Sherlock Holmes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sherlock Holmes er en fiktiv amatørdetektiv skabt af den engelske forfatter Arthur Conan Doyle. Sherlock Holmes er den første store kriminalromansdetektiv og vandt stor popularitet i samtiden.

Indholdsfortegnelse 1 Konsulterende detektiv 2 Dr. Watson 3 Udødelig 4 Oprindelsen 5 Filmatiseringer 6 Holmes på tryk 7 Sherlock Holmes-historier 7.1 Romaner 7.2 Noveller 7.2.1 The Adventures of Sherlock Holmes 7.2.2 Memoirs of Sherlock Holmes 7.2.3 The Return of Sherlock Holmes 7.2.4 His Last Bow 7.2.5 The Case Book of Sherlock Holmes 7.3 Antalogier 7.3.1 Danske 7.3.2 Engelske 8 Eksterne henvisninger

[redigér] Konsulterende detektiv

Sherlock Holmes er hovedperson i mere end 60 historier, hvoraf fire er romaner. Holmes synes at være født i begyndelsen af 1854. Han begyndte som privatdetektiv i 1878 og trak sig tilbage i 1903. Hans partnerskab med dr. Watson begyndte i 1881.

Holmes er den deduktive opdager, han angriber enhver kriminalgåde som et videnskabeligt problem. Han kendetegnes ved at finde sammenhænge og spor i dagligdags ting og genstande, som andre synes at overse. Sherlock Holmes beskriver sig selv som en "konsulterende detektiv", hvilket betyder at han bliver kontaktet vedrørende en sag når den har vist sig at være for vanskelig for andre efterforskere.

Holmes er inspireret af Edgar Allan Poes figur C. August Dupin samt Emile Gaboriaus romaner om detektiven Lecoq. I romanen A Study in Scarlet (Et studie i rødt) konfronterer Watson selv Holmes med disse ovenstående sammenligninger. Sherlock Holmes er på ingen måde imponeret.

[redigér] Dr. Watson

Med i næsten alle historierne om Sherlock Holmes er også hans trofaste ven, dr. John Watson, som ofte har sine egne, skønt ikke altid helt gode teorier om de mysterier som de to undersøger. Watson er altid fuld af beundring når Holmes endelig afslører tingenes rette sammenhæng. I historierne er det dr. Watson som er fortælleren, ved at Watson er Holmes kronikør. De fleste historier bliver fortalt som rapporter noteret af Watson om Holmes' løsninger af reelle forbrydelser. I nogle senere historier bliver Watson kritiseret af Holmes fordi han fortæller dem som spændende historier og undlader at være detaljeret og objektiv.

Forholdet mellem Holmes og Watson er en kriminalteknisk variant som er meget udbredt. Den norske Sherlock Holmes-ekspert Nils Nordberg har nævnt at det egentlig bare er Watson som minder om et levende menneske. Holmes er bare en samling egenskaber: "det geniale var ikke at Conan Doyle opfandt Holmes, men at han opfandt Watson. Holmes alene ville virke irriterende med sin alvidenhed, sin intellektuelle kapacitet som så langt overgår ens egen, og sin ikke altid sympatiske karakter."

[redigér] Udødelig

I samtiden var fortællingerne om Sherlock Holmes så populære at mange ikke opfattede ham som en fiktiv person. Sherlock Holmes gjorde sin adresse på Baker Street 221 B lige så udødelig som han selv blev. Selv om adressen var fiktiv, er den på grund af bøgernes popularitet blevet oprettet, og Baker Street er således en af de mest kendte gader i verden og er et populært turistmål. I 1990 åbnede Sherlock Holmes Museum i Baker Street, i en bygning fra 1815. Over døren står adressen, "221B".

Det er utallige foreninger hvis formål er studier af Sherlock Holmes og hans skaber. Fans foretager stadig pilegrimsfærd til Reichenbach-vandfaldet i Schweiz, hvor Holmes mødte sin endelige skæbne sammen med ærkefjenden professor Moriarty. De lærde strides stadig om hvorvidt Holmes læste ved universitet i Oxford eller Cambridge.

Holmes har også en ældre bror, Mycroft Holmes, som optræder i tre noveller; "The Greek Interpreter" ("Den græske tolk"), "The Final Problem" ("Det endelige problem") og "The Bruce-Partington Plans" ("Bruce-Partington-planerne"), men han bliver også omtalt i en række andre noveller.

Den mest indflydelsesrige "biografi" om Holmes er Sherlock Holmes of Baker Street skrevet af William Stuart Baring-Gould. Eftersom Holmes er reserveret om sin familiebaggrund og tidlige liv, har Baring-Gould skaffet ham en forhistorie. Ifølge Baring-Gould blev Sherlock Holmes født i Yorkshire som den yngste af tre sønner til ægteparret Siger Holmes og Violet Sherrinford, men det er selvsagt holmesiansk spekulation. De dedikerede tilhængere af sådanne fabuleringer ser på Holmes og Watson som virkelige mennesker, og Arthur Conan Doyle har ganske enkelt bare været en litterære agent for den egentlige forfatter, dr. Watson.

I 2002 blev Sherlock Holmes valgt som æresmedlem af Royal Society of Chemistry, som en anerkendelse af sine bidrag til teknisk efterforskning.

[redigér] Oprindelsen

Conan Doyle fortæller i sine erindringer at da han fik ideén om at skrive en historie om en detektiv, kom minderne om hans gamle lærer Joseph Bell (1837-1911) tilbage. Joseph Bell var forelæser ved Det Medicinske Fakultet på Edinburgh Universtet, og var også personlig kirurg for dronning Victoria når hun besøgte Skotland. Bell mente at kunsten at opklare forbrydelser burde være lige så nøjagtig som videnskaben. Han lagde altid vægt på grundig observation før man drog en konklussion eller diagnose. For at illustrere dette plejede han under sine forelæsninger at trække en ukendt person frem, og ved at observere ham, deducere vedkommendes arbejde og seneste aktiviteter.

Arthur Conan Doyle mødte Bell i 1877 og var hans assistent ved det Kongelige Hospital i Edinburgh. Dr. Bell var opmærksom på at figuren Sherlock Holmes var løst baseret på ham selv og var stolt over det. Tv-stationen BBC lavede en tv-serie med fiktiv handling om Joseph Bell, Murder Rooms: The Dark Beginnings of Sherlock Holmes, hvor Bell blev spillet af Ian Richardson. Hans assistent var en ung mand ved navn Conan Doyle.

Fornavnet "Sherlock" var afledt fra en cricketspillers navn, mens tidligere notater indikerer at Conan Doyle en overgang påtænkte at kalde detektiven Sherrinford Holmes. Efternavnet kom fra Oliver Wendell Holmes, en amerikansk læge, men bedst kendt som digter; beundret af Conan Doyle.

I øvrigt er dr. John H. Watson baseret på en ven og kollega til Conan Doyle, dr. James Watson fra Southsea. Da Rudyard Kipling lykønskede Conan Doyle med successen, spurgte han "Kan dette være min gamle ven, dr. Joe?".

[redigér] Filmatiseringer

Figuren Sherlock Holmes er en af de hyppigst filmatiserede, med over 200 film. 79 forskellige skuespillere har prøvet kræfter med den berømte detektiv, deriblandt danske Viggo Larsen, som var med i seks film og opnåede international berømmelse for sin rolle. Den allerførste kendte film med Holmes er Sherlock Holmes Baffled fra 1900, indspillet af American Edison Company, med en længde på knap ét minut. Mange tilsvarende film blev produceret i begyndelsen af det 20. århundrede, i de første år blandt andre tretten film af Nordisk Film i årene 1908 til 1911.

Den måske mest berømte historie The Hound of the Baskervilles (Baskervilles Hund) fra 1902, er blevet filmatiseret utallige gange og regnes af mange for en af de bedste kriminalromaner nogensinde. En tysk filmversion, Der Hund von Baskerville (1937), var den ene af to film som blev fundet i Hitlers Førerbunker i 1945, da de allierde indtog den. Den anden film var også om Sherlock Holmes, Der Mann, der Sherlock Holmes war (1937).

En noget nyere film, komedien Without a Clue fra 1988 med Ben Kingsley i rollen som Watson, gør Watson til geniet i duoen. I filmen er Holmes en fiktiv person, opdigtet for at skjule kampen mod kriminalitet. Krav fra publikum tvinger Watson til hyre en håbløs skuespiller, både alkoholiseret og en damernes ven, spillet af Michael Caine, til at give sig ud for Holmes.

Den skuespiller, der formodes at have fået størst publikumssucces som Sherlock Holmes er Jeremy Brett gennem tv-serien The Adventures of Sherlock Holmes (1984-94).

[redigér] Holmes på tryk

Conan Doyle skrev fire romaner og 56 noveller om Sherlock Holmes. Næsten alle historierne har dr. Watson som fortæller, med undtagelse af to, der fortælles af Holmes selv, samt to som fortælles af en tredje person. De første historier blev udgivet som føljetoner i tidsskrifter, særligt The Strand, i løbet af 40 år. Det var en almindelig udgivelsesform på den tid; Charles Dickens skrev litteratur i tilsvarende form. Historierne om Holmes dækker perioden fra omkring 1878 til 1903, foruden en allersidste kriminalsag i 1914.

Også senere forfattere har skrevet Sherlock Holmes-historier, eksempelvis Colin Dexter, Umberto Eco og Arthur Conan Doyles yngste søn Adrian Conan Doyle i samarbejde med John Dickson Carr.

[redigér] Sherlock Holmes-historier

[redigér] Romaner

• En Studie I Rødt (1887) ISBN 87-7443-281-8
• De Fires Tegn (1890) ISBN 87-7443-275-3
• Baskervilles Hund (1901) ISBN 87-7443-271-0
• Frygtens Dal (1914) ISBN 87-566-0512-9

[redigér] Noveller

[redigér] The Adventures of Sherlock Holmes

• "En Skandale i Bøhmen" (1891)
• "De Rødhåredes Forening" (1891)
• "Den Forsvundne Brudgom" (1891)
• "Mysteriet i Boscombedalen" (1891)
• "De Fem Apelsinkerner" (1891)
• "Manden Med Hareskåret" (nyere titel: "Tiggeren med det Vansirede Ansigt") (1891)
• "Den Blå Karfunkel" (1892)
• "Det Plettede Bånd" (1892)
• "Ingeniørens Tommelfinger" (1892)
• "Den Adelige Ungkarl" (1892)
• "Berylkronen" (nyere titel: "Smaragddiademet") (1892)
• "Blodbøgene" (1892)

[redigér] Memoirs of Sherlock Holmes

• "Silver Blaze" (1892)
• "Papæsken" (1893)
• "Det Gule Ansigt" (1893)
• "Børsmæglerens Kontoristen" (1893)
• "Gloria Scott" (1893)
• "Musgrave-Ritualet" (1893)
• "Mordet i Reigate" (nyere titel: "Sherlock Holmes på Rekreationsophold") (1893)
• "Den Krogede Mand" (1893)
• "Den Fastboende Patient" (1893)
• "Den Græske Tolk" (1893)
• "Flådetraktaten" (1893)
• "Det Afsluttende Problem" (1893)

[redigér] The Return of Sherlock Holmes

• "Det Tomme Hus" (1903)
• "Bygmesteren Fra Norwood" (1903)
• "De Dansende Mænd" (1903)
• "Den Ensomme Cyklist" (1904)
• "Priorskolen" (1904)
• "Black Peter" (1904)
• "Charles August Milverton" (1904)
• "De Seks Napoleon-Buster" (1904)
• "De Tre Studenter" (1904)
• "Guldlorgnetterne" (1904)
• "Den Forsvundne Fodboldspiller" (1904)
• "Abbey Grange" (1904)
• "Den Anden Plet" (1904)

[redigér] His Last Bow

• "Westeria Lodge" (1908)
• "Bruce-Partington Planerne" (1908)
• "Djævelens Fod" (1910)
• "Den Røde Cirkel" (1911)
• "Den Forsvundne Lady" (1911)
• "Sherlock Holmes På Dødslejet" (1913)
• "Den Gule Diamant" (1921)
• "Thor Broen" (1922)
• "Den Krybende Mand" (1923)
• "Vampyren Fra Sussex" (1924)
• "De Tre Garrideb'er" (1925)

[redigér] The Case Book of Sherlock Holmes

• "Den Fornemme Klient" (1925)
• "De Tre Gavle" (1926)
• "Den Blege Soldat" (1926)
• "Løvens Manke" (1926)
• "Den Pensionerede Farvehandler" (1927)
• "Damen Med Sløret" (1927)
• "Væddeløbsspillerens Hemmelighed" (1927)

[redigér] Antalogier

[redigér] Danske

• Skandale i Böhmen og andre noveller ISBN 87-7443-291-5
• Den røde cirkel og andre noveller ISBN 87-7443-273-7
• Den krybende mand og andre noveller ISBN 87-7443-289-3
• De tre studenter og andre noveller ISBN 87-7443-295-8
• Blodbøgene og andre noveller ISBN 87-7443-287-7
• Djævelens fod og andre noveller ISBN 87-566-0526-9
• Den blå karfunkel og andre noveller ISBN 87-7443-279-6

[redigér] Engelske

• The Complete Sherlock Holmes

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikiquote har citater relateret til: Sherlock Holmes.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Sherlock Holmes

• Samtlige Arthur Conan Doyles historier om Sherlock Holmes er frit tilgængelige fra Project Gutenberg
• The Sherlock Holmes Museum – det officielle Sherlock Holmes website
• A timeline of Sherlock's life as given by various sources – Holmes' historiske livsforløb