Plinius den Ældre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Plinius den Ældre, c. 23 – 79 e.v.t. (Gaius Plinius Secundus), romersk historiker, naturhistoriker og militærleder. Han blev født enten i Verona eller Novum Comum (Como) og tjente i sin ungdom som kavaleriofficer i Germanien. Senere blev han sagfører i Rom og fik et nært forhold til Vespasian og hans søn, Titus, efter deres magtovertagelse. Hans største interesse livet igennem var dog videnskabelige studier, og Plinius var en særdeles aktiv mand og brugte al sin fritid til litterær virksomhed. Han skrev foruden nogle mindre skrifter af militær betydning to store historiske værker om Germanerkrigene og om de foregående kejsere - omtrent fra 41 til 71. Kun dele af Naturalis Historia er bevaret til i dag.

I 79 e.v.t. var Plinius i egenskab af kommandør for flåden udstationeret i Misenum ved Napolibugten, hvor han blev vidne til Vesuvs berømte udbrud, som bl.a. begravede byerne Pompeji og Herculaneum. Vi ved ikke, om det var pga. pligtopfyldelse og ønsket om at redde befolkningen eller nysgerrighed efter at se nærmere på udbruddet, som drev ham. Vi ved blot, at han forsvandt efter at være sejlet med en gruppe flådefartøjer mod Stabiae.

Den historiske interesse for Plinius' skriveri er dog stor, da man ellers ikke kender meget til forfattere fra den tid, der har beskæftiget sig så indgående og alsidigt med naturvidenskabelige områder.

Indholdsfortegnelse 1 Værk 2 Noter 3 Eksterne link 4 Litteratur

[redigér] Værk

Vi ved, at Plinius udgav flere værker, et af dem var Historia, en beretning om begivenheder i hans egen samtid. Det er ikke bevaret, men har været forlæg for senere historikere, heriblandt Tacitus, som gerne lader Plinius’ antineronske grundholdning skinne igennem hans egen beretning.^[1]

Det andet værk Naturalis Historia, (Naturhistorie), er delvis overleveret, da kun 37 af de oprindeligt 102 bøger er bevaret i deres fulde form. Her forsøgte han at samle hele sin samtids viden på det naturhistoriske og det kulturhistoriske område. Anskuelser om verdensaltets opbygning, om astronomi, meteorologi o.a. behandles først. Dernæst følger en indgående beskrivelse af menneskekroppens opbygning, og endelig følger en grundig beskrivelse af menneskets behandling af dyr, planter og mineraler. Tilberedelsen af lægemidler beskrives også intenst.

Sine notater har han samlet fra talrige kilder, men desværre mangler der selvkritik. Det ses af hans skrivestil, der som sådan er knap og skematisk, men samtidig svulstig og moraliserende. Det er et samleværk over al den naturhistoriske viden, han havde indsamlet gennem sine studier af ældre forfattere. Indholdet er derfor sjældent baseret på hans egne videnskabelige observationer, men i langt højere grad på læsning. Værket indeholder alligevel mange oplysninger om antikkens håndværk og teknologi, fx forklarer han i et afsnit om mineraler, hvorledes de bliver anvendt i skulptur- og malerkunsten. I det hele taget bærer Plinius’ værk præg af, at intet er for småt eller uinteressant.

[redigér] Noter

[redigér] Eksterne link

• Contemporaneous account of Pliny's death (the famous letter by Pliny's nephew, Pliny the Younger, in Latin and English)
• A com-plete Latin transcription of the Naturalis Historia and a Complete 1855 English translation

[redigér] Litteratur

• Jacob Isager; Pliny on art and society : the Elder Pliny’s chapters on the history of art, Odense University Press, 1998.
• H. H. Scullard; From the Gracchi to Nero : a history of Rome from 133 B.C. to A.D. 68, Methuen, 1976. ISBN 0-416-56090-3
• Peter Ørsted: Nero, kejser i Rom, Høst, 2004. ISBN 87-14-29830-9
• Christian Blangstrup;Salmonsens Konversationsleksikon - Bind XI

Wikimedia Commons har medier relateret til: Plinius den Ældre