Sakser
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sakserne var et germansktalende folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten, der sammen med anglerne og harderne i det 5. århundrede invaderede Britannien. Landet var ikke længere en romersk provins, så anglerne og sakserne grundlagde en række kongedømmer, der forsat bestod som jarledømmer efter normannernes invasion under Vilhelm Erobreren i (1066). Dette forhold kan stadig ses af, at engelsk hedder saesneg (altså egentlig: saksisk) på walisisk, som er den sidste rest af de keltiske indbyggeres sprog.
De saksere, der blev hjemme, blev overvundet af Karl den Store og indlemmet i Frankerriget. Efter flere oprørsforsøg, var mange dræbt og en del flygtet til Danmark og andre blev tvangsforflyttet for at undgå nye oprør.
Det daværende hertugdømme Saksen er i dag delt mellem de tyske delstater Niedersachsen, Hamburg, Bremen, Sachsen-Anhalt og Schleswig-Holstein. Den nuværende tyske delstat Sachsen ligger meget længere mod sydøst end det gamle Sachsen (i et thüringsk-talende område), fordi markgreven af Meissen i 1423 også blev hertug af Sachsen, hvorefter hele hans rige blev omtalt som Sachsen.
Folkeslaget menes at have navn efter en sax, som på den tid var et kort, énægget sværd eller kampkniv. Et ord som lever videre i dansk: saks, der egentlig hed "et par sakse" (samme udvikling er sket med udtryk som "en buks" og "en brille", der måske vil fortrænge "et par bukser" og "et par briller").
Angelsaksisk bruges ofte som synonym for engelsk, specielt når man gerne vil tage alle de engelsktalende områder med.
