Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Sodavand - Wikipedia, den frie encyklopædi

Sodavand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sodavand
Sodavand

Sodavand er en fællesbetegnelse for ikke-alkoholiske drikke med kulsyre. Normalt er sodavand også sødet med sukker for at skjule kulsyrens sure smag, men der findes også en bred vifte af sodavand med kunstige sødemidler, såkaldte light-sodavand.

Sodavand er en relativ ny opfindelse og slog først for alvor igennem i Danmark i midten af det 20. århundrede.

Der findes i dag utrolig mange slags sodavand, hvoraf de mest kendte er Coca Cola og Pepsi.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historien

Historien går tilbage til 1772, hvor englænderen Joseph Priestley opfandt en metode til at opløse carbondioxid i vand. Den svenske kemiker Torbern Bergman havde ligeledes i 1771 opfundet stort set den samme metode. Sodavand i den form, vi kender den, blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede af amerikaneren John S. Pemberton. Han opfandt Coca Cola, som oprindeligt var et medicinprodukt og indeholdt bl.a. kokain (deraf Coca). Navnet Cola stammer fra indholdet af cola-nød ekstrakt. Coca Cola kom senere til Danmark i forbindelse med den amerikanske kulturpåvirkning af Danmark, og sodavand blev hurtigt populært herhjemme.

I 1980'erne bredte en ny maskine sig med hast i Danmark, som gjorde det muligt selv at lave sine sodavand. SodaStreams succes døde dog ud, da det var for dyrt og besværligt selv at lave sodavand i forhold til at købe det.

Sodavand er i dag mere populært end nogensinde før, og man har også kunnet se en volumenforstørrelse af flaskerne. I starten kunne sodavand herhjemme kun fås i 25, 50 eller 100 centiliters glasflasker, men i 1990'erne kom 50 og 150 cl plastflasker til, og i dag kan man få sodavand i op til 2 liters flasker herhjemme.

[redigér] Coca Cola vs. Pepsi

En af de hedeste diskussioner blandt nørder er, om Pepsi eller Coca Cola er den bedste cola. Det er naturligvis et smagsspørgsmål om, hvad man bedst kan lide, men derfor fortsætter diskussionen stadig. Herhjemme er Coca Cola mest udbredt, men i fx USA står Pepsi væsentlig stærkere.

Diskussionen har også ført til mange blindsmagninger, hvor folk skal teste, om de kan smage forskel på de forskellige cola'er. Om det kan lade sig gøre må være op til én selv at bedømme.

[redigér] Navne i andre lande

I USA har sodavand en bred vifte af navne bl.a. soft drinks, men nogle kalder dem også for pop drinks.

I Sverige kalder man det for läsk, hvilket svarer lidt til vores læskedrik.

I Tyskland har man ikke et fælles navn for sodavand, men det kaldes bare Cola, Fanta, Pepsi osv.

[redigér] Kritik af sodavand

På grund af sodavands lave pH-værdi og høje indhold af sukker kritiserer mange ernæringseksperter og tandlæger vores stigende forbrug af sodavand, som er med til at ødelægge emaljentænderne og også betyder, at vi bliver federe og federe. Regeringen udtalte i maj 2005, at unge under 18 år maksimalt burde drikke en halv liter sodavand om ugen, da sodavand, ifølge Sundhedsministeriet, er meget usundt.

Coca Cola og Pepsi bliver også beskyldt for af Roland Griffiths fra Johns Hopkins universitetet i Baltimore med vilje at gøre deres kunder afhængige ved at tilsætte koffein til colaen. Han påstår, at der ikke er nogen smagsforskel, men at koffeinen gør folk afhængige. Sodavandsproducenterne holder dog stadig på, at der er en smagsforskel når man tilsætter koffein.

Light-sodavandene med kunstige sødemidler slipper heller ikke, og aspartam (sødemidlet) bliver beskyldt for at give hukommelsestab og fordøjelsesproblemer. Desuden får mange lavt blodsukker og bliver derfor sultne, hvilket betyder, at de spiser for meget. Visse sødemidler menes endvidere at være kræftfremkaldende, og nogen læger råder til at give børn sukker-sodavand frem for light-sodavand (selvom vand naturligvis er bedre end begge i de fleste tilfælde).

[redigér] Forskellige slags sodavandmærker

Flere af disse mærker ejes eller tappes af samme bryggeri; for eksempel står der Coca Cola Company på Sprite, Fanta og Schweppes, mens supermarkederne sælger Pepsi, Nikoline Nielsen, Faxe Kondi og 7 Up i de samme tilbud, da de alle produceres af Royal Unibrew A/S.

[redigér] Forskellige slags sodavandssmag

  • Cola
  • Appelsin
  • Abrikos
  • Ananas
  • Sportsvand
  • Grape
  • Lime

[redigér] Læs mere

[redigér] Eksterne links

Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu