13. november
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
13. november er dag 317 i året i den gregorianske kalender (dag 318 i skudår). Der er 48 dage tilbage af året.
Arkadius dag. Usikre beretninger nævner kun en enkelt martyr fra de tidlige kristenforfølgelser med dette navn.
Okt - November - Dec | ||||||
Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
27 | 28 | 29 | 30 | |||
Kalender for 2006 Alle dage |
[redigér] Begivenheder
- 1002 - Den engelske kong Ethelred beordrer alle danskere i England dræbt. Dette kendes som St. Brice's Dag massakren.
- 1663 - En billedstatue af Corfitz Ulfeldt "henrettes" i København. Corfitz Ulfeldt selv er flygtet og dødsdømt "in absentia" for landsforræderi.
- 1742 - Videnskabernes Selskab stiftes.
- 1831 - En koleraepedemi går gennem Tyskland.
- 1863 - November-forfatningen gennemføres af regeringen Hall. Det er en fællesforfatning, der omfatter Danmark og Slesvig, men ikke Holsten. Forfatningen er i modstrid med de dansk-tyske aftaler af 1851-52. Christian den 9. underskriver modstræbende loven, der træder i kraft 1. januar 1864 og skal - viser det sig - føre til krig.
- 1872 - En stormflod rammer Sjælland efter en voldsom orkan. I Køge går vandet 3,44 meter over daglig vande, og skaderne i byen er enorme.
- 1905 - En norsk folkeafstemning (12.–13. november) giver flertal for et monarki.
- 1907 - Det lykkes franskmanden Paul Cornu at flyve i 20 sekunder med et helikopterlignende fartøj. Først i 1935 lykkes det dog at lave en fuldt styrbar og flyvedygtig helikopter.
- 1918 - I protest mod, at flere fagforeningsledere er blevet arresteret udbryder der strejker flere steder i Danmark - og mange tusinde demonstranter mødes på Grønttorvet (nu Israels Plads) i København. De bliver angrebet voldsomt af politiet, og 22 demonstranter - blandt andet en 7-årig dreng - bliver hårdt kvæstet. Demonstrationen er blandt andet inspireret af revolutionerne i Berlin og Kiel tidligere på måneden.
- 1942 - Britiske styrker generobrer den libyske havneby Tobruk, som tyskerne i juni havde erobret.
- 1946 - Den første kunstige sne bliver produceret denne dag af Vincent J. Schaefer på Mount Greylock i Massachusetts.
- 1967 - Den græske militærjunta indfører et totalforbud mod import af danske varer.
- 1970 - Omkring 1 million mennesker omkommer ved en tyfon, der rammer flere øer i Ganges-deltaet i Bangladesh. Tyfonen hærger i to døgn - 12.-13. november. Det er historiens (1997) mest dødelige tyfon.
- 1979 - Efter 11 måneder og 12 dages strejke udkommer den engelske avis The Times igen.
- 1985 - Et vulkanudbrud i Colombia koster 25.000 livet. 90 procent af byen Armaro med 25.000 indbyggere bliver totalt ødelagt af den følgende styrtflod af gloende lava og enorme mængder smeltet sne fra bjergsiderne. Vulkanen - Nevado - havde været inaktiv i 140 år. Udbruddet er en af de værste naturkatastrofer i det 20. århundrede. Kun én gang tidligere er flere omkommet ved et vulkanudbrud i det 20. århundrede. Det var i 1902, hvor 30.000 omkom på den franske ø Martinique i Vestindien.
- 1985 - I den sidste kvalifikationskamp til VM i Mexico 1986 vinder Danmarks fodboldlandshold i Dublin 4-1 over Irland. Danmark vinder dermed pulje 6 med 11 point foran Sovjetunionen med 10 og Schweiz med 8 point. Danmarks mål bliver scoret af Preben Elkjær (2), Michael Laudrup og John Sivebæk.
- 1986 - Iran-Contra-skandalen: USAs præsident Ronald Reagan indrømmer at have leveret våben til Iran for bl.a. at købe amerikanske gidsler i Libanon fri.
- 1988 - Brøndby IF vinder sit tredje Danmarksmesterskab i fodbold foran Næstved Boldklub og Lyngby Boldklub. Brøndbys mesterskab har været sikkert i to uger.
- 1988 - I sæsonens sidste løb vinder brasilianeren Ayrton Senna sin første VM-titel i Formel 1 i Japan. Holdkammeraten i McLaren, Alain Prost fra Frankrig, bliver nr. 2, mens Gerhard Berger fra Østrig bliver nr. 3. Det er sidste sæson, hvor turbomotorer er tilladt i Formel 1-bilerne.
- 1989 - Tjekkoslovakiet åbner sine grænser, blot få dage efter Berlinmurens fald.
- 1990 - Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup bliver smidt ud af partiets Folketingsgruppe. To dage tidligere havde han meddelt, at han ville stifte et nyt parti - Trivselspartiet - som “en redningsplanke, hvis jeg - eller andre fremskridtsfolk, bliver ekskluderet”. Tre andre af Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer følger Glistrup.
- 1991 - I Odense vinder Danmarks fodboldlandshold en EM-kvalifikationskamp mod Nordirland med 2-1. Begge mål scores af Flemming Povlsen. Jugoslavien vinder imidlertid puljen, og Danmark har dermed ikke kvalificeret sig til EM i Sverige 1992, men....
- 1994 - Ved en folkeafstemning siger Sverige ja til medlemskab af EU. 52,2 procent stemmer ja, 46,9 procent nej, mens 0,9 procent stemmer blankt.
- 1999 - I Tel Aviv vinder Danmarks fodboldlandshold overbevisende med 5-0 i den første af to play-off kampe om kvalifikation til EM 2000 i Holland/Belgien. Målene bliver scoret af: Jon Dahl Tomasson (2), Stig Tøfting, Martin Jørgensen og Brian Steen Nielsen.
- 2001 - Taleban-styret i Afghanistans hovedstad Kabul trækker sig tilbage til sin højborg i byen Kandahar. Det sker efter lidt over en måneds voldsomme amerikanske og britiske bombardementer af Afghanistan.
- 2004 - Prins Joachim filmes med op mod 170 km/t med børnene i bilen og kører ulovligt tæt på flere andre biler.
[redigér] Født
- 1485 - Skipper Clement, dansk oprørsleder (død 1536).
- 1699 - Jan Zach, tjekkisk komponist og musiker (død 1773).
- 1768 - Bertel Thorvaldsen, dansk billedhugger (død 1844).
- 1850 - Robert Louis Stevenson, skotsk forfatter (død 1894).
- 1881 - Carl Schenström (Fyrtårnet), dansk skuespiller.
- 1913 - Lon Nol, cambodjansk premierminister (død 1985).
- 1920 - Inge Krogh, dansk tidligere overlæge og politiker.
- 1932 - Richard Mulligan, amerikansk skuespiller.
- 1938 - Bjørn Elmquist, dansk advokat, tidl. folketingsmedlem for Det radikale Venstre.
- 1938 - Per Brinch Hansen, dansk datalogiprofessor.
- 1938 - Jean Seberg, amerikansk skuespiller (død 1979).
- 1944 - Jesper Klein, dansk skuespiller.
- 1945 - Bengt Burg, dansk tidligere tv-vært.
- 1947 - Chili Turell, dansk skuespiller.
- 1949 - Whoopi Goldberg, amerikansk skuespillerinde.
- 1954 - Cristina Lage Hansen, dansk direktør.
- 1956 - Jens Gaardbo, dansk journalist og kommunikationsdirektør.
- 1958 - Søs Egelind, dansk skuespillerinde.
- 1959 - Lene Vestergaard Hau, dansk fysiker.
- 1960 - Julie Wieth, dansk skuespillerinde og instruktør.
- 1969 - Ayaan Hirsi Ali, somalisk politiker og forfatter.
- 1975 - Rasmus Henning, dansk triathlet.
- 1980 - Morten Messerschmidt, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.
[redigér] Dødsfald
- 1319 - Erik 6. Menved, dansk konge 1286-1319 (født 1274).
- 1460 - Henrik Søfareren, portugiesisk opdagelsesrejsende (født 1394).
- 1868 - Gioacchino Rossini, italiensk komponist (født 1792).
- 1903 - Camille Pissarro, fransk maler (født 1830).
- 1973 - Professor Tribini, dansk gøgler (født 1915).
- 1974 - Karen Silkwood, forsker og atomkraftaktivist (født 1946).
- 1974 - Vittorio De Sica, italiensk filminstruktør (født 1901).
- 2004 - Ol' Dirty Bastard, amerikansk rapper (født 1968).