Pompeji
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pompeji (staves sommetider Pompei eller Pompeii) var en romersk by.
Oldtidsby i Kampanien, SØ for Neapel (Napoli). SØ for Vesuv. Byen lå på en lav højde af vulkansk oprindelse, på sletten ved bjergets fod. Byen er temmelig gammel, da en af de ældste bygninger - et dorisk tempel - antagelig stammer fra det 6.århundrede før Kristus.De ældste beboere var af Oskisk afstamning. I år 420 f.Kr. blev byen erobret af krigeriske Samnitter fra bjergene mod øst. Erobringen viste sig med tiden af være profitabel for byens omsætning, og efterhånden blev den en ganske betydelig handelsby i området. Under samnitterkrigene (342-290 f.Kr.) kom den formelt under Roms herredømme, men beholdt reelt sit selvstyre. En senere indblanding i Forbundsfælleskrigene i begyndelsen af 1.århundrede førte til at den i 80 f.Kr. år måtte acceptere en romersk garnison i byen. En såkaldt veterankoloni under ledelse af P.Sulla - en nevø til diktatoren. Fra da af blev byen en almindelig romersk provinsby. Indbyggerne var gennemgående velhavende. Der boede omtrent 20000 i byens storhedstid.
Handelen var den vigtigste indtægtskilde. Landbrugsprodukter fra den omkringliggende slette samt vin og grøntsager var de primære handelsvarer. På grund af områdets skønhed og det gennemgående behagelig klima tjente Pompeji også som et behageligt opholdssted for højtstående personligheder. Cicero og Kejser Claudius havde bl.a. villaer i omegnen.
Egnen var vulkansk og Pompeji lå på en gammel lavastrøm fra Vesuv. "Bjerget" som Vesuv også blev kaldt på den tid blev dog ikke forbundet med en vulkan. At den var en sådan var i folks erindring gået tabt og folk byggede lystigt løs i nærheden af - og på - selve Vesuvs sider. Før det skæbnesvangre udbrud i 79 e.Kr. var der dog sket en anden hændelse, der mindede befolkningen om at området var specielt. 5. februar 63 e.Kr. kom det til et voldsomt jordskælv, hvor mange af byens offentlige bygninger samt en del private, led stor skade. Der blev dog ikke lagt mere i dét end at folket begyndte restaureringen i god tro og med henblik på en lovende fremtid, hvor Pompeji skulle vokse sig større og rigere.
[redigér] Vulkanudbruddet i 79 e.Kr.
Den 24. august i året 79 e.Kr. begyndte som en dag som alle andre i Pompeji. Jordrystelser i løbet af dagen var en indikator på det der i sidste ende ledte frem til det vel nok kendteste vulkanudbrud i verdenshistorien. Forfatteren Plinius den Yngre var øjenvidne og i sine breve til Tacitus beskrev han ulykken indgående. Masser, udspyet fra Vesuvs indre, samlede sig som en uhyre sky over bjergets top. Dernæst væltede det ned af bjergsiderne med først massive mængder af pimpsten - giftige svovlgasser - enorme mængder af aske og endelig lava. Heftige jordskælv rystede byen under udbruddet og mange bygninger styrtede sammen. Den romerske garnisons øverstbefalende, Admiralen Plinius den Ældre, søgte at komme indbyggerne til hjælp, men døde selv af giftige gasser på stranden ved det nærliggende Stabiæ. Ironisk var det at han - en af områdets mest lærde og naturvidenskabeligt velfunderede mænd - døde under udforskningen af et af naturens underværker.
Da udbruddet var ovre var Pompeji aldeles forandret. Byen var begravet under et 4-5 meter tykt pimpsten- og askelag. En del af de ulykkelige indbyggere der ikke nåede at flygte blev bevaret for eftertiden på en særegen måde. Blandingen af pimpsten, aske og vand dannede en slags skal om de døde, der således for evigt blev forviget i deres dødsøjeblik.
Byerne Pompeji, Stabiae og Herculaneum var de største, kendte byer der blev begravet ved vulkanen Vesuvs udbrud d. 24. august år 79 e.Kr. Pompeji blev ikke ramt af lava, men blev begravet i asken fra udbruddet, og derfor blev byen ikke ødelagt.
I 1700-tallet blev byen genopdaget og i 1861 begyndte en systematisk udgravning af byen. Det specielle ved udgravningen af Pompeji er de mange afstøbninger af de døde. Derudover var der også meget nøjagtige afstøbninger af bygningerne, som nu har lagt grundlag for nutidens viden om datidens byggestil. Byen blev begravet i aske, der lavede en cementkapsel uden om dem, og det er derfor det er så velbevaret. Omkring 10%(ca. 2000 mennesker) af Pompeis befolkning mistede livet under Vesuvs udbrud.
Udgravningsområderne er optaget på Unescos liste over Verdenskulturarv.
