Per Brinch Hansen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dr. techn. Per Brinch Hansen (født 13. november 1938 på Frederiksberg) er en dansk datalog og siden 1987 professor ved Syracuse-Universitetet i New York.
Per Brinch Hansen er en af pionererne inden for udvikling af parallelprogrammering og principper for operativsystemkerner. Han var også ophav til det danske ord for computer: Datamat.
I 1960'erne arbejdede Per Brinch Hansen på Regnecentralen, først i compilergruppen under Peter Naur og Jørn Jensen, sidenhen som chefarkitekten bag RC4000-datamaten og dens banebrydende operativsystemkerne. I 1972 skrev han den første bog om Operating System Principles.
I perioden 1970-2000 gjaldt det parallel programmering og datalogi: Inspireret af Ole-Johan Dahl og Kristen Nygaards programmeringssprog Simula 67 opfandt han monitorbegrebet i 1972. I USA udviklede han det første parallelle programmeringssprog, Concurrent Pascal i 1975, og skrev i 1977 den første bog om parallel programmering: The Architecture of Concurrent Programs.
I de senere år har Brinch Hansen dokumenteret den historiske udvikling inden for disse centrale emner.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Uddannelse
- 1957 Studentereksamen, St. Jørgens Gymnasium, Frederiksberg
- 1963 Civilingeniør inden for elektronik ved Danmarks Tekniske Universitet
[redigér] Erhvervsarbejde
- 1963–1970 Regnecentralen i København
- 1967–1970 Leder af programudvikling for Regnecentralens RC4000-maskine
- 1970–1972 Gæsteforsker ved Carnegie Mellon University i Pennsylvania
- 1972–1976 Associate professor ved California Institute of Technology
- 1976–1982 Professor ved University of Southern California
- 1982–1984 Henry Salvatori-professor i datalogi sammesteds
- 1984–1987 Professor i datalogi ved Københavns Universitet
- 1987–nu Æresprofessor i datalogi ved Syracuse-Universitetet i staten New York.
[redigér] Udmærkelser
- 1978 Dr. techn. ved Danmarks Tekniske Universitet med afhandlingen: The Architecture of Concurrent Programs
- 1985 IEEE-Fellow
- 1989 Chancellor’s Medal, Syracuse University
- 2002 IEEE Computer Pioneer Award .. for pioneering development in operating systems and concurrent programming exemplified by work on the RC 4000 multiprogramming system, monitors, and Concurrent Pascal
[redigér] Bibliografi
- Operating System Principles 1973
- The Architecture of Concurrent Programs 1977
- Programming a Personal Computer 1983
- Brinch Hansen on Pascal Compilers 1985
- Studies in Computational Science: Parallel Programming Paradigms 1995
- The Search for Simplicity: Essays in Parallel Programming 1996
- Programming for Everyone in Java 1999
- Classic Operating Systems: From Batch Processing to Distributed Systems (redaktør) 2001
- The Origin of Concurrent Programming: From Semaphores to Remote Procedure Calls (redaktør) 2002
- A Programmer's Story: The Life of a Computer Pioneer 2004 (tilgængelig i åben digital udgave på Brinch Hansens hjemmeside)
[redigér] Citater
- Writing is a rigorous test of simplicity: It is just not possible to write convincingly about ideas that cannot be understood
- Programming is the art of writing essays in crystal clear prose and making them executable
[redigér] Kilder
- Personligt web-sted med erindringer, udvalgte publikationer og udførlig bibliografi
- Syracuse University web-sted for Brinch Hansen
- Det danske Datamuseum (tidlige udgivelser af Brinch Hansen)
[redigér] Interne henvisninger/sprogforklaringer
Af hensyn til forståelsen af visse begreber, personer og steder, der pt. ikke er at finde på den danske wikipedia, henvises her til den engelsksprogde wikipedia
- California Institute of Technology -> en:California Institute of Technology
- Carnegie Mellon Universitetet -> en:Carnegie Mellon University
- Monitorbegrebet -> en:Monitor (synchronization)
- Operativsystemkerner -> en:Kernel (computer science)
- Parallelprogrammering -> en:Concurrent programming language
- Universitetet i Southern California -> en:University of Southern California
- Æresprofessor -> distinguished professor