997 Frédéric Guesdon267 km 40,280 km/t 1998 Franco Ballerini267 km 38,505 km/t 1999 Andrea Tafi273 km 40,519 km/t 2000 Johan Museeuw272 km 40,098 km/t 2001 Servais Knaven254,5 km 37,700 km/t 2002 Johan Museeuw261 km 39,250 km/t 2003 Peter van Petegem261 km 42,144 km/t 2004 
Magnus Bäckstedt261 km 39,108 km/t 2005 Tom Boonen259 km 39,884 km/t 2006 Fabian Cancellara256 km 40,876 km/t
[redigér] Kommentarer om Paris-Roubaix
- "Let me tell you, though - there’s a huge difference between Flanders and Paris-Roubaix. They’re not even close to the same. In one, the cobbles are used every day by the cars, and kept up, and stuff like that. The other one - it’s completely different . . . The best I could do would be to describe it like this - they plowed a dirt road, flew over it with a helicopter, and then just dropped a bunch of rocks out of the helicopter! That’s Paris-Roubaix. It’s that bad - it’s ridiculous." - Chris Horner [1].
- "This is the one race that I dream of all year long, and look forward to all year long." - George Hincapie i flere interview.
- "When you attack in Paris-Roubaix, you don't have to think. It doesn't take five minutes to work it all out. You just do what feels right at the moment." - Johan Museeuw i et interview med Cycle Sport Magazine.
- "Thousands line the road in this annual rite of spring cheering their larger than life heroes. Urging, at times, even helping them victory. They ride in the tracks of bygone legends dreaming of distant fame and glory. But glory is not without a price. These bloodied and battered warriors struggle through the rain, the cold, the mud, on roads better suited to oxen cart than bicycles. But for the victor there is glory, immortality and a place in history amongst the giants of the road. Since 1896, the greatest bike racers on earth have come to test their very souls in this brutal and beautiful spectacle." - CBS Sports 1987
- "This is a race that suits me when I'm having a good day. On the other hand, if you don't have the legs, this is the worst place you could possibly be." - Jo Planckaert, 2004
[redigér] Andre brostensløb
Paris-Roubaix bliver ofte sammenlignet med det andet klassiske brostensløb, Flandern Rundt, der bliver kørt i Belgien. De to løbs ruter adskiller sig ved, at Paris-Roubaix-ruten er fladere og har flere tekniske brostenssektioner. Ruten i Flandern Rundt indeholder derimod en række bakker, hvoraf mange er brostensbelagte men ikke nær så teknisk svære som i Paris-Roubaix.
Ryttere, der vinder begge løb samme år er garanteret evig berømmelse. Det er indtil videre lykkedes for ni ryttere:
- 1923 - Henri Suter
- 1932 - Romain Gijssels
- 1934 - Gaston Rebry
- 1954 - Raymond Impanis
- 1957 - Fred de Bruyne
- 1962 - Rik van Looy
- 1977 - Roger de Vlaeminck
- 2003 - Peter van Petegem
- 2005 - Tom Boonen
Ud over "brostensklassikerne" Paris-Roubaix og Flandern Rundt findes der to semiklassikere, der også delvist køres på brostensbelagte veje: Het Volk og Gent-Wevelgem.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Eksterne henvisninger
- Paris-Roubaix 2006 (fransk/engelsk)
- Film i Danmark - En forårsdag i helvede
